Frank Hvam, 2009

PR-foto
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Fra kold fisk til varmt egern

Frank Hvam skal forsøge at leve op til den gigantiske succes fra tv-serien "Klovn" med nyt oneman-show

Der er brændende varmt på Frank Hvams hjørnekontor i Kødbyen på Vesterbro i København. Bukserne bider sig som en svedig igle fast til lædersofaen, der er det eneste møbel ud over et skrivebord og en kontorstol i det teenageværelsestore rum.

Solen klistrer sig til opslagstavlen på den ene endevæg, hvor hundredvis af små, hvide sedler sidder pindet op. Fyldt med ord, der for den uforstående ikke umiddelbart giver mening. Det er bruttotruppen til de emner, Frank Hvam agter at tage op, når hans første soloturné i karrieren skydes i gang til september.

"Kønsbehåring", "grønlænder" og "parkeringsvagter" er blot tre ord, der hver for sig eller sammen burde kunne resultere i en form for latter, hvis Frank Hvam lever op til niveauet fra "Klovn". Og hvis han kan finde sig tilrette foran et livepublikum ikke mindst.

- At optræde i en komedieserie på tv og stå på scenen som stand-upper er to forskellige verdener. Det ene er en manipuleret proces, hvor der er så mange forskellige faser med mange muligheder for at klippe ud og gøre om og om igen. På scenen har man ikke noget sikkerhedsnet. Der er kontant afregning, hvis man præsenterer en pointe forkert, går i sort eller skyder forbi under en improvisation. Der er ikke nogen, der redder ens røv eller råber "klip", fortæller Frank Hvam, der allerede glæder sig til at stå for skud i spotlyset.

Det perfekte menneske

Der er meget at miste på en scene, hvis man går galt i byen. Men der er omvendt endnu mere at vinde, hvis man præsterer sit ypperste.

- Går det godt på en scene, bliver man jo hyldet som det mest perfekte menneske i verden. Jeg tror ikke, der findes noget kemisk stof i verden, der giver samme følelse. Ikke så vidt jeg ved i hvert fald, konkluderer Frank Hvam.

Når man sidder over for Frank Hvam, er det svært ikke at se en smule af Gentleman Finn og Jeppe Velling fra "Casper & Mandrilaftalen" eller Kenny Nickelman fra "Langt Fra Las Vegas" bag den stoiske, veltalende 38-årige midtjyde, der kommer fra Ørum Sønderlyng ved Viborg.

Det er en smule besynderligt at snakke med ham. Selv om al min professionelle integritet understreger, at den evigt uheldige Hvam i "Klovn" er fiktion, har jeg det lidt som om, jeg taler til en gammel bekendt, der er vendt hjem efter en lang rejse og blot har ændret nuancer af sin karakter.

- Den person, jeg spiller i "Klovn", udgør måske 60 procent af den "rigtige" Frank Hvam. Jeg har aldrig skudt en død rengøringsdame eller skidt i en kattebakke. Derfor lægger jeg afstand til Klovn-rollen ved ikke at have briller eller kasket på, når jeg går på scenen til efteråret, siger Frank Hvam.
Man fornemmer tydeligt, at han glæder sig til at lave klassisk stand-up igen, når han taler om gensynet med genren efter en pause på mere end 10 år.

- Jeg har savnet intimiteten og fællesskabet med publikum. Det får man af gode grunde ikke på tv. På den måde er tv lidt en kold fisk sammenlignet med scenen. Den er vel nærmest at betragte som et varmt egern, siger Frank Hvam og klukker lidt over den spontane betragtning.

Et minefelt af tabuer

Frank Hvam ser sig selv som en togkonduktør, der skal tage publikum med ud på en rejse og sørge for, de kommer sikkert frem.

- Engang var det højst usikkert for mig bare at stå på scenen i fem minutter. Nu er jeg klar til at tage ansvaret for en hel aften. Til både at sige goddag, farvel og samtidig fortælle noget underholdende midt i mellem, fordi jeg har lært håndværket. Det handler om at kunne kommunikere præcist, når man vil have folk til at grine. Alle ved jo, hvor umorsomt en langtrukken historie er. Eller hvis historiefortælleren selv griner for meget af sig selv undervejs. Jeg mener i bund og grund, at man kan tage fat på alle emner, hvis man formår at kommunikere og er snedig samt præcis nok. I "Klovn" lavede vi et meget omtalt afsnit om pædofili, og det er i situationer som den, det virkelig kildrer i maven, fordi man er tæt på et stort tabu. Det har lært mig, at der er en farbar vej til at behandle hvilket som helst et tabu. Man skal bare finde den, siger Frank Hvam.

Han sammenligner det med at gå gennem et minefelt. Et spændende og farligt område at bevæge sig rundt i.

- Til gengæld er der nogle kæmpe grin at hente, hvis man kommer helskindet igennem til den anden side. Min mission har aldrig været at gøre nogen kede af det eller fortræd, men at afsøge nogle sandheder, og heldigvis er ingen døde af en grovkornet vittighed i modsætning til landminer, konstaterer Frank Hvam.

Han mener, der er mange ubehagelige ting i vores liv, der sagtens kan laves sjov med.

- Det handler om, hvad man kan stå inde for. Jeg står inde for 99 procent af det, jeg siger. Den sidste procent kan jeg overhovedet ikke tage ansvaret for. Jeg er nemlig glimtvis besat af en ræv. Desuden fornemmer jeg, at folk kan lide, når man bider til bollen, siger han, som var metaforer af den kaliber hverdagskost i Kødbyen.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Frank Hvam
Stand up
Danmark
Klovn
Kødbyen
Casper & Mandrilaftalen
Kenny Nickelman
Langt Fra Las Vegas
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.