Alphabeat, 2010

I 2007 fascinerede Alphabeat for alvor Danmark med legende, humørfyldt popmusik.

Gruppen fyldte æteren i sådan en grad, at udlandet og især de engelske lyttere ligeledes faldt pladask for Silkeborg-gruppen.

Derfor trak de fem unge mænd og deres enlige, kvindelige svale resolut stikket ud fra de hjemlige stikkontakter og pluggede dem direkte i pulserende, elektriske London, hvor de til efteråret har boet tre år.

- Dengang var Alphabeat vores hobby. Nu er gruppen vores et og alt. Det er vores arbejde og ikke længere nogen leg, som det blev kaldt i en artikel for tre år siden i jeres avis. Jeg vågner ikke længere dag efter dag og tænker: "Yeeaah, nu skal jeg ud at have det sjovt igen". Men indimellem, når man har en ledig stund til at sidde og kigge ud i luften og lade tankerne vandre, ved man jo godt, at man er privilegeret at opleve ting, som ens venner og familie aldrig kommer i nærheden af. Det er et kæmpe eventyr, men et yderst tærende et af slagsen, fortæller Stine Bramsen, der sammen med Alphabeat gav 160 koncerter alene det første år i England.

Misundte drengene

Det var en omvæltning af de store at finde sig tilrette i London både som privatperson og bandmedlem. Savnet af venner og familie samt det skemalagte liv krævede en del tilvænning.

- Det er hårdt ikke at kunne lægge sine egne planer om at se dem, man holder af. Vi følger retningslinjerne fra vores management, der ved præcis, hvad der skal ske den uge, den dag, den time. Hvis man planlægger at se en person to uger senere, ved man af erfaring, at det kun er i 20 procent af tilfældene, det sker, fortæller Stine Bramsen, der har lært at leve med disse præmisser.

Netop nu kunne den 23-årige forsanger ellers sagtens bruge en smule mere råderum, da hun for nylig har fået en kæreste, der bor i Danmark.

- Jeg har ikke haft en kæreste størstedelen af tiden i Alphabeat , så tit har jeg misundt drengene, at de havde kærester. Omvendt har jeg tænkt, at det må være hårdt hele tiden at skulle tænke på andre end sig selv, fordi man er så stresset og lever så meget i øjeblikket, fortæller Stine Bramsen.

For tiden formår hun at se sin kæreste cirka hver anden uge. Men det skyldes udelukkende, at Alphabeat netop nu turnerer i Danmark.

- Indtil videre er det ikke så besværligt for mig. For ham er det en helt anden verden, hvilket gør det tydeligere for mig, at mit liv er virkelig anderledes end de flestes, fortæller Stine Bramsen.

Roser flotte numser

Det har aldrig været sex, drugs and rock'n'roll, der var i fokus for Alphabeats vedkommende. Faste kærester i Danmark sætter en naturlig dæmper på den del af turnélivet.

- De har opført sig meget pænt, faktisk eksemplarisk. Vi kan sagtens finde på at drikke os fulde og gå i byen efter en koncert, hvilket jeg ofte er motivatoren for. Men drengene har aldrig opført sig på en måde, hvor jeg har skammet mig over dem eller ikke kunnet være en del af det. Når vi kører forbi en flok piger med flotte numser, snakker vi da om det og roser dem. Det kan jeg sagtens være en del af og grine af. Og det uden, at drengene skal lægge beslag på sig selv, understreger hun.

Det er ikke kun de øvrige medlemmer i Alphabeat, der er mænd. Hele ensemblet af roadies, lydfolk og pladeselskabsansatte er også mænd.

- Det er en ting, jeg har tænkt meget over, fordi otte år omgivet af mænd må have formet mig som person. Gad vide, om jeg havde været en anden mere feminin pige, hvis ikke jeg var havnet i Alphabeat og endt som lidt en drenge-pige, spekulerer Stine Bramsen.

Hun svømmer dog fint i det testosteron-fyldte farvand og har ikke svært ved at være en del af en mandepræget verden.

- Drengene er også blevet bedre og bedre til at være høflige, når vi er ude i det offentlige. De sørger for, at jeg ikke halter bagefter dem og åbner pænt døren for mig. Sådan var det ikke i starten, hvor jeg mere var en af drengene eller en lillesøster. Nu har de forstået, at jeg udadtil er en kvinde og gerne vil behandles som én, fortæller Stine Bramsen.

Hun er derfor den i gruppen, der har fingeren på pulsen, når det kommer til at læse de forskellige medlemmers humør.

- Det er altid mig, der lægger mærke til, hvis nogen hænger lidt med humøret eller har haft en hård uge. Så på den måde tror jeg, det er godt for gruppen, at jeg trods alt har det feminine touch i mig, siger Stine Bramsen.

Livet som drengepige

Turnélivet kræver i det hele taget, at man er mere en drengepige end omvendt. Forholdene er sjældent specielt glamourøse, og det kræver tilvænning at give afkald på de mest basale rettigheder som kvinde. Deriblandt et bad hver morgen og tre måltider om dagen.

- Man bliver nødt til at vænne sig til, at man nogle dage først kan få et bad klokken 16, skal lægge sin makeup med et lille spejl på en sofa og kun får et enkelt måltid. Hvis man vil forfølge drømmen, er det vilkårene. Og når man gør det sammen med fem af sine bedste venner, skal man ikke klage, understreger Stine Bramsen, der ser frem til den danske miniturné.

- Efter at have varmet op for Lady Gaga det seneste stykke tid trænger vi til en række koncerter, hvor folk har købt billet udelukkende for at se os. Det bliver også fedt at spille mere end 25 minutter og rent faktisk have et lokale at kunne lade op i inden koncerten, siger Stine Bramsen, der også satser på at få set en del til kæresten. 

Medier

Alphabeat-pdf

Alphabeat-pdf 2

Kategorier