Black Rebel Motorcycle Club, 2015

Pr-foto: Lauent Wallendorff
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Motorcykelklubbens rebel

Aarhusianske Leah Shapiro har været trommeslager i det amerikanske band Black Rebel Motorcycle Club i syv år Hun blev kastet for løverne, da hun blev en del af bandet og efter få uger gav sin første koncert på en af Europas største festivaler

Leah Shapiro er en af Danmarks bedste trommeslagere til trods for, at hun først som 18-årig begyndte at spille på trommer. Aarhusianeren blev blot syv år senere fast medlem af den amerikanske gruppe Black Rebel Motorcycle Club, der er ét af hovednavnene på Tinderbox Festival.

Der var umiddelbart intet i Leah Shapiros barn- og ungdom, der indikerede, at hun skulle være rockmusiker som voksen. Godt nok flød hjemmet i Aarhus med god musik, som især hendes amerikanske far dyrkede, men hendes primære interesse var heste. Indtil 3.g på gymnasiet, hvor et par af hendes bedste venner besluttede, at de ville på musikskole efter studentereksamen.

- De skulle til Nottingham og spurgte, om jeg ville med. Det lød som en spændende idé, men det krævede lige, at jeg begyndte at spille. Trommerne lå af en eller anden grund godt til mig, og det næste år var jeg helt besat af at øve. Senere fik jeg undervisning i New York, hvor min storebror bor, og den underviser var essentiel i forhold til at motivere mig og gøre mig dygtig på relativ kort tid, siger Leah Shapiro.

Hvis man begynder at spille fodbold som 18-årig, er der ingen chance på jorden for, at man en dag havner på landsholdet. Men sådan forholder det sig åbenbart ikke med trommespil.

- Jeg tror, man kan nå rigtig langt, hvis man øver intenst. Men jeg er også overbevist om, at jeg har været heldig at have et medfødt talent, som blot skulle stimuleres. Jeg husker stadig de første gange, jeg satte mig tilrette bag trommesættet og havde den der fornemmelse af, at det her var "ment to be". Jeg havde klavertimer som barn og prøvede lidt senere at kaste mig over basguitaren uden samme held eller følelsen af samhørighed. Det føltes slet ikke lige så naturligt som bag trommerne, og formodentlig derfor gik der få år, før jeg havde nået et højt niveau, husker Leah Shapiro.

Leah Shapiro boede i New York, da hun blev spurgt, om hun var interesseret i at komme til audition i Los Angeles. Rockgruppen Black Rebel Motorcycle Club (herefter BRMC) havde hørt hende spille med sit band Dead Combo, da det var opvarmning for BRMC og danske The Raveonettes i New York.

Hun fløj tværs over USA og imponerede i den grad de to tilbageværende medlemmer Peter Hayes og Robert Levon Been, der tilbød hende at komme med på turné blot to uger senere.

- Det var meget hektisk de første par uger. Jeg skulle lære gruppens bagkatalog på rekordtid, og derfor var ambitionen at ramme så tæt som muligt på den lyd, den forhenværende trommeslager havde haft. Det var alt for tidligt at komme med mit bud på, hvordan alle de "gamle" sange kunne lyde. Senere er min egen stil trådt mere i karakter, og jeg vil mene, at bandet har ændret udtryk de seneste syv år, hvor jeg har været med, selv om hjertet bag er intakt, siger Leah Shapiro, der flyttede til Los Angeles efter kort tid.

Når hun tænker tilbage på den første kaotiske måned, var den nervepirrende, spændende og voldsomt stressende.

- Der var enormt høje forventninger til mig, og der var ikke nogen "plan b", hvis jeg ikke levede op til dem. Jeg var nødt til at koncentrere mig 100 procent om at lære sangene og ikke spekulere på alt det, der kunne gå galt. Den taktik virkede heldigvis, konstaterer Leah Shapiro.

Angstprovokerende debut

Da hun var en del af bandet Dead Combo med to finske musikere, spillede de primært i weekenderne og gav fortrinsvis koncerter på rockklubber med plads til under 1000 tilskuere. Hendes første koncert med BRMC var på Southside Festival i Tyskland, hvor der stod titusindvis af mennesker foran scenen.

- Det var virkelig angstprovokerende. Radiohead spillede på scenen ved siden af os, hvilket ikke gjorde mig mindre nervøs. Men drengene i bandet hjalp mig til at slappe af og ikke panikke. De lærte mig at fokusere på musikken og ikke tænke alt for meget på omgivelserne, hvilket betød meget den første tid, mindes Leah Shapiro.

