Selv om Amy Macdonald solgte tre millioner eksemplarer af sit debutalbum, kunne hun aldrig finde på at drysse superlativer over sig selv
Det er ikke første gang, 22-årige Amy Macdonald optræder i
Danmark, når den velsyngende skotte i aften optræder på Skanderborg
Festival. Hun har optrådt her flere gange tidligere, men har aldrig
haft tid til at stifte specielt kendskab med danskerne, hvis
yndlingsbeskæftigelser minder en del om de tilsvarende skotske.
- Nu er et folk jo heldigvis andet end fodbold, øl og hygge, så
det vil jo være lige lovligt generaliserende at sammeligne os alene
på disse tre punkter. Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg
desværre ikke haft mulighed for at opleve danskerne tæt på, fordi
jeg altid suser over, laver mit show og flyver hjem igen.
Hvis jeg engang kommer til at opholde mig her længere tid, vil
jeg dog være opmærksom på ligheder, lover Amy Macdonald.
Ét er dog sikkert. Skotske grupper har haft markant større
succes i Danmark end omvendt. Travis, Franz Ferdinand, Snow Patrol,
Wet Wet Wet, Simple Minds og Texas er blot en håndfuld af de
grupper, der har solgt stakkevis af plader og fyldt spillesteder
samt festivalscener.
- Jeg kan ikke forklare, hvorfor skotske bands har så stort et
publikum i Skandinavien. Måske er det vores keltiske baggrund, de
mystiske sagaer og den store passion for vores land, der skinner
ubevidst igennem sangene og gør det interessant. Men jeg kan
naturligvis kun udtale mig på egne vegne, understreger Amy
Macdonald.
Hun kender ikke noget til dansk musik, og det skyldes primært,
at hun kun taler engelsk.
- Jeg kan sagtens høre en sang i radioen på tysk eller dansk,
når jeg turnerer og synes, at den er catchy og har en god melodi,
selv om jeg ikke aner, hvad den handler om. Det er en skam, at der
ikke spilles mere musik i Storbritannien, som ikke er på engelsk,
for man kan jo sagtens fornemme stemningen, siger Amy
Macdonald.
Musikken er vigtigst
Den skotske sangerinde har tidligere udtalt, at hun aldrig vil
gå mere op i sit udseende end musikken. Det standpunkt har hun
heldigvis endnu.
- Det er svært at forholde sig til det ekstreme fokus på ens
udseende, før man selv er en del af industrien. Det overrasker mig
stadig, hvor højt mange vægter ens fremtræden i forhold til ens
musik. Det er tåbeligt. Hvis jeg hører en god sang i radioen, køber
jeg pladen, uanset om sangeren er tyk, tynd, smuk eller grim, siger
Amy Macdonald.
Uden at ville nævne specifikke navne, anklager hun en del af de
yngre kvindelige sangere, der fylder sendefladen på MTV og VH1 for
at gå mere op i deres påklædning, sminke og koreografiend deres
musik.
- Det er forrykt. Vi er musikere og ikke modeller. Eller sådan
burde det være. Selv om jeg i sagens natur også gerne vil se godt
ud på tv og scenen, er det langt fra den vigtigste del af min
karriere eller liv, forklarer Amy Macdonald.
Sjælden stor frihed
Én af Amy Macdonalds største forcer er hendes stærke tekster.
Men hendes skotske ydmyghed forbyder hende at rose sig selv.
-Min manager Pete var den første, der var meget entusiastisk
angående mine tekster. Men jeg forsøger at undgå at lytte alt for
meget til ham, når han roser mig. Faktisk får han besked på at
holde kæft, siger hun og begynder at le.
Hun opfatter stadig ikke sig selv som en fremragende
sangskriver. Som de fleste skotter er hun meget ydmyg i forhold til
sine evner, og hun ville aldrig udtale om sig selv, at hun har et
specielt talent.
- Jeg vil godt gå så langt som til at sige, at jeg gør det o. k.
og klarer mig fint. Men jeg sammenligner ikke mig selv med nogle af
"de store" sangskrivere, fortæller Amy Macdonald.
Selv om hun altid har været en seriøs dagdrømmer, havde hun
aldrig drømt om så omfattende berømmelse efter så få år.
- I denne branche kan man aldrig forvente noget, så min
berømmelse kom helt og aldeles bag på mig. Men branchen er også
sådan, at man kan blive hyldet den ene dag og glemt den næste, så
jeg nyder bare, at jeg stadigvæk får masser af støtte og
opmærksomhed, siger Amy Macdonald.
Modsat en del kolleger har hun meget frie hænder og kan gøre
stort set, som hun vil.
- Jeg har været heldig at arbejde sammen med folk, der kender
mig og giver mig meget frihed til at gøre de ting, jeg vil. Jeg
føler mig meget privilegeret, og det største pres er faktisk det,
jeg lægger på mig selv. Den dag, hvor nogen fortæller mig, hvad jeg
skal gøre, stopper jeg. Så enkelt er det, siger Amy Macdonald på
syngende skotsk.