Der er en håndfuld producere i verden, der er lige så kendte og respekterede som de bands, de samarbejder med. Daniel Lanois er én af dem. Musikere i alle aldre fra USA til Australien nævner ham som inspirationskilde og en mand, de drømmer om at have til at sidde foran mikserpulten, når de indspiller.
Når man møder ham, fornemmer man på ingen måde, at der er tale om et ikon med en særstatus inden for rockmusikken. Han underspiller nærmest sin rolle, selv om mange mener, han var kraftigt medvirkende til at forme U2's lyd med albummerne "The Joshua Tree" fra 1987 samt "Achtung Baby" fra 1991, eller manden, der fik Bob Dylan tilbage på albumsporet med "Oh Mercy" i 1989.
En producers rolle er langt fra kun at skrue på knapper og trykke på "optag"-knappen. Efter knap 40 år i branchen konkluderer Daniel Lanois, at han til tider også agerer børnehavepædagog og psykiater for at få det bedste ud af de bands og kunstnere, han arbejder sammen med.
- De bedste producere har et mangfoldigt talent. Og ingen besidder de samme. Jeg har tilfældigvis et talent for selv at spille, mens andre har nogle mere tekniske eller sociale kompetencer. Jeg har aldrig betragtet mig selv som en terapeut, selv om jeg naturligvis kommer med gode råd om både private og professionelle emner, hvis jeg bliver spurgt. At indspille et album er altid en meget psykologisk rejse, der kræver en forståelse for psykiske mekanismer for at få personerne i rummet foran mig til at strække sig så langt som muligt for at opnå det absolut bedste resultat, siger Daniel Lanois.
Daniel Lanois optrådte på Posten i december 2012. Han nyder at kunne veksle mellem rollen som musiker og producer, da det er to forskellige tilgange til musik.
Kærlighed til god musik
Pladebranchen har ændret sig markant, siden han begyndte at producere i begyndelsen af 1970'erne. I årtier var der tale om enorme guldgruber, som når U2 solgte 20 millioner eksemplarer af "Achtung Baby". Og han fik en del af kagen. I dag tjener de fleste bands flest penge på at turnere, og det kommer sjældent producerne til gode.
- Det har betydet, at jeg i stedet for at blive aflønnet i forhold til antal solgte albummer får en fast hyre på forhånd uanset salgstal. Den model har jeg det lidt bedre med, konstaterer han og smiler.
Han laver dog også det, han kalder "karriere-opbyggende" tjenester, hvor han for en lav hyre eller helt uden lader et ungt band nyde godt af sin ekspertise og kærlighed til god musik.
- Hvis jeg kan hjælpe et band med at skabe et gedigent album, de kan benytte som fundament, glæder det mig. I den sammenhæng er der nye tendenser at spore, hvor producere, der i den grad er med til at forme et bands lyd og dermed bane vejen for succes til koncerter, skal have en bid af kagen. Det er i hvert fald en ny måde at sikre sig økonomisk som producer, konstaterer Daniel Lanois uden at have benyttet modellen selv.
Brug de tomme kirker
For 10-12 år siden begyndte en musikalsk revolution, da et væld af musikere droppede de traditionelle studier og indspillede i deres eget soveværelse, køkken eller sommerhus. Det har resulteret i lukninger af mange prominente studier verden over. Men Daniel Lanois begræder ikke udviklingen.
- Jeg har altid været fortaler for, at musikere og producere benytter usædvanlige steder til at indspille i. Der er eksempelvis noget trygt og hjemligt ved at indspille i et helt almindeligt hus, og jeg leder altid efter bygninger og rum, der kan overraske og dermed skabe et andet output. Det kan være alt fra et køkken med en sjov akustik til et nedlagt buddhistisk tempel, som jeg har indrettet mit studie i, fortæller Daniel Lanois.
For 25 år siden snublede han blandt andet over en finurlig gang i et hus, hvor han placerede U2-guitaristen The Edges forstærker og lod ham spille sporene til "The Joshua Tree". Det betød, at The Edge lige siden har tilstræbt at skabe et fiktivt lokale med samme dimensioner for at ramme samme unikke lyd.
Ansporet af akustiske særheder kommer vi til at snakke om de mange tomme kirker i Danmark, der har en helt speciel lyd.
- Så længe kirkerne ikke er for store, tror jeg, det kunne være oplagt at bruge dem til studier. Man skal undgå al for meget vibration og ekko i rummet, som ikke egner sig til hurtige rytmer. Jeg har for nylig givet koncert i en kirke i Los Angeles, og det lød vidunderligt. Jeg støtter op om idéen med at fylde kirkerne med en ny menighed, konstaterer Daniel Lanois.
Hans vekselvirken mellem at producere for andre og turnere i eget navn giver ham mange og vidt forskellige glæder.
- På scenen kan jeg dyrke improvisation på en helt anden måde end i studiet, fordi vi altid lader vinduerne stå helt åbne, så nye idéer kan blæse ind. Min trommeslager, Brian Blade, er en af verdens absolut bedste improvisatorer, og hans indfald hiver ofte sangene i en uventet retning. Den musik er skabt ud fra en kærlighed til øjeblikket og det uforudsete, og når man som producer tilstræber at forudse og planlægge, er det vidunderligt med et paradigmeskift, forklarer Daniel Lanois.