Brian Wilson, 2017

Foto: Kim Rune
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Brian bag verdens bedste album

The Beach Boys-legenden Brian Wilson optræder i Odense 29. juni, når han præsenterer "Pet Sounds"-albummet, der i mange musikmagasiner er kåret til det bedste rockalbum nogensinde. I dette eksklusive interview fortæller den 74-årige musiker om, hvordan han som teenager forelskede sig i vokalharmonier - og om at genfinde glæden ved at optræde.

En lunken junidag med tunge, triste skyer er svær at komme igennem. Men det bliver lidt lettere at kapere 14 grader og regn, når man sætter en sang på anlægget med The Beach Boys. Én af dem, der emmer af sol, strand og ungdommelig kådhed. Lyden af The Beach Boys giver gode vibrationer helt ned i tåspidserne. Derfor er det forunderligt at tænke på, at mange af sangene har flere end 50 år på bagen og stadig skinner som en nypudset "Quarter".

Brian Wilson, der er blevet kaldt rockmusikkens svar på Einstein, er notorisk kendt for at svare ultrakort under interviews. Og ofte takke af efter få minutter, hvis han ikke er i humør til at snakke om "Pet Sounds" for 117. gang i karrieren. Men denne formiddag virker han til at være snakkesalig. På grænsen til det muntre.

- Det overrasker mig faktisk ikke, at sangene fra "Pet Sounds" stadig fungerer efter 50 år. Det var præcis det, vi stræbte efter i studiet. At gøre dem perfekte. Det lykkedes tilsyneladende, siger Brian Wilson tørt.

Men hvad er en perfekt sang så efter hans mening?

- Det er en sang, hvor harmonierne rammer den perfekte tonehøjde, hvor melodien er god, og musikerene formår at ligge lige på beatet. Mere skal der ikke til. Det er såre simpelt. Det kan publikum også høre, når vi spiller hele "Pet Sounds" live i Danmark om to uger, siger Brian Wilson.

Hellige harmonier

En anden fremtrædende musiker bakker Brian Wilson op. Sir Paul McCartney fra The Beatles har gentagne gange fremhævet sit tætte forhold til "Pet Sounds" og nævnt albummet som hovedinspiration til "Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band"-albummet.

- Jeg var ret vild med surflyden i The Beach Boys, men det var først senere med "Pet Sounds", at jeg blev blæst omkuld. Først og fremmest var det Brians sangskrivning. Jeg elsker albummet så højt... Jeg har købt en kopi af albummet til hver af mine børn til deres uddannelse i livet. I mine øjne er ingen uddannet musikalsk, før de har hørt det album, udtalte Paul McCartney engang.

Det er stadig stort for Brian Wilson at spille sangene fra "Pet Sounds" for et publikum, fordi han stadig gerne vil vise, hvor godt et album, det 51-årige konceptalbum er og var.

- Når jeg er død og borte, vil disse sange leve videre. Det faktum understreger sangens kvalitet, konstaterer Brian Wilson.

Den påstand understreges på talrige lister over verdens bedste rockalbum. Anerkendte musikmagasiner som NME, Uncut og Mojo har kåret "Pet Sounds" til alletiders bedste album, mens The Rolling Stones Magazine "kun" har det som nummer to på sin liste over de 500 bedste albummer nogensinde.

- "Pet Sounds" var dog ikke kun mit album, selv om mange hævder det. Jeg lavede det sammen med mine brødre, vores fætter Mike og min gode ven Al. Arbejdet med det album lærte mig endegyldigt at lave perfekte harmonier, og det er sådan set det, jeg har gjort lige siden, siger Brian Wilson.

Hans synes ikke, at hans musikalske intuition har forandret sig markant gennem årene.

- Jeg har haft en glimrende intuition siden begyndelsen af karrieren. Måske fordi musik altid har været som en religion for mig. Det er intet mere helligt end melodier og harmonier i min verden, konstaterer Brian Wilson.

Rullesten perfekt til køreture

Det er snart 60 år siden, at den i dag 74-årige musiker for alvor begyndte at fokusere på vokalharmonier. Han havde sunget det meste af sin barndom, men da han som 16-årig fik sin første båndoptager, tog interessen til i styrke.

- Det var først, da jeg fik min Wollensak-spolebåndoptager i fødselsdagsgave, at jeg for alvor begyndte at lege med at optage vokaler og sætte dem sammen. Nogle gange optog jeg tre-fire forskellige stemmespor med min far, min mor og mine brødre, som jeg så satte sammen. Jeg kan huske, at jeg stod op om morgenen, tog i skole og skyndte mig hjem, hvorefter jeg legede med spolebåndoptageren, indtil jeg skulle i seng. Jeg brugte ufattelig meget tid på at eksperimentere, siger Brian Wilson.

Selv om han er kendt for at være lydnørd med unik forståelse for virkemidlerne i et studie, har han også respekt for nutidens muligheder, hvor man kan indspille en sang i sit køkken med en mikrofon og en mobiltelefon.

- For mig betyder det ikke så meget, hvordan rammerne eller udstyret. Så længe man husker at optage sin musik, så man kan præsentere det for andre og få deres vurdering, er det o.k. med mig, siger Brian Wilson.

Han ved naturligvis, at talrige bands er inspireret af The Beach Boys og ikke mindst hans arbejde. Men det er sjældent, han selv hører, hvordan arven formøbles.

