De Eneste To, 2015

Foto: Robert Wengler
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 3
Frem

Termometeret stikkes dybt ind

De to østjyske enere Peter Sommer og Simon Kvamm har forenet sproglig og musikalsk tæft i De Eneste To, der på seneste album, ”Dobbeltliv”, zoomer ind på jeg’ets evige kamp mod vi’et

Når man lytter til De Eneste Tos andet album, "Dobbeltliv", skal man ikke forvente at få serveret grydeklare svar på livets store spørgsmål. Når albummet slutter, føler man sig lige så forvirret, som da det begyndte. Til gengæld kan man lune sig ved tanken om, at Peter Sommer og Simon Kvamm har det på samme måde med deres fælles barn.

- Den grundlæggende tvivl er meget godt illustreret af sangen "Lisså forvirret som før". Den rammer på en måde hele albummet ind. Vi kredser om nogle emner, der på forskellige måder berører, hvad det hele handler om. Altså livet. Men selv om vi er blevet ældre, er blevet fædre og har fået mere autoritet som sangskrivere, føler vi os stadig tvivlende og perplekse. Min pointe er, at albummet stiller flere spørgsmål, end det besvarer, siger Simon Kvamm.

- Selv om det normalt er noget, kvinder går mere op i end mænd, ville vi gerne beskrive det turning point i livet, det er at blive 40. Jeg blev 40 år i august, og Simon fylder 40 til februar. Mange har først modet til at skrive om denne skillelinje, når de bliver 47. Men vi tør godt kaste os over vores liv, som det ser ud lige nu. Vi er ikke bange for at stikke termometeret lidt dybere ind og lade det sidde lidt længere, end da vi var 38, siger Peter Sommer med vanlig metafor-flair.

Skrig til træerne

Duoen har benyttet en flyve-metafor under arbejdet med albummet. Den går ud på, at man som ung er på vej til at lette, mens man som voksen gerne skulle være i luften og i stand til at holde sig på vingerne.

- Det gik pludselig op for mig, at mange af mine venner og jeg selv har gået med en fornemmelse af, at vi stadig er på vej til at lette. Som om livet ikke rigtig er gået i gang endnu. En dag slog det mig, at jeg allerede er i fuld gang med at flyve. Det var en skræmmende tanke at erkende, at jeg allerede var i luften. Så kan man falde ned. Men at være i luften giver også et overblik, som vi har brugt kreativt. Hvor vores første album kiggede tilbage mod opvækst, hjemstavn og Østjylland, har dette album fokuseret mere på samfundet set oppefra og vores egen rolle i det, siger Simon Kvamm.

Pladen behandler også et evigtgyldigt tema som jeg'et over for vi'et. Egoismen over for fælleskabet. Individet over for familien. Peter Sommer har fire børn i sin sammenbragte familie, mens Simon Kvamm har to. Dagligdagens trængsler kan føre til ophobet vrede, når det kniber med pladsen til at udfolde jeg'et.

- Jeg føler indimellem en meget uartikuleret vrede, som kan være svær at være i. Når den hober sig op, kan det være nødvendigt at få skreget galden ud. Det kan man eventuelt gøre mod et træ, som vi synger om på "Skrig det til træerne". Da jeg boede i Østjylland, gik jeg ofte ud i skoven og skreg af træerne. Hvis man har prøvet at råbe af sine lungers fulde kraft af et bøgetræ, ved man, at man kommer lidt lettere hjem. Det kan være grænseoverskridende at høre sin egen stemme for fuld kraft, så det handler mere om mod end modløshed, konkluderer Peter Sommer.

Solo-druk er en optur

Simon Kvamm kalder også sangen for en opfordring til at bruge naturen noget mere.

- Sangen kunne have heddet "Gå dog en tur", men det fungerer ikke skidegodt som omkvæd. Den handler om at tage sig sammen, rejse sig op og komme ud i naturen. Det er virkelig sjældent, man hører nogen komme tilbage fra en gåtur og have fået det dårligere af den friske luft. De dage, hvor det hele koger lidt over, kan man enten skrige til nogle træer med stærke rødder eller drikke en kold Albani og falde lidt ned, siger Simon Kvamm og smiler kækt over den fynske øl-reference.

