Simon Staun
PR-foto

Højlandet gjorde Bisse begejstret

Det sker med års mellemrum, at der dukker et nyt navn op på den danske musikscene, som slår luften ud af etablissementet. Og blænder dem. Sådan et navn er Bisse. Den 29-årige musiker har sammen med sit Bisseband udgivet hele fem fuldlængdealbummer på to år. Den produktivitet kan intet andet dansk band matche.

Bisse glæder sig til at plukke løs fra pladerne til de to fynske koncerter denne uge i Odense og Svendborg. Efter koncerten på Harder's lørdag aften skal han sove hos forældrene til en ekskæreste i Svendborg, og i det hele taget har Sydfyn spillet en markant rolle i udformningen af Bisse, da han gik på sangskriverlinjen på Oure Højskole efter gymnasiet i Roskilde.

- Jeg var så heldig, at mine forældre gav mig en børneopsparing, som jeg brugte på et højskoleophold. For mig handlede det i høj grad om at udskyde kampen, som jeg forudså ville komme mod mine forældre, når jeg erklærede, at jeg ville være musiker og ikke studere på universitet som forventet, siger Bisse.

Han husker den første tid på Oure som et underligt møde med en række sportsnørder i H2O-klipklappere.

- Jeg havde regnet med, at musikmiljøet fyldte mere på skolen. Men det var til gengæld en brydningstid, hvor Kasper Eistrup fra Kashmir underviste og ikke mindst produceren Mario McNulty gav gode råd til arbejdet med forskellige lydprogrammer som Pro Tools og Logic. At stå i lære hos selveste David Bowies tekniker var enormt inspirerende. Hele min håndværksmæssige uddannelse i forhold til at indspille og mikse blev grundlagt det år i Oure, siger Bisse.

Øjnene op for CV

Bisse husker tydeligt en dag, en lærer havde studeret ham lege ved et klaver.

- En af underviserne, Kaare, kom over til mig og reciterede C.V. Jørgensens "Det si'r sig selv" med verset "Der er næppe noget, der swinger som Bjerringbro by night. Hele hovedgaden emmer af landmænd fit for fight". Jeg anede ikke, hvem C.V. Jørgensen var, så jeg var lidt forvirret over at blive sammenlignet med ham. Senere fik jeg øjnene op for CV's kvaliteter. Det er jeg min tidligere underviser evigt taknemmeligt for, konstaterer Bisse.

Det slår ham, at tiden på Oure også resulterede i flere andre møder, der ændrede hans livsbane. Det ene var mødet med en pige fra danselinjen, som han endte med at danne par med i tre år. Et andet var mødet med en amerikansk mand i Svendborg.

- Det var det år, jeg lånte min første cd med Scott Walker på musikbiblioteket i Svendborg. Det var fuldstændig vildt. Jeg kan huske, jeg lå på gulvet på mit lille højskoleværelse og tænkte: "Hvad fanden er det her?". Det var vist albummet "Scott 2" eller "Scott 3". Det lød kraftedeme fantastisk. Du skal høre det en aften, når ungerne er puttet. Hans måde at skrue en popsang sammen på sidder stadig dybt i mig, siger Bisse.

Det var også via opholdet på Sydfyn, at han mødte det første medlem af Bissebandet i kraft af Adi Zukanovic fra Rudkøbing.

- Jeg hørte om Adi gennem min ekskæreste. Jeg sendte ham et par demoer og spurgte, om han ville arbejde sammen med mig. Det udmøntede sig i ep'en "Er vi på", der blev startskuddet til Bissebanden. Adi har på mange måder medvirket til at konkretisere mine sange og få dem ud, siger Bisse.

I højlandet med Bob

Selv om Scott Walker er med som passager, er det i den grad Bob Dylan, der sidder på førersædet på det seneste album "Højlandet".

Dylan-kendere vil uden tvivl vide, at albumtitlen er en oversættelse af sangtitlen "Highlands" fra albummet "Time Out of Mind".

- Hele mit album er smuttet ud af skeden på "Highlands" væsen. Man kan kalde det et afkog eller opkog. Et uægte barn eller en metamorfose. Den sang har betydet ekstremt meget for mig, og min sang "Kongeegen" er et tilsvarende forsøg på at acceptere drømmen uden at forklare den, siger Bisse.

Det kræver en forklaring.

- På "Highlands" tager Dylan lytteren med på en syret rejse til Boston Town, Aberdeen og de sorte svaners sø. Det er en beretning om verden og hans rejse gennem den. Jeg rejste selv til det skotske højland for at finde Bob Dylans hjerte. For selv at opleve det sted, hvor vores verden og det hinsides støder op til hinanden, siger Bisse, der indimellem formulerer sig lige så usædvanligt og højtravende, som han synger.

"Highlands" er Dylans længste sang i karrieren. 16 og et halv minut. Bisses "Kongeegen" er 12 minutter og minder fortællemæssigt om Skousen og Ingemanns episke sang "Knud Lavard" på 15 minutter. Den sammenligning viser sig at være ret finurlig.

- Produceren på "Højlandet" hedder Mads Brinch Nielsen. Han spiller også bas for Niels Skousens band. Han fortalte, at de altid hører "Highlands" i pausen mellem to sæt, fordi det passer perfekt med sine 15 minutter og altid skaber et magisk afsæt. Det er sgu lidt sjovt, at det hele hænger lidt sammen, konstaterer Bisse, der håber og tror, at han en dag får skrevet en sang, som matcher "Highlands".