- Jeg ville ønske, jeg vidste hvorfor, jeg brændte så meget for lige netop guitaren, at jeg som seksårig besluttede at bygge én selv af en af min fars tomme tobaksdåser og en bunke elastikker. Måske var det dens enkelhed, der tiltalte mig, spørger guitaristen Jeff Beck sig selv.
Han har svaret på samme spørgsmål et utal af gange gennem karrieren. Men det er heldigvis længe siden sidst, derfor bruger han beundringsværdig lang tid på at finde frem til, hvorfor han ikke kastede sig over en sæbekassebil eller et træsværd i stedet.
- I begyndelsen af 1950'erne, hvor rocken blev født, voksede jeg på en måde op i en guitar-gal verden, selv om der ikke var andre børn i Wallington, der spillede musik. De legede stadig med togbaner, mens jeg begyndte at eksperimentere med lyde. Især de lyde, jeg kunne frembringe på min interimistiske guitar. Jeg har egentlig aldrig tillagt min interesse for guitaren eller musikken i det hele taget nogen dybere mening. Det har altid handlet om den spontane glæde ved at frembringe sjove og nye lyde med et instrument. Dét instrument, der kunne gøre det bedst for mig, var guitaren. Jeg prøvede godt nok at spille trommer, men det virkede ikke for mig. Det gjorde mig ikke tilfreds langt ind i kroppen, som guitaren stadig gør, fortæller Jeff Beck.…