Simon Staun
PR-foto

Euforisk skotsk femkløver

At skabe et nyt album er en musikers pendant til at jagte den hellige gral. For Franz Ferdinand har det handlet om at genopfinde bandet uden at være så radikal, at det mister identiteten.

Sådan siger Alex Kapranos, der på 15. år er forsanger, guitarist og sangskriver i det skotske band Franz Ferdinand. Den 45-årige frontfigur fortæller, at hver eneste af gruppens sange på det nye album "Always Ascending" emmer af noget umiskendeligt Franz Ferdinandsk, selv om albummet på mange måder adskiller sig fra gruppens seneste udspil fra 2013.

- Nogle af mine største musikalske helte som David Bowie og The Beatles forsøgte på samme måde at genopfinde sig selv, men alligevel var man aldrig et sekund i tvivl om, at det var deres sange. Det er præcis det samme, vi har stræbt efter. At begynde på en frisk uden at begynde helt forfra, siger Alex Kapranos og ler.

Når man hører albummet, forstår man, hvad han mener. Sangene emmer af et revitaliseret band. Et fuldt opladet band med nye farver, former og facetter.

- På en måde tror jeg, at man altid bærer energien i sig. Det er bare ikke altid, man formår at udnytte den optimalt eller få den lukket ud. Det kan hænge sammen med, at kortene blev blandet, da vores tidligere guitarist, Nick McCarthy, forlod bandet for to år siden. Derefter var vi nødt til at sætte os ned og beslutte, om bandet skulle fortsætte. Og hvordan det i så fald skulle fungere, siger Alex Kapranos.

Han fortæller, at bandmedlemmerne på mange måder stillede de samme spørgsmål, som da bandet blev dannet i 2002.

- Dengang diskuterede vi også, hvordan vi skulle lyde. Hvad vi ville og ikke ville. Hvem, der skulle gøre hvad. Det frigav på en måde energien, som har givet "Always Ascending" en friskhed, man ofte kun hører i debuterende bands, siger Alex Kapranos.

Noget af et monster

"Always ascending" betyder direkte oversat "altid stigende". Måske er "altid fremad" en mere korrekt oversættelse. Det stemmer i hvert fald overens med Alex Kapranos syn på bandet.

- Jeg har aldrig været den nostalgiske type, der nyder at kigge på gamle fotografier. Eller mindes dengang, hvor alt var bedre. Mit fokus har altid været rettet mod fremtiden. Det har uundgåeligt smittet af på min måde at arbejde på, og jeg vil for alt i verden undgå at ende som et band, der turnerer udelukkende med musik fra et andet årti. Der skal nye sange med, ellers stagnerer vi som band, siger Alex Kapranos.

På bandets seneste turné i USA så bandmedlemmerne Metallica-dokumentaren "Some Kind of Monster" i bandbussen. Specielt én scene gjorde indtryk på Alex Kapranos.

- Jeg fatter ikke, at jeg har kunnet være i et band så mange år uden at have set den dokumentar. Der er en scene, hvor de har audition for at finde en ny bassist. Han skal spille en masse gamle Metallica-sange, hvilket han gør formidabelt. Men det slog mig, at Franz Ferdinands nye medlem, Julian, ikke skulle vælges udfra, hvor godt han spillede de gamle sange. Men hvorvidt han ville være fed at have med på de nye sange, vi skulle skabe sammen. Det understreger tanken om albumtitlen, der handler om altid at udvikle sig, siger Alex Kapranos.

Fem minutter til pubben

De fleste af sangene er skrevet og til en vis grad formet i Alex Kapranos sommerhus i det vestlige Skotland. Her boede de fem medlemmer og en hund sammen i op til en måned ad gangen gennem det meste 2016.

- Tilgangen minder lidt om måden, man optog plader på i 60'erne og 70'erne. Allerede som knægt blev jeg fascineret, når jeg læste om The Band og deres arbejde med "Music from Big Pink", eller Captain Beefheart, der forsvandt ud i skoven med The Magic Band. Det har altid været en fantasi eller drøm at isolere sig på samme måde. Ikke fordi jeg flygter fra noget, men fordi tanken om, at hvert eneste vågne sekund bruges på at være kreativ og skabe, tiltaler mig, siger Alex Kapranos.

