Simon Staun
Foto: Helle Arensbak

Musik er et uendeligt eventyr

Britisk rockmusiks førsteelsker Bryan Ferry er blevet 72 år, men koncertintensiteten er ikke dalet. Tværtimod. I aften og fredag optræder han i Aarhus Musikhus, mens det sjællandske publikum kan høre ham i Roskilde søndag.

Det er helt bevidst, at manden bag gigantiske hits som "Slave to Love", "Avalon" og "Love is the Drug" optræder ofte. For han har med egne ord noget at indhente.

- Jeg forsøger at kompensere for perioden fra midten af 80'erne og en årrække frem, hvor jeg stort ikke turnerede, fordi jeg var låst inde i studiet. Jeg bliver heller ikke yngre, så min ambition er at spille så mange steder, jeg kan overkomme, mens jeg kan overkomme det. Derfor har de seneste to-tre år været én lang turné, understreger Bryan Ferry.

Variationen på koncertstederne er en inspirationskilde i sig selv, fortæller han på sit hotelværelse i Bremen i et hul mellem frokost og lydprøve. Den ene dag er det et intimt spillested, den næste en udendørs festival og den tredje et koncerthus sammen med et symfoniorkester.

- Hver eneste koncert har sin egen unikke karakter. Det gør det interessant for mig at være i. Jeg sætter også stor pris på at opleve noget kulturelt, når jeg befinder mig i Amsterdam, Antwerpen eller som her i Bremen, hvor jeg eksempelvis besøgte en betagende kunstudstilling i går. Interessen for kunst sidder dybt i mig, fordi jeg som ung gik på kunstakademiet og blev tvunget til at vælge mellem musikken og kunsten. Heldigvis har det senere vist sig, at den ene kunstform ikke udelukker den anden, siger Bryan Ferry.

Lange turnéer udelukker dog til en vis grad intense albumindspilninger, og det ærgrer Bryan Ferry, at han ikke har udgivet et album siden 2014, hvor hans 15. studiealbum "Avonmore" udkom.

- I disse år virker det som om, at den europæiske turné begynder, når den amerikanske er færdig. Eller omvendt. Jeg føler i hvert fald ikke, jeg har tid til at fordybe mig i studiet. Men jeg har en klar ambition om at indspille flere plader, siger Bryan Ferry.

Savner sine forældre

Historien om Bryan Ferry begynder i Washington 26. september 1945. Ikke den amerikanske hovedstad, men i nordøstengelske Durham County. Hans far var landbrugsarbejder og moren hjemmegående, og Bryan Ferry har ofte omtalt sine forældre som hårdtarbejdende, ærlige og ydmyge mennesker.

- Det bedste råd, jeg fik af mine forældre, var, at jeg skulle arbejde hårdt. De knoklede selv hele livet og satte en ære i det. Det er i bund og grund et simpelt råd, men det giver god mening, konstaterer Bryan Ferry.

Selv om man er 72 år, kan man sagtens savne sine forældre.

- Mine forældre var fabelagtige, fordi de altid bakkede mig op. De støttede mig ubetinget, og jeg savner dem enormt, siger Bryan Ferry.

Som forælder har han forsøgt at praktisere samme opbakning til sine fire sønner, hvor to beskæftiger sig professionelt med musik.

- Mine sønner har lyttet meget til Bob Dylan, Van Morrison og andre af de klassiske rockkoryfæer. De har glimrende smag. De har uden tvivl arvet min glæde for musik og bemærket gennem deres barndom, hvor fantastisk det var for deres far at lave musik. De går alle til utroligt mange koncerter og er i det hele taget et skønt slæng, siger Bryan Ferry.

11-årig Charlie Parker-fan

Det er unfair at bede en mand på 72 år om at genfortælle sit første møde med musikken. Men Bryan Ferry gør alligevel et ihærdigt forsøg.

- Jeg må ærligt erkende, at jeg ikke kan give dig den eksakte dato for, hvornår jeg fandt ud af, at musik kan noget særligt. Men jeg husker tydeligt fornemmelsen af at høre blues for første gang derhjemme på radioen. Formodentlig på BBC. De begyndte at spille blues efter krigen, siger Bryan Ferry.

Han holder en kort pause. Og tænker, så det knager.

- Nu kan jeg huske, hvem det var, som rev benene væk under mig. Det var Leadbelly. Den amerikanske blues
musiker Huddie William Ledbetter. Det rørte mig enormt. Det fascinerede mig og pirrede min nysgerrighed. Jeg ville lære mere om den slags musik, og det førte mig i armene på Billie Holiday og Charlie Parker. Jeg var kæmpe Parker-fan, hvilket var ret usædvanligt for en 11-årig dreng i Nordengland dengang, siger Bryan Ferry.