På "Dobbeltliv" handler sangen "TV-druk" netop om kolde bajere og at feste med sig selv foran flimmeren lørdag aften.

- Som musiker hører man ekstremt meget på sin egen stemme. På scenen, i radioen og som nu, hvor vi interviewes. Man lytter fandeme til sin egen stemme hele tiden, og det bliver man idiot af. Derfor kan det være tiltrængt at gå fra output til input, hvilket en gang tv-kiggeri alene på sofaen er formidabel til. Det er en solo-fest, hvor man zapper mellem ZDF, BBC og nogle rejseprogrammer, der kan sende en lidt væk, godt hjulpet på vej af lidt alkohol, fortæller Simon Kvamm.

Når man foretrækker sit eget selskab og samtidig nyder alkohol, kan man sagtens blive opfattet som en sølle stakkel. Men det er en helt forkert antagelse, mener De Eneste To.

- Det er derfor, vi får ekstremt forskellige tilbagemeldinger på sangen "TV-druk". Nogle ser det som en vanvittigt deprimerende situation, at man sidder alene og pimper i sofaen lørdag aften, mens andre ser det som en optur. Det kommer ekstremt meget an på, hvad man selv putter ind i sangen, siger Peter Sommer.

Knausgård rammer plet

Kernemålgruppen til "Dobbeltliv" er mænd, der er nogenlunde samme sted i livet med familie, karriere og forældre, der begynder at kræve mere hjælp, end de giver.

- Den brede målgruppe befinder sig et sted mellem dem, der kan lide Emma Pi og Niels Skousen. Musikalsk burde albummet appellere til alle, men tekstmæssigt kan det sikkert være en fordel, hvis man står nogenlunde samme sted i livet. Når jeg læser Karl Ove Knausgård, rammer han mig lige i solar plexus, fordi jeg står med de samme tanker som han. Jeg kigger ind i mig selv gennem hans ord, og hvis vores lyttere kunne have det sådan med vores tekster, ville det være fedt. Hvis der bare gemmer sig en enkelt sølle gut på 33 år i Aalborg, der tænker: "Det er præcis sådan, jeg har det", når han lytter til "Dobbeltliv", er det berettigelse nok til, at albummet er lavet, siger Simon Kvamm.

Selv om Peter Sommer hører til blandt landets fremmeste sangskrivere, letter han på hatten over nævnte Knausgårds evne til at indramme livet.

- Man er ikke altid den bedste til at formulere, hvad der sker i ens eget liv. Knausgård er bedre til at sætte ord på, hvor jeg befinder mig, end jeg selv er. Men gennem musikken angriber Simon og jeg vores følelser og tanker med toner og rytmer, der har nogle andre forcer og kvaliteter end litteraturen, siger Peter Sommer.

De Eneste To kalder deres univers for et forskningsrum, hvor de i timevis kan ævle om alt fra børnehaver til beats og bilisme.

- Det er meget uvidenskabeligt, men jeg mener sagtens, man kan kalde vores sange for forskning i tidsånden, manden og jeg'ets rolle i fællesskabet, siger Simon Kvamm.

Jeg'ets rolle i duoen har ændret sig under arbejdet med "Dobbeltliv", hvor Simon Kvamm denne gang har brugt mere tid på at producere, mens Peter Sommer har haft det sproglige anførerbind.

- Vi har lidt fået titel af tekstminister og musikminister, selv om vi kommer med lige mange idéer til hvert ministerium. Det handler om, at en af os har det overordnede ansvar for hvert område. Arbejdsfordelingen er foregået meget instinktivt, og vi er opmærksomme på ikke at være forfængelige, når den anden træffer en beslutning. Rollefordelingen er en naturlig forlængelse af vores personlighed, tror jeg, en psykolog ville konstatere, siger Simon Kvamm.

