Simon Staun
PR-foto, Playground Music

At gøre en god figur

Siden kasserne blev opfundet, har folk af enhver slags elsket at putte andre ned i dem. Især musikanmeldere har om nogen et nærmest sygeligt behov for at kategorisere og genrebestemme bands.

Denne overdrevne trang mærker bands som Figurines konstant. Senest er de blevet sammenlignet med selveste Beach Boys, hvilket umiddelbart ikke synes specielt nedladende.

- På én enkelt sang på det seneste album "When The Dear Wore Blue" har vi nogle vokalharmonier, der rigtigt nok minder meget om Beach Boys, men derfra og så til at kalde os for et Beach Boys-lydende band er jo latterligt. På albummet «Skeleton« fik vi et Creedence Clearwater- og Neil Young-prædikat, så om ikke andet er det da respektindgydende navne, vi sammenlignes med, konstaterer forsanger Christian Hjelm.

Han undrer sig en smule over, at Beatles aldrig er nævnt i den sammenhæng. Især da de med hans ord har påvirket samtlige bands siden 1960'erne.

Når skriblerier om Figurines ikke har været skarpt vinklet på deres musikalske inspirationer, har deres potentielle gennembrud i USA ofte udgjort brændstoffet.

- Åh herregud, vi kommer jo ikke til at «indtage« USA, selv om vi har turneret derovre fire gange. Det går rigtigt nok støt fremad, og vi har spillet nogle fede koncerter i både USA og Canada, men det er jo blot at betragte som delmål i vores karriere og på ingen måde et karrieremæssigt kvantespring. Figurines er som et dovendyr, der stille og rolig men dog stædigt kravler opad i et træ, forklarer Christian Hjelm.

Publikum kan skelne

Succesbegrebet er et andet element, der både irriterer og interesserer Figurines.

- Det er et faktum, at vi bliver mere og mere synlige, og at vores koncerter efterhånden alle er udsolgte, kan defineres som succes. Men desværre behøver et band i dag jo ikke nødvendigvis at diske op med kvalitetsmusik for at have fuldt hus, konkluderer Christian Hjelm.

Han betragter det at gå til koncert lidt på samme måde som at have en kæreste, hvor man med det samme kan føle, om det er noget specielt, eller om man ikke rigtigt gider det i længden.

- Vores publikum kan forhåbentlig sagtens skelne mellem det kunstige og det ægte, og i den henseende må de udsolgte koncerter jo tale for sig selv, siger Christian Hjelm.

Han har denne fredag eftermiddag fået selskab af gruppens seneste nyerhvervelse, bassisten Mads, der foreslår, at de køber en pakke smøger sammen på Café Langebro.

Mens Christian henter smøger, fortæller Mads Kjærgaard, at de har meget respekt for andre danske bands succes.

- Jeg synes for eksempel, at Junior Senior laver fantastiske sange. De formår at blande alle mulige genrer og lave noget meget komplekst. I den anden grøft har man Alphabeat, der har en mission om at lave energiske, lettilgængelige sange, hvilket også er en kvalitet, siger Mads Kjærgaard.

Tager man den delte pakke smøger for et tegn på bandets økonomi og ikke blot en socialistisk tankegang, kunne man tro, at det står lidt sløjt til.

- Vi har aldrig overvejet, at vi ville blive rige. For os handler det mere om, at folk ikke må glemme den gode musik. Det lyder lidt som en kliché, men der er bands, som bevidst eller ubevidst tager den lange vej mod toppen. Sådan et er Figurines. De fleste bands i dag stopper jo, hvis ikke den første eller anden plade hitter, fordi det eneste, der driver dem er rockstardrømmen, siger Christian Hjelm bevæbnet til tænderne med en nytændt fredagssmøg og vægtige argumenter.

Kender spillereglerne

Fire af bandets medlemmer har nordjyske rødder og et sønderjysk, derfor er det heller ikke gået ubemærket hen over deres hoveder, hvor meget røv, der rent faktisk slikkes i København.

- Der laves så meget crapmusik, at de, der ikke har talentet, skal snakke sig til omtale. Det går deres tid så med, mens vi i Figurines for lang tid siden bestemte os for til melde os ind på fuld tid i vores band og koncentrere os om at lave musik, siger Mads Kjærgaard.

Christian bakker ham op. Selv om de er bonderøve og opvokset på havregryn og rugbrød, lader de andre om at spille med musklerne.

- Efter fire år i København kender vi spillereglerne i branchen og ved, hvordan vi passer på os selv. På den måde er odssene for at blive langtidsholdbare også markant større, vurderer Christian Hjelm.