Han elskede at opdage jazz- og bluesnavne, ingen andre kendte. Det gav ham fornemmelsen af, at han havde sin egen private verden at boltre sig i.

- Blues og jazz blev et naturligt springbræt videre til rock'n'roll, som blev mit fokus i mange år. I dag bruger jeg megen tid på at lære klassisk musik at kende, fordi jeg i store træk ignorerede det tidligere i livet. Nu er jeg begyndt at sætte stor pris på den. Det understreger blot, at musik er et uendeligt eventyr, siger Bryan Ferry.

Stemme til den mørke side

Hvis man hørte Bryan Ferry til hans seneste danske koncert på Heartland Festival i 2017, kunne man notere, at hans stemme er i påfaldende god form. På albummet "Avonmore" lyder han også næsten lige som på udgivelser for 30 år siden.

- Hemmeligheden er, at jeg ikke taler særlig meget, siger Bryan Ferry og ler over den indbyggede ironi i svaret.

Han fortæller, at han ikke bruger synderligt megen tid på at træne sin stemme og ikke har timelange opvarmningsseancer inden koncerter.

- Jeg plejer at bruge 10 minutter på at varme min stemme op, og så har min stemmelæge givet mig et bånd med øvelser, som jeg bruger indimellem. Min erfaring er, at det absolut vigtigste er at få hvilet stemmen mellem koncerterne, siger Bryan Ferry.

Han kan sagtens høre, at hans instrument har ændret karakter over årene.

- Erfaringen betyder, at jeg kender min stemme bedre, hvilket jeg udnytter. Alderen betyder omvendt, at jeg kan være en smule begrænset i visse områder. Der er ikke andet at gøre end at få det bedste ud af det. Det handler stadig om at overbringe så mange følelser som muligt til publikum, siger Bryan Ferry.

Han tøver lidt, da jeg beder ham beskrive sin egen stemme med tanke på en person, som aldrig har hørt ham synge.

- Min stemme er bestemt til den mørke side, når det kommer til nuancer ... Det er ikke let at analysere sig selv, men jeg vil da mene, at den har sine øjeblikke. Måske er mit famlende svar en begrundelse for, hvorfor jeg bliver ved med at synge. Fordi jeg stadig ikke har fundet ud af, præcis hvad min stemme kan.

Elsker livet

Hans personlige favoritter i det omfattende sangkatalog er sange som "In Every Dream Home a Heartache", "The Strand" og "Virginia Plain". Sange, der ikke umiddelbart hører til blandt de største hits.

- Det er sange, jeg stadig nyder at synge live. De udkom i 1972 og 1973, der var en virkelig sjov periode med Roxy Music. De har alle virkelig gode tekster, hvilket også er essentielt, siger Bryan Ferry.

Det er svært at komme uden om hits som "More Than This", John Lennon-coveret "Jealous Guy" og "Love Is the Drug", som 43-45 år efter stadig er fremragende sange.

- Det forunderlige er, at disse sange på en måde har subsidieret de sange, som i min personlige optik er mere interessante. De har netop gjort det muligt at holde fast i sange som "The Strand" og "Virginia Plain", siger Bryan Ferry.

Jeg spørger, om "Love Is the Drug" stadig gælder for ham. Det får ham til at grine hjerteligt.

- Kærlighed kan være mange ting. Som 72-årig konstaterer jeg, at jeg for eksempel elsker min have ret højt. Jeg elsker at gå på museum. Jeg elsker at opleve forskellige kulturer og kunne gøre det, samtidig med jeg passer mit arbejde. Jeg elsker generelt livet, siger Bryan Ferry uden helt at svare på spørgsmålet.

Jeg forsøger igen at prikke hul på privatlivet med spørgsmålet om, hvorvidt han kunne have undgået én af sine skilsmisser eller talrige kærestebrud, hvis han havde sunget "Let's Stick Together" lidt oftere derhjemme.

- Ha ha... Du kan have en god pointe der. Hvem ved, hvordan det var gået, hvis jeg havde gjort det, siger Bryan Ferry uden for alvor at løfte sløret for sit kærlighedsliv.

Han løfter dog gerne sløret for, hvorfor han stadig står på en scene, selv om han kunne nyde livet - og sin elskede have - uden at piske verden rundt.

- Min glæde ved at optræde er heldigvis vedvarende, og selv om jeg er en halvgammel herre forsøger jeg stadig at følge mine instinkter som kunster og sanger. Jeg stræber til stadighed efter at være den bedste udgave af Bryan Ferry.