Simon Staun
PR-foto

På helt bar bund

 
Christian Hjelm har altid vidst, at der gemte sig et dansksproget album inde i hans nordjyske mavesæk. Hvornår albummet skulle komme til verden, har han haft lidt svært ved at beslutte. Han frygtede, at kollegerne i Figurines ville vende ham ryggen.
 
- Når man har været med i et band, siden man var 17 år, føler man et stort ansvar. Man er en del af et broderskab, som man har åndet og levet for i hele ens voksenliv. Jeg var hundebange for, hvad de andre ville tænke, når jeg kastede mig ud i det her soloprojekt. Heldigvis reagerede de helt modsat af, hvad jeg havde ventet. De bakkede mig op og sagde, at de anså det for at være det mest naturlige i hele verden, fortæller en lettet Christian Hjelm.
 
Det var efter gruppens sidste udspil fra 2010, at solomaterialet for alvor begyndte at boble. De foregående gange havde Christian Hjelm slået det hen og kastet blikket på den næste Figurines-udgivelse, men denne gang var anderledes.
 
- Jeg sad for mig selv med min guitar og kunne mærke, at der er et nyt kapitel, der skulle til at begynde. Jeg har stadigvæk svært ved at sætte ord på det, men følelsen af, at de danske sange trængte sig på, var meget tydelig, fortæller Christian Hjelm.
 
Følte ingenting
 
At det blev på dansk, handlede også meget om, at det ikke skulle være "Figurines Light". Både musikalsk og tekstmæssigt skulle det skille sig markant ud, hvis det skulle fungere og forsvares.
 
- Jeg kasserede alt, hvad jeg havde liggende af engelske tekster. Derefter isolerede mig i to dage og skrev tre sange på dansk i rap. Derefter skete der noget meget besynderligt, siger Christian Hjelm.
 
Da han lyttede til sangene hjemme i stuen, følte han ingenting. Absolut intet. Sådan havde han aldrig haft det ved mødet med sin egen musik.
 
- Jeg sad som forstenet og følte mig helt tom. Efter at have indspillet fire plader med Figurines, ved jeg godt, hvilken fornemmelse man bør have i maven, alt efter hvordan en sang lyder. Her var jeg på bar bund. Jeg lyttede til et produkt, jeg aldrig havde hørt før. Det var så spændende og nyt for mig, at jeg tænkte: "Hold kæft, jeg vil have mere af det her". Derefter kom sangene strømmende, fortæller Christian Hjelm eksalteret.
 
Til trods for hans "aha-oplevelse" besluttede han sig for at holde sin dansksprogede "affære" hemmelig for alle andre i flere måneder, hvor han koncentrerede sig om at nedfælde resten af skitserne til "Før vi blev lette".

- Jeg ved ikke helt, hvorfor det skulle være så tophemmeligt. Men jeg tror, det skyldes, at jeg i lang tid var så usikker på, hvor det bar mig hen, at jeg først skulle lande på benene, før andre blev inviteret om bord. Heldigvis brød de sig om det, da jeg endelig løftede sløret, siger Christian Hjelm.
 
Er vendt hjem
 
At han traf beslutningen om et kursskifte på netop det tidspunkt, var måske heller ikke helt tilfældigt. Rent personligt befandt han sig i det, man med et elegant ord kunne kalde en "brydningstid".
 
- Jeg vil helst ikke for meget ind på det, men lad mig sige det sådan, at jeg blev lidt for længe oppe og kom lidt for sent hjem. Det var en periode, hvor der blev vendt op og ned på alt. En periode, hvor jeg både mistede kærligheden og fandt den igen. At jeg var i en fase, hvor jeg ledte efter noget andet i mit privatliv, betød også, at jeg kunne mærke, at jeg i den grad havde brug for at hellige mig de her helt anderledes sange. Jeg var simpelthen klar til dem, fortæller Christian Hjelm.
 
På albummet er der sange, der handler om hjemlængsel og endelig at vende hjem. De passer meget godt på manden bag ordene.
 
- Jeg har aldrig brudt mig om at servere mine budskaber på et sølvfad for lytterne, men når jeg synger om at komme hjem, kan jeg da godt afsløre, at det ikke udelukkende handler om at besøge mine forældre i Nordjylland, konstaterer Christian Hjelm leende.
 
Tag med i Anemone-dalen
 
Det har overrasket Christian Hjelm, at ingen anmeldere hæftede sig bemærkelsesværdigt ved hans sproglige sporskifte på "Før vi blev lette", der blev et af de mest roste albummer i 2012 - og kåret til årets bedste danske udgivelse i denne avis.
 
- Jeg var meget spændt på, hvad kritikerne ville skrive. Jeg studsede virkelig over, at ingen af dem brugte krudt på, hvor mærkeligt det var, at jeg pludselig sang på dansk, undrer Christian Hjelm sig.
 
Han havde altså uden grund frygtet en reaktionen, da han brød med knap 13 års tradition med engelske tekster i The Figurines.
 
Christian Hjelm er på en måde blevet nyforelsket i det danske sprog, fordi det lyriske fokus har vist ham, hvor ufatteligt mange skønne ord hans modersmål gemmer på.
 
- Hvis jeg tager en sang som "Det andet led", sad jeg jo og frydede mig over ord som anemoner, antiloper og anekdoter - foruden vitaminer og balloner. Prøv lige at sig: "anemone". Ordet har jo en helt fantastisk lyd. En sætning som "antiloperne springer i natten" skaber også nogle helt andre billeder for mig, end hvis jeg havde sunget det på engelsk. Der er gemt enormt meget rytme i de ord, fortæller Christian Hjelm.
 
At anemoner blev valgt ud, handlede ikke alene om ordets lydlige fortræffeligheder, men lige så meget om Christian Hjelms nordjyske ophav. Tæt på hans hjemby, Vestbjerg, ligger en dal, der er tildelt det nærmest Astrid Lindgrenske navn: Anemone-dalen.
 
- Der var et sted, min familie ofte tog på skovtur, da jeg var barn. Det var også et yndet sted for børnehaver, når der var udflugt. Det var helt vildt om foråret, når man stod og så ned i bunden af dalen, der var ét stort, hvidt tæppe af anemoner, husker Christian Hjelm og bliver fjern i blikket.
 
Bløder op med humor
 
Han har noteret, at publikum til hans solokoncerter tilsyneladende husker teksterne bedre end i The Figurines-regi.
 
- Det trigger noget i mig, at der er så stor forskel på reaktionen. Selv om jeg til en vis grad er vokset op med Kim Larsen, Povl Dissing og Sebastian, har jeg ikke haft noget tæt personligt forhold til dansk musik. Før nu. Jeg har aldrig haft i tankerne, at jeg skulle lyde som en moderne Kim Larsen på "Før vi blev lette". Jeg lægger altid alle referencer og inspirationer fra mig, inden jeg skaber mine sange. Derfor er der tusindvis af ubevidste påvirkninger, der kolliderer og ender med et blive unikt produkt, siger Christian Hjelm.
 
Han har svært ved at sætte ord på, hvad hans musik under eget navn overordnet kan beskrives som. Efter lidt tøven ender han med, at "den gode melankoli" er en meget dækkende definition.
 
- Jeg har forsøgt at blande lidt humor ind i melankolien, da det bløder den lidt op og fremmer forståelsen. På den måde kan man også smile over det alvorlige som på "Ha' det herligt", der handler om at forlade nogen og sige farvel med et smil, forklarer Christian Hjelm.