A-ha, 2009

PR-foto, Universal Music
Del dette indlæg
Bedøm dette indlæg
Tilbage
1 - 1
Frem

Bjergtagende norsk superband

a-ha er det nordiske band, der har opnået størst popularitet siden ABBA. Det har stadig rekorden i Guinness Book of World Records med en koncert foran 198.000

Verdens største stadion ligger i Rio de Janeiro i Brasilien. Der er plads til knap 200.000 tilskuere på gigantiske Maracanã, når der spilles fodbold. Da norske a-ha gav koncert i 1991, satte gruppen en verdensrekord, der stadig står, med 198.000 betalende tilskuere.

Under samme festival optrådte Guns'N'Roses for sølle 60.000 tilskuere, hvilket meget godt beskriver a-has enorme popularitet for knap 20 år siden.

Besøger man portalen Youtube, er der tusindvis af gæsteindlæg fra peruvianere, indere, sydafrikanere, australiere og russere. Mennesker fra hele verden, der har det til fælles, at de sværmer for den storladne norske popmusik, der blev verdenskendt med hittet "Take on Me", åbningsnummeret på debutalbummet "Hunting High and Low" fra 1985.

Svært at forklare

Guitarist og keybordspiller Magne Furuholmen, der sammen med den anden guitarist, Pål Waaktaar-Savoy, har skrevet de fleste numre til den vokale frontfigur, Morten Harket, har svært ved at forklare, hvorfor trioen a-ha har høstet global anerkendelse for dens musik.

- Uha, det er en svær analyse at kaste sig ud i. Men jeg tror faktisk, at grunden til, vi slog igennem i midtfirserne, var, at vi stod for noget meget eksotisk og anderledes. Dengang var Norge et ret ubeskrevet blad i popmusiksammenhæng. Men vi må trods alt have leveret noget af en vis kvalitet for at slå igennem, fortæller Magne Furuholmen.

Kender Tommerup

Han har stadig ikke glemt det hysteri, der omgav gruppen fra den ene dag til den anden.

- Det var ganske vilde tilstande indimellem. Det får mig dog til at tænke, at når vi stadig kan gå på scenen 25 år efter og optræde, har vores karriere ikke være bundet op på hysteriet alene. Så er det fordi, man fungerer musikalsk og har skabt noget af en kunstnerisk værdi, som betydet meget for mange mennesker, siger Magne Furuholmen.

Nogle medier har valgt at reducere gruppens fans til hysteriske karikaturer på 1980' erne. Men når Chris Martin fra Coldplay, medlemmerne i Keane og Liam Gallagher fra Oasis snakker om, at de elskede a-ha , da de voksede op, bliver det svært at tage kritikken alvorligt, fortæller Magne Furuholmen, der hurtigt indvilliger i at snakke norsk frem for engelsk.

Han forstår dansk uden problemer. Og afslører, at han med jævne mellemrum har gæstet Fyn de seneste 20 år.

- Ja, jeg kommer meget på Tommerup Teglværk eller Tommerup Bygningskeramik, som det nu hedder, siger han med en nordmands forsøg på at tale rigsdansk. Jeg laver monumentalkeramik op til fem meters højde. Blandt andet en 4,5 meter høj krukke, der står i Bergen. Siden 1990 har jeg typisk en gang eller to om året været i Tommerup. Jeg har vel lavet mellem 50 og 100 krukker dernede, fortæller Magne Furuholmen, der ser sig selv lige så meget som en billedkunstner som en musiker.

Harkets stemmepragt

Guitaristen arbejder mest med grafik og maleri, men billedkunst er som musikken en evig vekslen mellem udtryksformer.

- Jeg planter forskellige frø for, at jorden ikke skal blive udpint. Jeg finder hele tiden inspiration mellem udtryksformerne, og tekster skrevet som poesi ender nogle gange med at udforme keramiske værker og andre gange bevæger de sig tilbage til musikken. Jeg benytter mig af de mange muligheder, jeg har, og arbejder med så mange forskellige kunstformer som muligt, fortæller Magne Furuholmen.

Indimellem vender han tilbage til gamle teknikker. Præcis som a -ha har gjort det med deres aktuelle album "Foot of the Mountain".

- Det benytter en del af de mekanismer, vi brugte i 1980' erne. Blandt andet har vi ikke haft musikere med i studiet, men har lavet alt selv. Morten Harkets stemme gør det muligt at fremføre mere komplekse og mørk musik end normalt. Han får relativ introspektiv musik til at virke udadvendt og lettere at forholde sig til. Uden hans stemmepragt havde musikken kun været for de specielt interesserede, så han giver Påls og min sangskrivning en bredere appel, roser Magne Furuholmen.

Lars von Trier-dogmer

Gruppen er i England blevet spurgt, om den har tænkt sig at kapitalisere på 80'er-musikkens tilbagevenden. Og det har den på ingen måde.

- Vi begyndte arbejdet med "Foot of the Mountain" for fire år siden, hvor det absolut ikke lå i kortene, at 80'er-inspireret musik skulle komme på mode igen. Det er ikke vores job at genopfinde musikken fra den periode. Vi havde bare besluttet at bruge en form for Lars von Trier-dogmer i vores arbejde for at få et mere klart udtryk. Havde det været op til mig, var vi endt med at være langt mere elektroniske, end tilfældet er, siger Magne Furuholmen.

- Når vi stadig kan gå på scenen 25 år efter og optræde, har vores karriere ikke være bundet op på hysteriet alene. Så er det fordi, man fungerer musikalsk og har skabt noget af en kunstnerisk værdi, som betydet meget for mange mennesker.

Skriv kommentar

Max 250 tegn.
 
Kommentar 
Navn  

Email  


Kategorier

Magne Furuholmen
Morten Harket
a-ha
Foot of the Mountain
Lars von Trier
Guinness Book of World Records
Pål Waaktaar-Savoy
Rejser Kultur

Profil

Simon Staun

Velkommen til mit private arkiv over rejse- og kulturartikler. Størstedelen af rejsereportagerne, portrætterne og anmeldelserne er bragt i Fyens Stiftstidende, hvor jeg er musikanmelder og storleverandør til rejsetillægget. Stor tak til min arbejdsgiver og de mange dygtige fotografer, der har bidraget til siden. God læselyst - kommenter endelig de enkelte artikler. Mvh Simon Staun

Fritekst søgning





Kontakt

Skrift & foto: Simon Staun

Design: Allan Sørensen

Webudvikling: Kim Larsen

Copyright på alle artikler tilhører Simon Staun og Fyens Stiftstidende. Billeder på kulturdelen er lånt med tilladelse fra Fyens Stiftstidende samt diverse pladeselskaber.