Simon Staun
Foto: Simon Staun

Ultimativt efterårsalbum

24. september 2008 udkom Bo Kaspers Orkesters album "8", der i denne skribents øjne er et skandinavisk mesterstykke udi efterårsmelankoli. Derfor havde jeg skrevet til frontmand Bo Sundström og spurgt, om han ikke ville fortælle om albummet inden koncerten i Odense. "Du kommer bare backstage inden koncerten", svarede han.

Vi sætter os ved et langt bord med ternet dug i lokalet, hvor der indtil for nylig blev serveret bøffer i restauranten Lei:k. Trommeslager Fredrik Dahl spørger, om han ikke må snakke med. Naturligvis. Jo flere, jo bedre, som efterhånden må være et svensk mantra.

- Jeg kan på stående fod ikke huske, hvilke numre der er på "8" . Med 11 albummer på samvittigheden kan det være svært at skelne, konstaterer Fredrik Dahl, mens Bo Sundström åbner sin telefon og finder frem til albummet på Spotify.

- Nu skal jeg fortælle dig det: "Stunder som den här", "Innan allt försvinner", "Dom tar dig ifrån mig", "Brev", "Det blir bättre sen" og "November". Og "Jag fann en bok" som er en af mine favoritsange, remser Bo Sundström op.

- Stærke sange allesammen. "Brev" kan jeg virkelig godt lide. Det er virkelig lang tid siden, jeg har lyttet til det album. Det er et meget melankolsk og eftertænksomt album, og jeg kan sagtens følge din pointe med, at det er et "efterårsalbum". Muntert er det i hvert fald ikke før de sidste numre, siger Fredrik Dahl.

Perfekt 1. maj

Bo Sundström er enig i, at albummet ikke just sprudler humørmæssigt.

- Sådan er det med skandinaviske bands. Vi har ikke den der "sexmachine"-aura over vores melodier. Vi er skeptiske. Vægelsindede. Hvilket skinner igennem i vores sange. Ikke mindst kærlighedssange. De bedste nordiske sange handler om tvivlen i kærligheden. Jeg synes egentlig, at Bo Kaspers Orkesters sange rimer meget godt på den skandinaviske sjæl. Jeg føler, at bandet fremstår troværdigt på flere planer. Jeg skriver eksempelvis heller ikke længere sange om at være 25 år og have "ständigt stånd" (konstant erektion red.). Jeg er 54 år for fanden, konstaterer Bo Sundström og ler.

Førstesinglen og hittet fra albummet, "Innan allt försvinner", er skrevet i en lille lejlighed på Hiort Lorenzens Gade i København, hvor Bo Sundström boede med sin familie i en periode, da hans kone arbejdede i København.

- Jeg skrev sangen 1. maj. Jeg husker det tindrende tydeligt, fordi vi gik en tur i Fælledparken, hvor der var fyldt med mennesker og faner. Det var en fantastisk smuk dag, hvor vi senere spiste picnic på Assistens Kirkegård på Nørrebro. Jeg husker også, hvordan jeg lå og puttede i sengen, mens ungerne sov. Alt var perfekt. Det fik mig til at tænke på Astrid Lindgren, som i "Vi på Saltkråkan" skrev: "Denna dagan, ett liv", siger Bo Sundström.

Distance er kodeordet

Efter at have talt og forholdt sig til albummet en rum tid, får Bo Sundström et klarsyn.

- Det er faktisk ikke efteråret, der er den røde tråd på albummet. Det er afstand. Albummet handler om den afstand, der kan være mellem en far i Sverige og en datter, der er på rejse i Australien eller Japan. Pladen handler om mangel på intimitet og nærvær. Om at være væk fra sine nære. Om ikke at kunne holde sine børn i hånden eller elske med sin kone. Fordi der er en enten fysisk eller mental distance, siger Bo Sundström.

Mange musikere tilbringer en stor del af deres liv væk fra dem, de holder af. Således også medlemmer i Bo Kaspers Orkester.

- I dag er mine børn voksne, men Fredrik har tvillinger, der sjovt nok er otte år, som han savner forfærdeligt. Undskyld at jeg bringer dem på banen, Fredrik ... Jeg husker tydeligt, hvordan det var at være på sommerturné og have små børn, der ringede: "Far, jeg skal til at bade i søen nu. Kommer du og kigger?". Men nej, det gør far ikke, fordi han er i et andet land. Og skal på scenen nu. Distance til dem, vi krammer og knalder. Det handler "8" om, konstaterer Bo Sundström.

Han fremhæver også sangen "November", der handler mere om savnet af sommeren, end om hvor trist måneden er i sig selv.

- Sangen handler om den fantastiske sommer, som for længst er forsvundet og afløst af "jävla, grå, satans, jävla, skit väder". Den handler om mindet om sol og varme, hvilket igen er en skandinavisk ting. Hvis man er musiker i Californien, ville man aldrig skrive den sang, da der er godt vejr "hela jävla tiden". November er den mest triste måned hele året, fordi det hverken er efterår eller vinter. Det er bare lortekedeligt. Derfor er der intet tidspunkt på hele året, hvor man savner sommeren mere. Igen afstand til det, man holder af, konstaterer Bo Sundström.

Jeg er overbevist. Fremover vil jeg placere albummet på "Afstand" og ikke "Efterårshylden" i pladesamlingen. Men samtalen har ikke givet mig mindre lyst til at høre "8" på repeat, når høsten, som vores nordiske naboer kalder efteråret, melder sin ankomst.