Johan Olsen, 2012

Foto: Andreas Bastiansen
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 4
Frem

Orkan med nye nuancer

Magtens Korridorer begyndte som et gagget fritidsprojekt i midten af 1990’erne. Efter 10 år fik gruppen sit gennembrud med sangen ”Lorteparforhold”. Siden er det kun gået en vej for den karismatiske forsanger og hans trofaste slæng

Sangere ankommer til interviews på mange måder. Nogle i bil, andre i taxi, enkelte med bus og en del på gåben. Mange kommer for sent, og enkelte dukker aldrig op.

Johan Olsen fra Magtens Korridorer hugger bremsen i på sin tunge, sortlakerede jernhest foran den aftalte café præcis på klokkeslettet. Han parkerer, sætter en bristefærdig Fakta-pose fra sig på den kolde asfalt foran Café Snork på Vesterbro og siger smilende: "Dav".

Da han træder inden for på Café Snork, hilser de få tilstedeværende højlydt på ham, mens han bestiller en Hof. Johan Olsen kommer lige fra sit arbejde som forsker på Biologisk Institut på Københavns Universitet, hvor han har slubret kaffe hele formiddagen, så de tilsætningsfrie Manitou-smøger kræver mere kompetent selskab.

Da han sætter sig bag bordet i caféens bagende, sitrer hans ene ben som et lydløst trykluftbor. Efter et halvt års koncertpause er Johan Olsen tændt som smøgen mellem hans fingre. Nu er det endelig tid til at fylde lungerne med fortættet spillestedsluft og brøle det efterhånden omfattende publikum til de atomer.

- Jeg har glædet mig helt sindssygt til at komme på landevejen igen. Jeg er sulten og klar til at komme på græs, konstaterer forsangeren, der af udseende ikke har forandret sig synderligt, siden jeg interviewede ham sidst.

En videnskabelig mission

Hans ene fortand er stadig blå og skægstubbene stritter anarkistisk. Men personen bag skægget virker på en eller anden måde mere cool og balanceret end sidst, jeg udspurgte ham om livet som linedanser på en stram snor spændt ud mellem dagjobbet som forsker og aften- og weekendarbejdet som rockmusiker.

- Jeg tror faktisk, mit liv tager sig nogenlunde identisk ud i forhold til dengang. Den helt store forskel er, at jeg i dag har en fast stilling ved universitetet, så jeg ikke konstant skal sidde og skrive ansøgninger til forskellige fonde, hvilket betyder langt mindre stress, fortæller Johan Olsen.

Netop stress burde ellers være inden for rækkevidde, når man studerer hvem og hvad, Johan Olsen de senere år har spillet med og i ved siden af Magtens Korridorer. Sammen med Torben Steno stiftede han den underfundige og populære duo Pligten Kalder, bandet Retox Panic både turnerede og udgav han album med i 2011, og derudover er det blevet til gæsteoptrædener med Volbeat, L.O.C. samt Red Warszawa.

- At navigere mellem disse mange konstellationer, ambitioner og koncertdatoer stresser mig ikke. Jeg har ikke noget stort kontrolbehov for at følge hver eneste detalje. Det er eksempelvis Niklas Schneidermann, der styrer alt det praktiske med kommunikation og management i Magtens Korridorer. Når vi øver, føles det heller aldrig som arbejde på samme måde som mit forskerjob, forklarer Johan Olsen.

Efter han blev et kendt ansigt, begyndte han at blive booket til at holde foredrag på gymnasier og HTX om formidling og forskning.

- Det er enormt givende for mig, da jeg føler, jeg har en mission i at fortælle om naturvidenskab og forskning. Vigtigheden af de erkendelser, den naturvidenskabelige forskning giver os, er enorm. Den fortæller både gode filosofiske og konkrete historier om virkeligheden.

Et ægte paradoks

I Magtens Korridorer er fokus unægtelig et andet end på Biologisk Institut. Der er det menneskelige relationer og sociologiske betragtninger, der mikroskoperes. Uanset om Johan Olsen finkæmmer mikro- eller makrokosmos, blafrer svarene dog utydeligt under petriskålen eller ude i horisonten.

- Jeg er sgu ikke kommet nærmere noget svar inden for nogle af verdenerne. Heldigvis. Hvis man en dag tror, man har svaret, er man for alvor faret vild. Det handler om at snige sig ind på svaret uden at finde det. Om hele tiden at stirre rundt om hjørnet og se, hvad der gemmer sig, beskriver Johan Olsen med øjne, der for en gang skyld har samme størrelse som gabet.

At der ligger en selvmodsigelse i at have to job, hvor man søger efter sandheden og ikke ønsker at finde den, kan Johan Olsen sagtens se.

- Det er et paradoks, hvis man ser på det alt for konkret. I praksis går jeg jo ikke rundt på mit laboratorium og tænker, at det hele er noget, vi finder på. Jeg opfylder nogle strenge videnskabelige og teoretiske krav i al min forskning og føler et gigantisk pres, fordi der konstant skal udgives artikler. Det er ikke nødvendigvis sindssygt morsomt at skrive videnskabelige artikler. Det sjove er netop at eksperimentere, understreger Johan Olsen.

Ekstrem bedre band

I Magtens Korridorer er dettilsvarede realiseringen, der tiltaler ham, og ikke salgstal. Hvis gruppen sælger mange plader, kan den lettere lave den næste, så på den måde er det fint. Men som målestok på succes siger det ham ingenting. Det er mere interessant at tale om, hvordan bandet har forbedret sig de seneste otte år.