- Jeg hører stort set aldrig radio, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var til en koncert. Jeg hører nærmest kun musik, når jeg ser programmer om musik fra 1960'erne og 1970'erne på tv, eller når jeg kører bil, hvor jeg næsten altid sætter det samme på. The Rolling Stones er fantastisk at lytte til i bilen. Især en sang som "(I Can't Get No) Satisfaction". Der er nogle bestemte toner og rytmer, der er som skabt til at køre til, siger Brian Wilson.

Mediterer før koncerter

I en årrække turnerede Brian Wilson ikke. Det skyldtes personlige problemer med alkohol og stoffer spædet op med en massiv sceneskræk. De dårlige vaner er for længst lagt på hylden, og sceneskrækken holder han i ave. Derfor har han overskud til at nyde sit arbejde.

- Hvem ville ikke nyde at stå og høre et 10 mand stort band spille helt igennem fantastisk? Når jeg hører dem, giver det mig i den grad lyst til at synge. De er alle mesterlige på deres instrumenter og har en imponerende energi. Deres kærlighed til musikken er også stor, ellers ville jeg ikke havde udvalgt dem, siger Brian Wilson.

Mens han har fundet ro på scenen, er han stadig ikke vild med at rejse mellem koncertbyerne.

- Jeg har det faktisk fint med at køre i bus, men fly og lufthavne irriterer mig stadig. Det tager ufattelig lang tid at gå gennem security og checke ind. Det dræner mig, siger Brian Wilson.

Det suger ham dog ikke mere tør for energi, end at han og bandet har op mod 40 sange på tapetet til flere shows. En koncertmæssig pendant til et maraton.

- For at kunne holde til det, sidder jeg typisk og mediterer et par timer før koncertstart. Derefter får jeg et godt måltid, så tanken er fuld. Derefter taler jeg med mine bandmedlemmer og forsøger at skabe en rar atmosfære. En halv time før koncertstart bliver jeg stadig en smule nervøs, men heldigvis fordufter det som en sky for solen med det samme, bandet begynder at spille, siger Brian Wilson.

Han begynder spontant at remse op, hvad publikum i Odense kan forvente.

- I kommer til at høre "California Girls", "Wouldn't It Be Nice", "God Only Knows", "Don't Worry Baby" og "Good Vibrations". Bunkevis af virkelig gode The Beach Boys-klassikere. Der kommer også en enkelt sang fra mit seneste album "No Pier Pressure", fordi kærlighedssangen "One Kind of Love" passer godt ind i sættet, hvor "Pet Sounds" naturligvis er omdrejningspunktet, siger Brian Wilson i samme øjeblik, som en hund nærmest på bestilling gør højt i baggrunden.

Rart at være ældre

Jeg er nødt til at spørge ind til savnet af hans to brødre Carl og Dennis, der døde i henholdvis 1983 og 1998. Der har været masser af stridigheder mellem brødrene, men efter knap 20 år som den eneste "overlevende", er det tilsyneladende de gode stunder, Brian Wilson tænker tilbage på.

- Når jeg står på scenen og synger "God Only Knows", ser jeg tydeligt Carl ved min side. Han sang leadvokalen helt fantastisk, og det vækker minder om dengang, vi alle stod på scenen sammen, siger Brian Wilson.

I hans seneste biografi, "I Am Brian Wilson", løfter han også sløret for nogle knap så rare minder om de tre brødres opvækst. Deres far, Murry Wilson, der var The Beach Boys' manager indtil 1964, var en herre med et iltert temperament.

- Jeg glemmer aldrig, når vores far jagtede os rundt i huset og tævede os med sit læderbælte. Jeg kan stadig høre lyden af bæltet, når det svirpede på bagdelen. Det var meget ondskabsfuldt, og det sårede virkelig vores følelser. Derfor besluttede jeg, at jeg aldrig ville lægge hånd på mine børn, når jeg blev far. Det løfte har jeg aldrig brudt, konstaterer Brian Wilson, der siden barndommen har været delvist døv på det ene øre, hvilket angiveligt skulle stamme fra en gang læsterlige klø.

Hvad der gemmer sig i de næste kapitler i fortællingen om Brian Wilson, aner han ikke.

- Det spørgsmål kan jeg af gode grunde ikke svare på. Jeg ved bare, at jeg fortsætter med at lave musik, til jeg ikke kan mere, siger Brian Wilson.

Når han ikke kan mere, er det andres musik, der skal sende ham videre mod evigheden. Sangvalget til hans begravelse er allerede truffet.

- Der skal spilles "A Whiter Shade of Pale" med Procol Harum. Den har jeg altid synes var en utrolig smuk sang med en flot vokal. Jeg har altid anset den for at være en begravelsessang, så den holder jeg fast ved, siger Brian Wilson.

På en af de mest berømte The Beach Boys-sange, "Wouldn't It Be Nice", lyder første linje: "Wouldn't it be nice, if we were older". Nu er Brian Wilson blevet et halvt århundrede ældre, så hvad ville han synge, hvis han skulle omskrive sangen i dag?

- Hmmm ... Jeg ville synge: "Isn't it nice, that we are older now", siger han og griner hjerteligt.

At høre hans latter føles som at høre én af hans sublime sange. Eller som at se solen brænde sig gennem skydækket og lune langt ind i kroppen.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Brian Wilson
The Beach Boys
Odeon
God Only Knows
Wouldn't It Be Nice
Whiter Shade of Pale
California Girls
The Rolling Stones
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.