Det første års tid mærkede hun en vis skepsis fra bandets store fanskare. Det følger uvilkårligt med, når et originalt medlem forlader et band. Ikke mindst når en kvindelig trommeslager afløser en mandlig …

- Jeg kunne tydeligt fornemme, at der var en vis nervøsitet i forhold til, hvad jeg ville betyde for bandets lyd. Jeg har ofte oplevet, at der var ret lave forventninger til mine evner som trommeslager, hvilket resulterede i kluntet ros som: "Jeg havde ingen anelse om, at du kunne spille godt". Jeg har tit mødt fordomme om, at en kvindelig trommeslager ikke kan måle sig med en mandlig, men de seneste år er den tendens heldigvis falmet, konstaterer Leah Shapiro.

Hendes første album med BRMC var "Beat the Devil's Tattoo", der blev indspillet i efteråret 2008. Derefter udkom "Specter at the Feast" i 2013, og bandet er for tiden højaktuel med livealbummet og koncert-dvd'en "Live in Paris", hvor gruppens koncert på Theatre Trianon cementerer bandets livekvaliteter.

I trance på scenen

- Vi har altid givet fantastiske koncerter i Frankrig og Paris i særdeleshed. Vi havde besluttet at spille hele vores forrige album "Specter at the Feast" 2013 i dets fulde længde som koncertens første halvdel og supplere med en række af de største hits fra hele bagkataloget. Filmholdet var en gruppe briter, der havde filmet vores koncert nummer 1000 i London, derfor vidste vi, at de var virkelig dygtige. De var i stand til at indfange præcis det, vi ønskede, siger Leah Shapiro.

På optagelserne ser hun ekstremt koncentreret ud bag trommesættet. Nærmest som om, hun er i trance. Det er ikke en helt misvisende betragtning.

- Jeg har en meget meditativ tilgang til musik. Al den larm, der fylder og rumsterer i mit hoved forsvinder komplet, når jeg lader mig opsluge af musikken. Efterhånden som jeg er blevet mere fortrolig med Robert, Peter og sangene, kan jeg også lettere lade mig rive mig, fordi den interne kommunikation når det der telepatiske niveau, der er så essentielt for musikere, fortæller Leah Shapiro.

Det seneste halve år har hun kæmpet for at finde tilbage til sit topniveau efter en omfattende operation i efteråret 2014. Det var 24. november. En dato Leah Shapiro aldrig glemmer.

- Jeg havde gennem en længere periode haft balanceproblemer og været meget følsom over for lys. Det føltes som om, at jeg konstant sad på en rutsjebane. I slutningen af september fik jeg konstateret arnold-chiari-syndrom (en medfødt misdannelse, hvor en del af lillehjernen er presset ned gennem bunden af kraniet og ned i rygmarven red.). Jeg var nødt til at blive opereret, inden jeg risikerede alvorlige og permanente nerveskader. Det handlede ikke så meget om at finde modet til sige ja til operationen. Det handlede om at indse, at der ikke var nogen alternativer, siger Leah Shapiro.

Hun opsøgte flere kirurger, der tilsyneladende ikke anede ret meget om den krævede operation.

- Det var et par stykker, som helt sikkert ikke havde den fornødne viden om denne type operation. Det var underligt. De prøvede nærmest at sælge operationen på samme måde, som man køber en brugt bil, siger Leah Shapiro.

Hun var derfor angst inden operationen af flere grunde, men en række besynderlige sammentræf gav hende alligevel troen på, at alt ville gå godt.

- Jeg fandt ud af, at den kirurg, jeg valgte, har en receptionist, der stammer fra Aarhus lige som mig. Det viste sig også, at han selv var stor fan af BRMC. Det tog jeg som et tegn på, at jeg ville klare operationen, hvilket heldigvis holdt stik. Jeg er kommet ret godt gennem forløbet, selv om jeg skal være forsigtigt med min nakke og varme virkelig godt op, inden jeg spiller. Gør jeg det, hæmmer det mig ikke, hvilket du kan høre og se på Tinderbox, siger Leah Shapiro.

Hun glæder sig altid til at optræde i Danmark, og blandt publikum gemmer der sig en flok gamle veninder fra Aarhus.

- Jeg har et slæng, der altid kommer til vores koncerter på hjemmebane, og de dukker selvfølgelig op i Odense. Mine forældre kører også til Fyn, så jeg glæder mig til Tinderbox af flere grunde, understreger Leah Shapiro.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

The Raveonettes
Tinderbox Festival
Leah Shapiro
Black Rebel Motorcycle Club
Peter Hayes
Robert Levon Been
Specter at the Feast
Live in Paris
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.