Emmelie de Forest, 2014

Foto: Carsten Bundgaard
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 3
Frem

Emmelies bizarre drømmebog

Den danske vinder af Eurovision 2013 drømte forleden, at hun skulle stikke en person ned, mens hun højgravid optrådte til melodigrandprix. Hvordan det skal tolkes, aner hun ikke. Men sikkert er det, at deltagelsen i melodigrandprix har ændret hendes liv mere, end hun havde drømt om

Der er blevet skrevet mangt og meget om Emmelie de Forest' spektakulære stamtræ, hvis forgreninger er interessante at nærstudere. Hendes 72-årige far ud af en adelig, svensk slægt døde for fire år siden, og mens han var en gammel forælder for Emmelie, var han en ung far for hendes 49-årige halvsøster.

- Min far var gift fire gange. Første gang med en indianer, som han ikke fik børn med. Anden gang med moren til min ældste storesøster, tredje gang med mine to mellemste søskendes mor og fjerde gang med min mor, som han også fik min storebror på 22 med. Alle fem søskende har et nært forhold på trods af aldersforskellen og det faktum, at de tre ældste bor i Sverige, fortæller Emmelie de Forest.
Det har påvirket hendes opvækst, at hendes far var 54, da han fik hende. Men hans egen utraditionelle opvækst har også sat sine spor.

- Min far blev født i 1938 i en overklassefamilie. Han så nærmest ikke sin mor de første otte år af sit liv, derefter blev han sendt på kostskole i Schweiz, Frankrig og England. Han voksede op i et palæ hos sin skrappe mormor, hvis tilgang til opdragelse var meget klassisk. Forstået på den måde, at han lærte om gode manerer og glæden ved at værdsætte kunst, litteratur og skønheden i naturen. På de punkter har han også præget mine søskende og mig meget, konstaterer Emmelie de Forest.

Som lille pige blev hun taget med til koncerter og kunstudstillinger af sin far, der aldrig boede med moren i Mariager. Men han besøgte dem ofte og forsøgte at give sine værdier videre til børnene i Danmark.

- Høflighed har altid været vigtig for mig. Jeg er også stor Jane Austen-fan, så det med gode manerer ligger dybt i mig. Jeg lærte at give hånd, da jeg var fem år gammel. Hvis der kom gæster, stod jeg pænt i entreen og sagde goddag. Ikke noget med at blive siddende i sofaen med iPad'en uden at ænse gæsterne, som børn gør i dag. Det handler ikke om at være stramt "afrettet", men om at have respekt for andre. Den tankegang har hjulpet mig i det her forvirrende menageri, hvor man møder enormt mange fremmede mennesker. Jeg føler i hvert fald, at jeg har en god kontakt med dem, jeg møder. Så tak til mine forældre for det, siger Emmelie de Forest.

Musikalsk dannelsesrejse

Emmelie de Forest begyndte at synge i kor i den meget smukke og mere end 600 år gamle Mariager Kirke, der hørte under Birgittinerordenen.

- Det er en stor kirke, der var én af landets største, da den blev opført i 1400-tallet, forklarer Emmelie de Forest myndigt.

Hun begyndte i kirkekoret som 11-årig og flyttede efter et par år både musikalsk og geografisk udgangspunkt, da hun begyndte at synge gospel i Hadsund på nordsiden af Mariager Fjord.

- Jeg sang i et kor, der blev ledet af Etta Camerons søn, Steven. Gospelmusikken passede mig godt, fordi der er så meget glæde forbundet med den genre, fortæller Emmelie de Forest.

Hendes år med gospelmusikken har præget hendes stemme, og i dag kan man stadig spore levn fra den kraftfulde genre.

- Der gemmer sig en rest af den power, som er forbundet med gospelsang. Men der gemmer sig sikkert også noget fra den periode, hvor jeg var en rigtig rocktøs som teenager. Men gospelmusikken er nok alligevel den, der påvirkede mig mest, da jeg begyndte på sanginstituttet, fordi jeg fraserede meget og bevægede mig i krydsfeltet mellem gospel og soul, siger Emmelie de Forest.

Folkmusikken har også spillet en markant rolle i hendes musikalske dannelsesrejse. I fire år turnerede hun med den skotske musiker Fraser Neill.

- Første gang jeg hørte skitsen til "Teardrops" slog det mig, at den faldt ret godt i tråd med min fortid med folkemusikken. Så selv om jeg kun er 21 år, føler jeg, at jeg har erfaring med ret mange genrer allerede, siger Emmelie de Forest.

Tegner regnen i luften

Selv om hun har øvet ekstremt meget hele sin barn- og ungdom, tror hun også, at hendes succes skyldes et medfødt talent for at synge.

- Man kan lære meget ved at træne. Men lige så vel som nogen fødes som matematiske genier, får andre den gave, at de synger godt. Jeg er virkelig ikke et "tal-hoved", men til gengæld var jeg ret god til at synge, allerede inden jeg begyndte at få undervisning, forklarer Emmelie de Forest.

Det seneste år har hun for første gang skullet forholde sig til, hvordan hun bevægede sig på scenen.

