Simon Staun
Foto: Emil Andresen

Rockabilly bryder alle regler

Da irske Imelda May var 14 år, fik hun fingrene i et kassettebånd, der skulle ændre hendes liv for altid. Det var hendes storebror, der havde overspillet en række af Elvis' tidlige sange, der osede langt væk af sex, vildskab og fornyelse.

- Sangene slog benene væk under mig og betød, at jeg sneg mig ind og lånte flere af hans kassettebånd, da jeg først lige havde fået en båndoptager og ikke havde nogen bånd selv. Da jeg hørte Eddie Cochran, Buddy Holly og Gene Vincent, ændrede min verden sig komplet. Min musikalske smag gik på et splitsekund fra mainstream pop fra radioen til rockabilly, som jeg faldt pladask for, fortæller Imelda May.

I starten var hun en smule skræmt over rockabilly, der brød alle de regler, hun kendte.

- Jeg var bange på en god måde, hvor man er ramt af lige dele frygt og fascination. Når jeg lyttede til Gene Vincent & His Blue Caps, var der en masse vilde mænd, der skreg i baggrunden. Det var fuldstændig vildt og helt anderledes end alt andet, jeg havde hørt på det tidspunkt, siger Imelda May.
Det var også rockabilly, der betød, at hun senere fik ørene op for blues, jazz og country, som også er repræsenteret i hendes musik i dag. Men det er ikke kun Imelda May, der skylder genren en del af æren.

- Jeg vil kalde rockabilly fra 1950'erne den tids punkrock. Den brød alle regler, præcis som jazzen gjorde i 1920'erne. Uden rockabilly ville vi heller ikke have den rock'n'roll, vi har i dag. The Beatles udtalte flere gange, at de aldrig ville være nået så langt, hvis det ikke havde været for rockabilly. Det samme sagde Jeff Beck, som jeg netop har turneret med. Også Marc Bolan fra T Rex og Jimi Hendrix var enorme fans af rockabilly, fortæller Imelda May, der har svært ved at forstå, at genren ikke er mere respekteret og populær.

Skjult kærlighed

Selv om hun er en af de lysende, unge kometer på rockabilly-himlen forsøger hun ikke at forandre genren og gøre den mere nutidig og moderne. Det handler først og fremmest om at gøre opmærksom på den.

- Der er så mange fortræffelige rockabilly-bands for tiden, der burde anderkendes for deres formåen. I Irland er det en ret udbredt genre som stadig vokser, men jeg ved godt, at den har trange kår i mange lande. Jeg ved ikke, hvor mange danskere, der kender mit helt store forbillede Wanda Jackson? Derfor vil jeg gerne rundt og turnere, så jeg kan vise flaget og hylde nogle af de musikere, der har inspireret mig mest. Jeg tror faktisk, mange har en kærlighed for rockabilly, selv om det måske er en skjult kærlighed, konstaterer Imelda May.