Simon Staun
Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Annisette blomstrer igen

Selv hvis solen ikke var så gavmild, som tilfældet er denne vidunderlige forårsdag i Haveforeningen Frederikshøj, ville knopperne begynde at skyde i hækken. Annisette er det tætteste, man kommer på en menneskelig sol. Hun er brændende varm. Generøs. Uselvisk og så smuk, at det virker forrykt med en dåbsattest fra 1948.

Livet stråler ud af hende, så man nærmest må knibe øjnene sammen for ikke at blive helt forblændet. Så skarpt var lyset ikke, da hendes mand Thomas Koppel døde for fire år siden i deres hus i Puerto Rico.

- Det var meget mystisk og tragisk. I flere uger op til hans død var der sket besynderlige ting i huset. Meget af vores indspilningsudstyr og mange af vores instrumenter gik i stykker. Min mikrofon væltede også på gulvet af sig selv. Jeg så det som et varsel og ville væk, selv om det var fantastisk at bo på kanten af junglen, fortæller Annisette.

Desværre fik hun ikke overtalt Thomas til at flytte ind til byen, hvor han måske havde overlevet sit hjerteanfald. Til gengæld døde han ved klaveret, der lige som Annisette har været ved hans side nærmest uafbrudt det meste af livet.

Lever for to

Det eneste, Annisette bragte med hjem ud over minderne efter 10 år i Los Angeles og et år i Puerto Rico, var hundene Mango og Boogie samt Thomas' klaver, der i dag står i hendes helårshyggelige kolonihavehus i det sydvestlige København. Et klaver, som hun og datteren Naja begyndte at spille på, fordi der var alt for stille under det skrå træloft.

- Jeg kan stadig mærke Thomas omkring mig. Ind imellem når jeg er i tvivl, kan jeg næsten høre, hvad han ville svare på mine spørgsmål. Han er blevet en del af mig, og jeg fortsætter med at leve det liv, vi havde sammen. Selv om det kan være svært ind imellem, når man pludselig skal kunne alt det, man før var to om, siger Annisette, mens hun krammer den ene af hundene på gulvet.

Det har taget lang tid at Annisette lukker ikke kun folk helt ind i sit hjem. Hun lukker dem helt ind i sit sind og åbner op for sine inderste tanker og erfaringer. Foto Andreas Bang Kirkegaard vænne sig til at skulle skabe musik, når Thomas' toner ikke konstant flyder i baggrunden. I begyndelsen slog det Annisette , at hun end ikke kendte navnet på de tonearter, hun sang.

- Thomas har altid bare spillet til det, jeg sang. Pludselig stod jeg der og skulle forklare musikere, hvilken tone jeg mente. Men musikerne har været en stor hjælp og er utrolig inspirerende at være sammen med. Nu er vi igen på turné, og musikken og sangene lever, konstaterer Annisette, mens Thomas og hans bror Anders spiller piano på et maleri af Dea Trier Mørch.

Thomas ville ikke have billedet op at hænge, da han levede. Men han har med garanti ikke noget mod at betragte sin vilde rose, der igen skyder.

Eventyret findes overalt

For 40 år siden var The Savage Rose tæt på det helt store gennembrud i USA. Et gennembrud, som intet dansk band siden har fået. Men modstanden mod USA's krig i Vietnam satte en stopper for den drøm. Og stormagtens krig mod Irak skulle fire årtier senere brat afslutte 10 års ophold i Los Angeles.

- Alt blev så korrupt, efter George W. Bush kom til magten. Pludselig blev strømmen rationaliseret, og vores husleje steg til det dobbelte. Paranoiaen og frygten spredte sig, så det til sidst var uudholdeligt. Alt gik i stykker med Bush som præsident, og det var ekstremt smertefuldt at opleve den skam, der tyngede den almindelige amerikaner, siger Annisette.

Hun kender ingen, der stemte på Bush. Og hun aner ikke, hvor han fik stemmerne fra.

- Det var valgfusk begge gange. Derfor fryder det mig, at Obama nu er kommet til magten. Han virker til at have et godt hjerte, konstaterer Annisette , der om nogen ved, hvordan et sådant føles. Men han kan ikke udrette så meget med det senat, og de store selskaber, der virkelig styrer USA.

Efter et årti i Californien står der naturligvis også positive episoder tilbage. Både livet midt i et gigantisk arbejdsværksted, hvor alle var musikere, skuespillere eller dansere, selvom de også måtte feje gader, og også mødet med den engagerede fredsbevægelse mod Irak-krigen har efterladt varige, lune indtryk. De kommer dog til kort, når de holdes op mod de iskolde af slagsen.

- Afmagten mod det politiske system og den politiske uærlighed er en forbandelse. Kun en ting kan redde Amerika, og det er en ny politisk struktur, en revolutionær forandring konkluderer Annisette, der ikke slap helt for at blive åndet i nakken af USA, da hun sammen med sin afdøde mand Thomas Koppel bosatte sig i Puerto Rico.

Inspirerende landskab

Af mange lokale anses USA for at være besættelsesmagt på den caribiske ø, der er et såkaldt amerikansk territorium.

- Mange af de unge er frusterede over, at den amerikanske kultur tager den oprindelige kultur fra dem. Man mærker det tydeligt i hverdagen, hvor man blot behøver tage på et marked for at se store polerede frugter fra amerikanske farme frem for de mere skæve fra de lokale, økologiske farme. Vi fandt dog hurtigt ud af, hvor man kunne købe de rigtige frugter og grøntsager, fortæller Annisette.

Ægteparret havde mange ufattelige oplevelser de år, de boede væk fra Danmark. Men lige så ufatteligt det kan være at bade under et vandfald svøbt i paradisisk jungle, lige så fortryllende kan det være at komme hjem og svæve gennem et vinterlandskab, hvor sneen tegner fascinerende mønstre på markerne og blomsterne skyder op gennem den frosne jord.

- Det danske landskab er eventyrligt og utroligt inspirerende fandt jeg ud af, mens jeg lå vågen om natten i en tourbus på vej gennem landet. Der slog det mig, at man kan finde eventyret og kærligheden til naturen overalt, reflekterer det evige naturbarn.