Simon Staun
PR-foto, Universal Music

Bryans hemmelighed er te og toast

Bryan Adams, du har lavet musik til 19 film, hvoraf sangen "(Everything I Do) I Do It for You" til Robin Hood-filmen fra 1991 er den mest kendte. Hvorfor passer din musik så godt til film?

-Tak skal du have! Jeg har for det meste været så heldig at arbejde sammen med fremragende filmkomponister. Men disse sange passer altså også fint til pizza og øl. Det er for øvrigt en oplevelse, der er værd at prøve.

I Odense giver Katie Melua, Leonard Cohen og Santana koncerter de kommende måneder. Hvorfor skulle man bruge penge på din koncert, hvis man kun kan vælge én?

- De andre artister er fantastiske, men ingen af dem er et rockband. Hvis man er til rock, skal man komme og se os.

Efter dit store gennembrud i starthalvfemserne vandt en af mine klassekammerater et møde med dig i London. Hun snakkede uafbrudt om det i tre år. Hvordan er det at have så stor en påvirkning på sine fans?

- Det er meget flatterende at tro, man kan forandre nogens liv. Jeg kan stadig ikke selv snakke med folk, jeg er fan af, uden at sige noget virkelig dumt. Det sker hele tiden.

Har din popularitet ændret sig siden dengang?

-Popularitet for kunstnere er altid flod eller ebbe. Det er meget naturligt, at det ændrer sig.

Hvem var da dit største idol, da du var teenager, og har du mødt vedkommende?

- Jeg elskede alle de hårde rockbands og deres guitarister. Led Zeppelin var et af mine favoritbands, og jeg mødte engang Jimmy Page og Robert Plant i Indien på en hotelrestaurant, hvor vi var til MTV India Awards. Det var et meget spøjst møde, hvor jeg blev sendt over for at møde to personer, jeg ikke på forhånd vidste, hvem var. Min kæbe ramte jorden, da jeg fandt ud af, hvem det var. De inviterede mig ned at sidde, og selvfølgelig sagde jeg et eller andet tåbeligt, så vi alle endte med at sidde og stirre op i loftet.

Du er udover din karriere som sanger en rost fotograf. Hvad er den primære forskel mellem de to udtryksformer?

-Hmmmm, jeg er bange for, at det formentlig er bedre at være fotograf for tiden, end det er at være musiker. Internettet har fjernet levebrødet for tusindvis af musikere og sangskrivere, og ingen bekymrer sig om det. Unge musikere skal arbejde dobbelt så hårdt og bliver sikkert snydt alligevel, fordi pladeselskaberne ikke i tide fik sørget for, at de kunne tjene penge på fildeling. Der foregår det rene tyveri for milliarder af kroner, og ingen er i stand til at stoppe det. Det er forkasteligt.

Kan den ene kunstform forbedre den anden?

- Enhver form for kreativitet er en spirituel forbedring i forhold til ikke at skabe noget. Mennesker er grundlæggende skabende som art, det er derfor, vi har overlevet.

I 1996 udgav du albummet "18 Till I Die". Kan du stadig relatere til den titel?

- Helt sikkert. Den titel gælder for evigt. Det er en metafor for livet. En raison d'être.

Det er præcis 30 år siden din debut. Hvad ville du lære den yngre Bryan Adams, hvis du kunne sende et godt råd tilbage i tiden?

- Undgå at underskrive noget med skumle forretningsfolk!

Du er Canadas bedstsælgende, mandlige artist nogensinde. Hvad er din formel til succes?

- Te og toast.

Sidste år rejste jeg i Canada, hvor mentaliten minder om den danske. Hvad er dit indtryk?

- Canadierne minder meget om danskerne og lever på en måde også efter Janteloven. Vi tænker aldrig, at vi er bedre end andre. Undtagen når det gælder vintersport.

Hvor er du om 10 år? På scenen, bag kameraet eller begge steder?

- Forhåbentlig begge steder. Altså, jeg bliver 60 år til den tid. Hold da kæft! Du skal komme og se mig, før jeg får en stor mave og har brug for en stok!