- Vi er blevet ekstremt meget bedre til at spille, fordi vi har givet åndssvagt mange koncerter. Det lærer man håndværket af, skal jeg hilse at sige. Det er kun vores trommeslager Anders, der er konservatorieuddannet, derfor har de andre nogle instrumentale skævheder, der gør bandet meget menneskeligt. Det er ikke ad hoc-undskyldning for vores tekniske formåen, men en kærlighedserklæring til det upolerede. Vi har aldrig haft ambitioner om andet end at komme ud at drikke bajere og larme, konstaterer Johan Olsen og knækker nakken på Hof'en.

Hans stemmepragt har gennem hele rejsen været den orkan, der hev og sled i sejlene på scenen og studiet. De seneste år har han erfaret, at han faktisk kan synge og ikke nødvendigvis skal kilde Richterskalaen med sin voldsomme vokalstyrke.

- Min force i gamle dage var at synge sindssygt højt og gøre det uafbrudt i to timer. Det er jo også et talent i sig selv, men ikke så interessant i længden hverken for mig eller publikum, konkluderer Johan Olsen.

Det er især efter at have optrådt sammen med Torben Steno, at han har opdaget nye sider af sin vokal. De har ofte optrådt på små værtshuse, hvor publikum nærmest har siddet på scenen.

- Det var kun hans orgel og min stemme, der skulle løfte sangene. Der var pludselig ikke to guitarer og en brølende bas, der skulle overdøves. Derfor begyndte jeg selv at lægge mærke til nogle nuancer, jeg ikke tidligere havde hørt. Det har inspireret mig til at variere min vokal meget på det seneste album "Imperiet Falder", hvor jeg selv kan høre forskel i forhold til tidligere udgivelser, siger Johan Olsen.

Den største udfordring

Som regel er der ret mange bands om budet inden for en musikalsk genre. Men Magtens Korridorer har formået at forblive det eneste band af sin slags i Danmark.

- Jeg tror stadig, vi tilbyder noget, der er radikalt anderledes end andre bands. Ikke mindst live. Jeg tror selv, jeg ville nyde at være til en af vores koncerter, hvor man bliver blæst totalt igennem, fortæller Johan Olsen.

Hans erfaring er, at publikum i hele Danmark tager sangene til sig, selv om bandet har sit udspring i København.

- Selv om vi skriver sange om Vesterbro, kunne de jo lige så godt foregå i Kolding. Jeg føler på ingen måde, vi ekskluderer publikum, når vi skriver om Nordhavn Station, betoner Johan Olsen.

Den største udfordring i bandet har for ham at se været at turnere og få det til at hænge sammen med job, koner, kærester, børn og ikke mindst hinanden.

- Vi havde holdt hinanden ud hver onsdag aften i øvelokalet, inden vi sprang direkte ud i 100 koncerter om året. At tilbringe flere måneder sammen i bandbus, på scenen og i omklædningsrum kræver edder-røvme, at man kan holde sine kolleger ud. Der har vi været virkelig heldige med den interne kemi, fryder Johan Olsen sig.

Et olmt univers

I musik handler succes både om kemi, talent og held. Gruppens sangtekster opstår i et krydsfelt mellem disse tre elementer. Johan Olsen erkender blankt, at han ikke bruger nær så meget tid på sangtekster som på videnskabelige artikler.

- Sangteksterne udspringer næsten altid af en spontan stemning. Hvis jeg begynder at spekulere over dem, er min erfaring, at det bliver dårlige sange med for mange klichéer og ord, der hiver og vrider for at komme til at rime. Det virker bedst at skrive dem, mens jeg ligger på gulvet i øvelokalet, og de andre i bandet jagter akkorder. På den måde filtrerer jeg heller ikke, hvilket man kan høre på "Imperiet Falder", hvis sange gennemgående er ret dystre. Jeg ville jo gerne dosere håbløsheden og ikke skildre så olmt et univers. Men jeg kan ikke ændre det. Jeg skal ikke ændre det, understreger Johan Olsen for sig selv.

Forsangeren mener ikke, familien har lidt overlast på grund af Magtens Korridorers ind imellem hektiske program. Deltidsarbejdet som forsker betyder, at han kan komme tidligt hjem og være mere sammen med børnene i hverdagene, end de fleste andre forældre kan. Ungerne er efterhånden også så gamle, at de kan komme med på turné ind imellem, hvorved savnet ikke bliver alt for stort.

- Det påvirker mit humør og mit liv, at jeg laver noget, der gør mit liv skidespændende. Jeg kan ind imellem glæde mig i flere måneder til en koncert, hvilket smitter af på mine børn. Hvis der går trummerum i den, bliver jeg ked af det og træls at omgås. Hvis turnélivet har betydet noget for min familie, er det bestemt mest positivt. Sådan håber jeg også, de ser på det, betror Johan Olsen.
I askebægeret er fem Manitou-skod stedt til hvile, og Hof'en er for længst gået samme vej. Johan Olsen griber fat i Fakta-posen og proklamerer, at han vist hellere må få hjulene på nakken, hvis mælken ikke skal blive alt for lunken.

Man er vel rock'n'roll.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Posten
Johan Olsen
Magtens Korridorer
Café Snork
Torben Steno
Imperiet falder
Pligten Kalder
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.