Simon Staun
Foto: Jonas Pryner Andersen

Farmand på dybt vand

Foran hoveddøren til Jens Blauenfeldts parcelhuslejlighed i to på Amager tårner fodtøj til en mindre hær sig op. Indenfor i køkkenet og stuen springer det hurtigt i øjnene, at hjemmet er indrettet på børnenes præmisser. Stuen er fyldt med legetøjskasser af pileflet, bamser i alle størrelser, et snedkerbord i plastic og mange hyldemeter tegnefilm.
 
- Vi er heldigvis ikke sådan en familie, hvor alt legetøjet skal være i beige og lavet i hør, så det matcher sofaen. Vi gemmer det heller ikke væk i kælderen som flere af vores venner. Vi har ikke 300 kvadratmeter at boltre os på, som da jeg voksede op på en præstegård i Ringe, derfor bærer vores hjem præg af, at her bor små børn, siger Jens Blauenfeldt.
 
Han har skrevet bogen "Fars ABC" om at være far. Den tager fat på en lang række problematikker set fra en mands synsvinkel. Spædet godt op med grovkornet humor og et sprogbrug, der har fået flere til at løfte øjenbryn under læsningen.
 
- Hvem frygtede du den værste reaktion fra?

- Min svigermor. Uden tvivl. Jeg bruger et meget direkte sprog om dele af min kones krop, hvilket måske kan være lidt stødende. Jeg har også kaldt et kapitel for "Kritiske kasser", der handler om brystbetændelse. "Kasser" faldt heller ikke i god jord. Jeg har undgået pik og patter, men jeg har ikke lagt bånd på mig selv sprogligt. Jeg vil ikke gøre mig klogere, end jeg er, så det er skrevet i det sprog, jeg ville bruge blandt venner. Tilsat en smule revy og dramaturgi for spændingens skyld.
 
- Din datter på 12 har også læst den. Hvad sagde hun?
 
- Hun kunne faktisk rigtig godt lide den. Hun synes ikke, den var pinlig på nogen måde. Men nu handler den også mest om hendes to søskende på fire og et år.
 
- Hvor lang tid har du brugt på det projekt?
 
- Jeg har brugt cirka et år. Efter sidste omgang "Kender du typen?" var der ikke andre programmer, der passede til mig. Jeg har aldrig været fastansat på DR, så pludselig stod jeg og overvejede, om jeg skulle lave radio, være tv-tilrettelægger eller prøve noget helt nyt. Jeg havde skrevet nogle klummer til magasinet "Vores børn", der fungerede som en ret god ventil. Derfor opfordrede min kone mig til at tage skridtet fuldt ud og kaste mig over en hel bog.
 
- Har du nogensinde skrevet så meget før?
 
- Nej. Manuskriptet til de fleste af mine tv-programmer har kunnet stå på et A4-ark. Derfor var det noget af en beslutning at kaste sig over 125 af slagsen. Min kone mente, at det var en stor nok ventil til at få afløb for alle de ting, jeg gik og brokkede mig over.
 
- Fik du ikke afløb før?
 
- Det mente min kone ikke. Hun mente heller ikke, at jeg havde arbejde nok, så det var en kombination. I starten var det nærmest et aktiveringsprojekt, som jeg heldigvis fik afsat til et forlag. Senere i forløbet fandt jeg ud af, at der faktisk var andre, der kunne bruge sådan en bog til noget.
 
- Du har skrevet den som en alfabetisk opslagsbog. Hvordan vidste du, hvad de forskellige bogstaver skulle dække over?
 
- Mange af kapitlernes emner gav sig selv. Søvn, sex og skilsmisse er eksempler på emner, der lå lige til højrebenet.
 
- Hvilke kapitler har voldt dig størst problemer?
 
- Det om tabuer har været svært. For hvad kan man tillade sig at skrive? Hvor meget skal man holde for sig selv? Jeg besluttede at tage alt med af det, man absolut ikke må sige til sin kone eller kæreste.
 
- Kan du give et par eksempler?
 
- Man må aldrig sige, at man ikke gider have orlov, fordi man fandeme ikke gider passe børn i tre måneder og være på dagpenge. Man må heller aldrig sige, at ens kone har lidt svært ved at smide de sidste 10 kilo efter fødslen, men det gælder så ikke min kone, der skrumpede fuldstændig ind efter vores søns fødsel og lignede madanmelderen fra "Ratatouille".
 
- Hvad har du så lyst til at sige til din kone, som du ikke har sagt?
 
- Det må jeg hellere holde for mig selv.
 
- Har du nogle slemme eksempler, der ikke gælder din kone?
 
- Ja, det kan være svært at sige til ens venner, at de har nogle satans møgunger, som man ikke kan holde ud at være sammen med. Eller erkende over for sig selv, at man faktisk ikke bryder sig om at være alene med sine egne børn. Jeg har kaldt min datter på fire år for en møgsæk i et raserianfald. Altså ikke direkte til hende, men jeg har bandet over hende. Jeg er ikke stolt af det, men hun er så sindssygt irriterende, at man ikke fatter det. Hun er enormt kvik og morsom, men har en dramatisk slagside, der er uden sidestykke. Verden ville være et fattigere sted uden hende, men jeg håber bare ikke, hun kommer til at pisse folk lige så meget af som hendes forældre på sin vej i livet.
 
- Kommer det bag på dig, at du kan elske og hade det samme lille menneske så meget på samme tid?
 