Ingen interne fægtekampe

Arbejdet med albummet er ikke synderligt interessant, hvis man spejder efter rasende fægtekampe og interne stridigheder. Sommer og Kvamm har ikke slået hjørner af venskabet undervejs. De har knoklet benhårdt i halvandet år med samme mål for øje.

- Det ville være en rigtig god historie, hvis vi havde arbejdet på det her album i fem år for derefter at kassere alle sangene og starte forfra. Eller var blevet rasende uvenner undervejs. Men det er ikke sket. Vi har heller ikke befundet os i en hule i to år uden at se vores familie. På den måde har albumprocessen været et dobbeltliv, fordi vi har adskilt arbejde og privatliv, men har trukket læsset begge steder. Vi bliver aldrig den kunstnertype, der isolerer sig fra omverdenen. Ingen af os nyder flagellanteri og selvpisk, siger Peter Sommer.

- Det kan sikkert også være en hård proces at sidde to år i et sommerhus uden at se sin familie, men De Eneste Tos måde at lave musik på handler om fucking knofedt. Vi står pissetidligt op hver morgen for at vælte rundt i den københavnske morgentrafik for at aflevere unger, vi tonser rundt i studiet hele dagen og skal så igen af sted i trafikkaos og starte forfra. Hvis man tror, det er en hyggetjans at være musiker, tager man fejl. Man skal løbe hurtigt og helst ikke sove for meget, understreger Simon Kvamm.

Efter to sekunders stilhed udbryder de næsten enstemmigt, at de ikke piber over realiteterne.

- Hverken vi eller pladen piber. Den handler heller ikke om at gå fuldstændig i panik, fordi man ikke nåede dit og dat i livet. Det ville være irriterende at have det sådan og ikke mindst uinteressant at lytte på for andre. Vores liv er ikke en dans på roser, og indimellem kyler man med nogle ting. Men vi klynker sgu ikke, slår Peter Sommer fast.

Udebane er blevet hjemme

I flere år har de dyrket deres duo-projekt på tværs af landet. Med Simon Kvamm i København og Peter Sommer i fødebyen Skanderborg. Men nu er Sommer rykket på den trange side af Valby Bakke, hvilket gør sangen "Jyder i København" 100 procent troværdig.

- Jeg flyttede herover for tre måneder siden, og selv om det primært handler om det praktiske i forhold til vores samarbejde, betyder det også meget, at vi kan mødes i en park med ungerne eller tage en tur i havnebadet. Da jeg boede her for 10 år siden uden børn, forsøgte jeg at suge alt ud af byen. Sådan fungerer det ikke i dag, hvor det er på familiens præmisser, siger Peter Sommer.

Simon Kvamm har boet i København i otte år. Han kalder "Jyder i København" for en integrationssang, der forsøger at finde ud af, hvad der er ude og hjemme.

- I mange år var København udebane for mig, men mine døtre er født og opvokset her og taler bund-københavnsk modsat mig. Det minder mig om, hvor anderledes vores fundamenter er. De har årskort til Zoologisk Have og har allerede været flere gange i Tivoli, end mange mennesker kommer på et helt liv. Jeg havde været i København to gange, da jeg blev 20 år, men nu bor jeg her på ottende år og er splittet i forhold til, hvor jeg hører hjemme. Jeg tog til København for at tage en bid af byen, men den har også taget en bid af mig. Derfor er det interessant at diskutere, hvem der har erobret hvad, siger Simon Kvamm og spørger, om journalisten har bemærket, at de synger "Os der orker Fyn" på sangen.

Det har han naturligvis.

Peter Sommer er stadig ved at finde sig tilrette på Amager, men han skyder en pind gennem fordommen om, at københavnere er højere på strå end jyder. Eller fynboer.

- Jyder er sgu mindst lige så selvvigtige som københavnerne. Vi praler mindst lige så meget af vores hjemstavn, som københavnerne gør. Man besynger det sted, man kommer fra. Det gør man også, hvis man kommer fra Dalum, siger Peter Sommer og matcher Kvamms fynske referencer.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Simon Kvamm
Peter Sommer
De eneste to
Dobbeltliv
TV-druk
Skrig det til træerne
Karl Ove Knausgård
Jyder i København
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.