Simon Staun
PR-foto, Sony Music

Bortdømt til bøhlandet

Den 25-årige sangerinde Maria Apetri er født på Amager, hvor hun boede, indtil hun som 11-årig flyttede med sin mor til den lille flække Høed, der ligger ved Jyderup på Sjælland.

Kontrasten kunne næsten ikke være større. Medmindre man sammenligner Høed med New York, som hun flyttede til senere i livet.

- Høed var midt ude på bøhlandet, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg måtte gå fem kilometer i skole om vinteren, når min cykel endnu engang var punkteret. Det var virkelig koldt, hvilket passer meget godt til min opfattelse af den periode i mit liv, fordi jeg virkelig ikke ønskede at være der af alle steder, siger Maria Apetri.

Regnbuefarvet kat

Hun kedede sig bravt på landet efter at have boet i en pulserende storby. Og hun var ikke en del af den lokale pigeklike, hvilket hun synger om på sangen "The Black Cat Neighbourhood", der også blev titlen på hendes debutalbum.

- De sorte katte er dem, der holder sammen og kender hinanden. Jeg var meget anderledes, så tit forestillede jeg mig, at jeg var med i en film, hvis jeg blev utryg eller følte mig alene. Jeg bildte mig ind, der var et usynligt kamera, som fulgte mig, hvilket var en form for forsvarsmekanisme, siger Maria Apetri.

Hun understreger, at hun fattede sympati for de såkaldt sorte katte, der omgav hende, og at der ikke er tale om, at hun peger fingre af deres adfærd i sine sange.

- Jeg har fuld forståelse for fællesskabet, og titlen handler derfor også om, at man skal tilpasse sig, hvis man vil være en del af et fællesskab, siger Maria Apetri, der kalder sin egen kattefarve dengang for "hele regnbuen".

Livsnødvendigt behov

Maria Apetri udgiver sin musik under kunstnernavnet Fallulah. Selv om hun har skrevet sange, siden hun var en lille pige, var det først for tre år siden, da hun boede et halvt år i New York, at hun ikke magtede at holde dem for sig selv længere.

- Jeg lavede en Myspace-side dagen før min fødselsdag, hvor jeg lagde mine første sange ud. Jeg var rædselsslagen, men det føltes nærmest livsnødvendigt for mig at få de sange ud, fordi jeg havde så stort et behov for at udtrykke mig selv, fortæller Maria Apetri.

Inden hun sprang ud som musiker, havde hun danset mange år, hvilket var årsagen til, at hun befandt sig i New York. Problemet med dansen var, at hun brugte det meste af tiden på at fortolke andres stil og koreografier.

-Man skulle helst gøre alt på en helt bestemt måde. Derfor opstod der et behov for at gøre tingene på min måde, hvilket musikken kunne opfylde, siger Maria Apetri.

De første gange hendes venner skulle lytte til sangene, måtte hun forlade lokalet af ren og skær skræk for deres dom. Lyttede hun med, kom der altid et hav af undskyldninger, såsom at hun havde det skidt, eller at stemmen ikke havde været optimal lige den dag, hun indspillede.

- Jeg manglede i den grad selvtillid, så det var meget nervepirrende i begyndelsen, når andre skulle lytte med. Efterhånden har jeg fået den opfattelse af mig selv, at jeg godt kan klare de udfordringer og levere det kvalitetsniveau, der kræves for at kunne være med professionelt. Jeg er stadigvæk i tvivl ind imellem, men det forhindrer mig i at blive doven, da jeg konstant presser mig selv til at blive dygtigere, forklarer Maria Apetri.