Det var ikke kun i musiksammenhæng, at opholdet blev en succes.

- Det minder lidt om at tilbringe lang tid sammen i en turbus, fordi man kommer så tæt på hinanden. Det kan gå to veje. Enten bliver man stærkere sammen, eller også går noget i stykker, hvis der er for meget friktion. Inden havde vi på fornemmelsen, at vi kom godt ud af det med hinanden. Det fik vi heldigvis understreget, så sammenholdet blev yderligere styrket. Jeg tror, at vi alle sammen er euforiske i forhold til både "Always Ascending" og hvor meget, vi har rykket os som band, siger Alex Kapranos.

Han understreger, at huset ikke ligger komplet isoleret på en forblæst klippeskrænt ud til Atlanterhavet.

- Der er fem minutter på gåben til den nærmeste pub. Vi ville ikke undvære de mest essentielle fordele ved civilisationen som et glas koldt øl til fyraften, siger Alex Kapranos og ler.

Det er Alex Kapranos, som skriver gruppens tekster. Og man skal være velsmurt på første etage, hvis man skal forstå kompleksiteten i flere af hans tekster. I sangen "Lois Lane" synger han blandt andet "the motivation of altruism is selfishness".

- Jeg har ikke en forventning om, at alle vores lyttere kan afkode sådan en sætning. Men jeg håber, at ordene alligevel får dem til at tænke. Pointen med enhver god tekst er, at den udløser nogle interessante tanker og følelser. Jeg spiller ikke kostbar med min tekster eller forventer, at publikum skal analysere dem indgående. Hvis de kan nynne med på et enkelt omkvæd eller får lyst til at danse, er det fint med mig. De må tage, hvad de vil. Men for mig personligt handler det om at skrive sange med dybde. Flere lag. Flere fortællinger, siger Alex Kapranos.

I tiden op til, at Franz Ferdinand begyndte at arbejde med "Always Ascending", var han besat af den første John Lennon-plade, "Unfinished Music No. 1: Two Virgins".

- Det er måske det mest selvudleverende album i musikhistorien. Alligevel er jeg endt i den diametralt modsatte grøft, hvor jeg har skabt en række fiktive roller, som hvis jeg havde skrevet en roman eller et filmmanuskript. I jagten på disse karakterer har jeg søgt efter emotionelle sandheder om det at være menneske. Det har været interessant at tage udgangspunkt i fantasier fremfor endnu engang at bruge mine personlige oplevelser som fundament, siger Alex Kapranos.

Tæt på at dø

Der er ikke kun blevet plads til fremmedord i de nye sange. En del forkortelser har også fundet vej, og dem er der en særlig bagtanke med.

- Jeg har haft det amerikanske publikum i tankerne, da jeg skrev om "NHS", "DSS" og "HND". Fordi jeg vidste, de ville være nødt til at google, hvad det betyder. NHS står eksempelvis for National Health Service, og mit håb er, at der vil sidde flere og tænke, at det faktisk ikke er så dårligt, at man kan blive behandlet gratis i Storbritannien i stedet for at gå fra hus og hjem. Eller dø, siger Alex Kapranos.

Det sidste er ikke grebet ud af den blå luft. Alex Kapranos fortæller, at det britiske sundhedssystem har holdt hånden under ham mange gange gennem hans 45 år lange liv.

- Jeg tror, NHS har reddet mit liv tre-fire gange. Jeg er taknemmelig over at komme fra et land, hvor alle får samme behandling. Idealistisk kan man måle en civilisation på tre parametre: Hvordan man passer på sine syge (NHS), hvordan man hjælper fattige (Department of Social Security), og hvordan man uddanner folk uanset social klasse og alder (Higher National Diploma). Det mandarinfarvede r....., der for tiden bor i Det Hvide Hus, er indædt modstander af alle tre ting. Det bringer mange mennesker i en ulykkelig situation, siger Alex Kapranos.

Han har selv været arbejdsløs og nydt godt af økonomisk støtte fra DSS.

- Jeg var selv arbejdsløs i en årrække, som mange musikere har prøvet, mens de kæmper for at slå igennem. Uden DSS ville vi ikke tale sammen i dag. Uden DSS ville der ikke være noget Franz Ferdinand, konstaterer Alex Kapranos.…

Læs hele artiklen på www.fyens.dk