- Da jeg var en del af den akustiske folk-duo med Fraser, passede det ikke så godt til musikken, hvis jeg fes rundt som Mick Jagger. Da jeg kom med i melodigrandprix, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg var nødt til at være mig selv, hvis jeg skulle fungere på scenen. Derfor har jeg forsøgt at undgå alt for mange instrukser og koreografier, der hæmmer mig. Jeg har dog trænet en del i at fortælle sangenes historier med mine hænder, så hvis jeg synger om regnen, der falder, forsøger jeg at tegne netop det billede i luften, siger Emmelie de Forest.

Traf det rigtige valg

Man kan roligt sige, at Emmelie de Forest er en del af den ungdommelige bølge, der de seneste år har skyllet hen over både det danske melodigrandprix og den internationale del af konkurrencen. Hun mener selv, at tendensen kan tilskrives Lena og den tyske vindersang "Satellite" fra 2010.

- Den sang var en cool popsang, der trak Eurovision i en helt ny retning. Det har betydet, at konkurrencen i dag er mere sej og ungdommelig end tidligere. Jeg fornemmer også, at respekten for melodigrandprix-deltagerne er større end for dem, der eksempelvis deltager i X Factor. Vi er stadig ikke på niveau med den anseelse, som konkurrencen har i Sverige, hvor ABBA, Carola, Charlotte Nilsson og senest Loreen er folkehelte. I lufthavnen i Stockholm møder man et kæmpe billede af Loreen, det har jeg svært ved at forestille mig i Danmark, selv om de ikke nødvendigvis skal gøre det samme med mig i Kastrup, understreger Emmelie de Forest.

Hun blev tilbudt at deltage i X Factor som sanger, men takkede nej. Den beslutning begræder hun ikke.

- Uden at være uhøflig handler det program mere om dommerne end deltagerne. Jeg synes, man glemmer artisterne, der i mange tilfælde er børn, som ikke aner, hvad der foregår. Det risikerer man ikke i melodigrandprix, siger Emmelie de Forest.

Hendes historie med melodigrandprix strækker sig tilbage til barndommen i starten af 00'erne og især Brødrene Olsens sejr med "Fly on the Wings of Love" i 2003.

- Min fars svenske ophav og deres tradition for at dyrke melodigrandprix betød, at det også var en fast tradition i vores familie. Jeg er jo ikke så gammel, så jeg var kun syv år, dengang Brødrene Olsen vandt Eurovision. Vi købte en cd med alle sangene, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg sang løs, mens jeg læste teksterne i coveret, siger Emmelie de Forest.

En modnet kvinde

Jeg har ikke siddet over for Emmelie de Forest før. Men jeg fornemmer alligevel, at det er en anden kvinde foran mig, end hende jeg så på tv-skærmen for blot et år siden.

- Det har du ret i. Da jeg deltog i det danske melodigrandprix, var jeg en stor pige med vildt, filtret hår i en hvid, flippet kjole. I dag er jeg en ung kvinde, der har fundet ud af, hvad der fungerer bedst med tøj og make up på tv. Det seneste år har virkelig modnet mig på mange måder, medgiver Emmelie de Forest.

Hendes modningsproces har også fået næring gennem hendes forhold til den 22 år ældre kæreste, musikeren Jakob Glæsner, som hun mødte kort tid efter sejren i det danske melodigrandprix.

- Jeg er aldrig faldet for mænd på min egen alder. Jeg har selvfølgelig barnlige, fjollede sider, men jeg har altid været ret moden af min alder, hvilket har påvirket mit valg af kærester. Jeg er ret målrettet i forhold til, hvad jeg vil med musikken og mit liv, og i den sammenhæng giver det meget mere mening at danne par med en mand, der ligeledes ved, hvor han vil hen. Det er de færreste 22-årige fyre, der har samme fokus. For slet ikke at tale om livserfaring, forklarer Emmelie de Forest.

Skræmmende drømme

Hendes kæreste har to børn på syv og 10 år, som hun også skal forholde sig til. Derfor giver hun ham ro til at være far og er for det meste kun hos ham, når han er alene.

- Jeg forsøger at give ham masser af alenetid med børnene, da det er vigtigt for både ham og børnene. På det punkt er han et andet sted i livet, men det er netop en del af hans modenhed, der tiltrækker mig. Den betyder alverden for mig og den musik, jeg skaber. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden vores partnerskab, som også er enormt vigtig i forhold til min sangskrivning. Han er den eneste person, jeg tør at indvie i mine tekster. Jeg har tidligere været bange for at afsløre mine inderste tanker og krænge mig helt ud, men det tør jeg med ham, fortæller Emmelie de Forest.

Hendes tekster kalder hun et sammensurium af indtryk fra film, hun har set, bøger hun har læst og surrealistiske drømme.

- Jeg har en drømmebog, hvor jeg skriver mine drømme ned for ikke at glemme dem. Jeg har ofte nogle vanvittig syrede drømme, hvor jeg eksempelvis befinder mig i et hus uden vægge og skræmmes over en masse mystiske lyde. Den anden nat drømte jeg, at jeg var sendt på en ekspedition, hvor jeg skulle stikke en ukendt person ned med en sprøjte og samtidig optræde til melodigrandprix, mens jeg var højgravid. Det var helt bizart, og pludselig var jeg inde i "Ringenes Herre"-universet sammen med hobitten. Den drøm skrev jeg ned, men jeg har absolut ingen anelse om, hvordan den skal tolkes, konstaterer Emmelie de Forest

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Mariager
Emmelie de Forest
Eurovision
Dansk Melodi Grand Prix
Only Teardrops
Rainmaker
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.