James Morrison, 2008

PR-foto, Universal Music
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Pludselig strømmer tårerne

Den engelske sanger James Morrison hører popmusik på en anden måde, efter han blev far

Den 24-årige engelske sanger James Morrison ligner en rimelig hård negl, som han sidder der med daggamle skægstubbe og huen trukket godt ned over ørerne inde i Amalienborg-suiten på det luksuriøse Hotel Phoenix på Bredgade i København.

Men hans kroniske smil og den sjældne snakkelyst stjernestatusen taget i betragtning river hurtigt det første indtryk itu.

James Morrison Catchpole er måske popstjerne, men lige for tiden er den titel rykket ned på anden linje på visitkortet. På den øverste står der "Far".

I dag stråler han af glæde. Sådan så han ikke ud, da han først fik beskeden om, at kæresten var gravid.

- Jeg var fuldstændig paralyseret i et døgn, fordi jeg vidste, at jeg ofte er så længe væk ad gangen og tilmed i udlandet. Men efter at have sundet mig, kom jeg til den konklusion, at man aldrig bliver 100 procent klar lige gyldigt, hvilket liv man fører. Så når man sidder godt i det økonomisk og har en fantastisk kæreste, var det jo faktisk en nem beslutning, fortæller James Morrison.

Græd til reklamesang

Selv om han har dyrket især soulen fra Detroit, siden han var en lille purk, har den seneste måned vendt op og ned på hans forhold til musik. Og ikke kun hans egen vel at mærke. 

-Jeg har fået et helt andet syn på musik, efter at min datter kom til verden i september. Den anden dag sad jeg med hende i mine arme på stuegulvet og lyttede til radioen. Der blev spillet an sang af John Martyn, der hedder "May You Never", hvis tekst jeg aldrig har studset specielt meget over. Men pludselig forstod jeg, hvad den handlede om. Og da jeg så kiggede på min datter, begyndte jeg bare at græde. Det var helt syret, fortæller James Morrison, der stadigvæk har lidt svært ved at fatte, hvor meget hans liv har ændret sig og hvor rekordfølsom, han er blevet.

Han har endda oplevet, at han begyndte at græde til sangen fra en bankreklame.

- Det er sgu rigtigt nok. Jeg sad og græd som en lille tøs til en reklamesang. Det var virkelig syret, siger han og ryster hovedet, som har han svært ved at fatte det selv.

Meget at betale tilbage

Når man tænker på, hvor lykkelig han giver udtryk for at være, virker det paradoksalt, at han på sit nye album "Songs for You, Truths for Me" synger en sang som "If You Don't Wanna Love Me", når han er lykkeligere end nogensinde.

- Jeg kan godt se, at det virker lidt mærkelig at synge om, at jeg frygter min kæreste forlader mig, når vi lige er blevet forældre. Men sangen er jo også ældre end vores datter. Den udsprang af en aften, vi havde været i byen, hvor vi virkelig skændtes, så det slog gnister. Et eller andet sted er det jo bare en klassisk almen popsang, så jeg kan sagtens stadig synge den med masser af indlevelse, fordi man jo sagtens kan skildre frygten for at miste, selv om man er gladere end nogensinde, forklarer James Morrison.

Han har selv tidligere oplevet, at sørgmodige popsange pludselig åbnede sig op og gav ham meget mere end blot en god melodi.

- Jeg har selv meget at betale tilbage til kunstnere som Otis Redding og Terence Trent D'Arby, der har hjulpet mig gennem svære tider, når jeg har været væk fra min kæreste. Nogle af deres sange er så powerfulde og fantastiske tekster, der ramte mig lige i mellemgulvet og derfor har betydet ufatteligt meget for mig, roser sangeren.

Både bedre og værre

James Morrison har ingen intentioner om at skrue ned for sin turnévirksomhed, selv om han nu har en lille familie. For som han siger, skal pengene tjenes på den ene eller anden måde.

- Der skal jo være én, der bringer pengene hjem. For tusinder år siden var det jo også manden, der drog af sted på jagt for at komme hjem uger senere til konen og børnene med byttet. Sådan er det stadigvæk. Og da jeg alligevel aldrig kunne stoppe med musikken, er det jo oplagt at tjene pengene dér, mens efterspørgslen er til stede. På den måde kan jeg samtidig sikre min families fremtid økonomisk, konkluderer James Morrison.

Den del af hans verdensbillede er med andre ord intakt. Hvilket ikke er tilfældet med hans generelle syn på den verden, datteren skal vokse op i.

- Jeg har altid været forholdsvis ubekymret, når jeg så nyhederne. Nu virker de langt mere dystre. Det er som om, verden ser meget værre ud, når man har et barn. Altså i det store hele. For selvfølgelig er min egen lille verden blevet meget bedre. Man bliver bare mere påvirket, når man hører om al den vold og uro rundt omkring, siger James Morrison, der dagligt får sendt billeder af datteren på sin mobil for at få flest positive billeder på nethinden.

Og selv om han på en måde er påvirket af hændelser rundt i verden, forsøger han som udgangspunkt ikke at forandre verden med sine sange.

- Selv om jeg drømmer om en venligere verden, er jeg heller ikke så blåøjet, at jeg tror, en sang ændrer alverden. Men hvis jeg kan gøre verden til et bedre sted for bare en person, er det fint med mig, siger han og tilføjer, at han jo ikke er nogen superhelt. Blot en popmusiker.

Ikke nogen superhelt

Det får ham til at mindes, dengang han var en lille knægt i hjembyen Rugby, hvor dagene gik med at fantasere om raketter og månerejser.

- Som jeg husker det var min barndom fyldt med drømmen om at bygge en rumraket. Hvert eneste dag og hvert eneste frikvarter i skolen blev brugt til at fabrikkere raketter af papirklips, pap og hvad jeg ellers havde til rådighed. Jeg tror først, at jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne flyve, da jeg var 14 og indså, at jeg ikke var nogen superhelt, ler James Morrison.

Det vil der sikkert være tusinder af fans, der er uenige i.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

James Morrison
Songs for You
Pop
May You Never
Otis Redding
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.