- Nej. Det er jo netop det, vi indimellem bliver så flove over som forældre. At vi simpelthen hader de satans unger, vi selv har sat i verden. Det må man aldrig nogensinde sige højt. Men hvis man nu skriver det ned, kan det være, at der er nogle forældre, der kan få talt om deres børns opførsel. Eller talt om deres rolle som forældre. Min mission med bogen er faktisk at få nedsat skilsmisseprocenten, når nogle forældre finder ud af, at de ikke står alene med deres tanker.
 
- Du er selv skilt og nu gift for anden gang. Hvad har du taget med fra første ægteskab?
 
- Jeg har sagt til min nuværende kone, at hun skulle forberede sig på, at det første år efter fødslen var vi ikke kærester. Der var vi mor og far. Hvis man ikke ved det, tror man jo hurtigt, der er noget galt. Så vokser man fra hinanden og ender med at gå hver til sit.
 
- Hvorfor er der stort set ingen bøger rettet mod fædre, mens der findes en million til mødre?
 
- Lars Daneskovs bog "Far på færde" er en af de få på dansk, jeg kender til. Men den har jeg helt bevidst ikke lænet mig op ad. Jeg har været meget fokuseret på den grove og indimellem lumre tone, som man kan slippe af sted med mand til mand. Naturligvis med den bagtanke, at deres koner også læser med.
 
- Hvorfor skal man vælge din bog?
 
- Fordi den er meget ærlig og ikke tegner et rosenrødt billede af at blive far. Den er skrevet, mens jeg var midt i det kaos, det er at have to små børn, og ikke først, når man er kommet helskindet ud på den anden side.
 
- Svigermødre og mødre drukner nærmest deres svigerdøtre og døtre i gode råd. Hvorfor gør fædre ikke det samme med deres sønner?
 
- Vores fædre er fra en generation, hvor man ikke talte om sådan noget. Og da slet ikke med sin søn. Det skyldes sikkert også, at de for længst har glemt, hvordan det var at være nybagt far for 30-40 år siden. De var jo heller ikke en del af det, som vi er i dag. De kom hjem fra arbejde, smækkede benene op og læste avis i lænestolen. Små børn interesserede dem ikke.
 
- Hvis vi så er den første generation af fædre, der giver gode råd til vores sønner, hvad bliver dine så?
 
- Det skulle være, at han skal opdrage sine børn, som var de en tegnebog. Man tager dem med overalt, passer godt på dem og sørger for, de ikke bliver væk. Det er sgu egentlig meget klogt sagt.
 
- Har du redigeret noget væk, der var for pinligt?
 
- Nej. Men jeg slettede en fiktiv brevveksling, der ikke fungerede. Alt, der står i den bog, er den pureste sandhed. Jeg har på intet tidspunkt censureret mig selv.
 
- Er det tilfældigt, at kapitlet om sex står på side 169?
 
- Ja, det er helt tilfældigt. Til gengæld er det ikke tilfældigt, at bogen indledes med to helt blanke sider, der indikerer, hvor meget sex man får med to små børn i huset.
 
- Hvordan får man så sex, når man har to møgunger rendende konstant?
 
- Man skal indføre pligtsex som et fast punkt på dagsordenen. Det fungerede for os, men min kone er også ret villig. Hvis konen ikke er det, skal man tænke utraditionelt. Det giver ingen mening at gøre det om aftenen, hvor alle er udkørte og skal sove. Man skal gøre det på uventede tidspunkter, hvor der opstår et kvarters pause. Når man lægger vasketøj sammen. Når babyen lige er faldet i søvn. Man skal bare huske at begære kvinden, selv om hun ser forfærdelig ud og har rande under øjnene.
 
- Har du oplevet, at du manglede lysten?
 
- Ja, der har været flere perioder, hvor jeg ikke har haft lyst til sex, fordi jeg har været helt og aldeles udkørt. Men vi mænd er nok nemmere at lokke trods alt. Hvis jeg lokkes med en stang blød nougat på 200 gram fra Odense, er jeg med på hvad som helst.
 
- Du skriver flere gange, at det er vigtigt at komme ud og få nogle bajere med gutterne. Hvornår gjorde du sidst det?
 
- Det er ikke så længe siden. Det skal måske også opfattes som et billede på, at man husker at bevare noget, der er ens eget. Om man så drikker øl, spiller fodbold eller er med i et band, betyder ikke så meget. Bare man ikke skal tænke på børn, mens man gør det.
 
- Hvad har du gjort i de perioder, hvor det hele har kogt over derhjemme?
 
- Jeg har arbejdet over. Det tror jeg, mange mænd gør, når de ikke kan tackle det derhjemme. Det er jo bare ren ferie at tage på arbejde og slippe for alle de praktiske gøremål og den evige larm.
 
- Ved din kone godt det?
 
- Ja, hun bruger det selv som en undskyldning. Hun arbejder også med tv, så det er også indimellem nogle meget lange dage, hun tager sig.
 
- Hvad har du følt, de tre gange du har stået på fødegangen og taget imod dit barn?
 
- Jeg ved godt, at de fleste mænd beretter om det som den største lykkefølelse i deres liv. Sådan havde jeg det ikke. Jeg er ikke så sentimental som min kone, der var helt opløst af tårer.
 
- Hvornår bliver du så rørt på grund af dine børn?
 
- Når de løber mig i møde og giver mig sådan en krammer, som man kun får, når man er højt elsket. Når min dreng hopper ud fra et højt sted og slår sig. Når mine døtre leger med ord og kan køre mig rundt på et intellektuelt plan. Men mest af alt, når de alle sammen sover, og jeg går rundt og lægger dyne på dem som den store beskytter. Mens jeg nyder, at der er totalt ro.