Simon Staun
Foto: Jørgen Hansen

Krigeren er vækket

 
Indrømmet, der var gået metaltræthed i mit forhold til Volbeat, da jeg hørte dem sidst. Det hele var blevet lidt for genkendeligt og rutinepræget. Energien virkede kunstig, og den slags mærker man tydeligt som publikummer. Derfor er det med en vis nervøsitet, jeg går ind til koncerten på Posten, der sjældent har været så proppet. Mine bange anelser om en forudsigelig og stivbenet koncert blæses dog til atomer, straks bandet indfinder sig på scenen.
 
Guitaristen Rob Caggiano, der har en fortid i Anthrax, er intet mindre end et fund og en perfekt timet gave til Volbeat. Hans tekniske niveau er markant højere end bandets forrige guitarister, der slet ikke har været ringe. Hvert eneste riff leveres med en uhyrlig præcision og hans tydelige signatur.
 
Han går helt ned i knæ, hver gang det bliver rigtig tungt, og efter få sange er jeg for første gang til en Volbeat-koncert decideret ramt af deres boogiemetal. Der slet ikke er så "boogiet" som tidligere. For Anthrax-fortiden smitter af på store dele af de udvalgte sange. Kessler-tributen "A Warrior's Call" er mere ondsindet og skræmmende end nogensinde, og når Rob Caggiano sætter sine potente træffere ind, ville selv Kessler miste pusten.
 
De enkelte nye sange, der udkommer på gruppens femte album "Outlaw Gentlemen & Shady Ladies" til april, indikerer ikke, at Volbeat har bevæget sig i en helt anden retning end tidligere. Men Rob Caggiano som medproducent borger helt sikkert for en kvalitet og dynamik, der kun kan gavne bandet.
 
Helt tæt på
 
Forsanger Michael Poulsen har tabt sig betragteligt siden forrige turné, og han virker i det hele taget toptrimmet og mindst lige så tændt som publikum. At se ham indtage en "lille" scene som Postens gør oplevelsen voldsomt meget mere intenst end i eksempelvis Arena Fyn, hvor Volbeat sidst optrådte for 5500 tilskuere. På Posten kan samtlige 900 publikummer få øjenkontakt med bandmedlemmerne, der kvitterer med en ubetinget tilstedeværelse og fokus.
 
Man bemærker detaljer, som man aldrig ville have gjort i en fyldt hal. Som bassisten Anders Kjølholm, der storsmilende står og blinker til sin kæreste bagest i lokalet. Eller når man forsøger at opfange, hvor horribelt hurtigt Rob Caggiano flytter sine fingerspidser, når han disker op med solo-lir i verdensklasse.
 
Volbeat giver alt, de har i sig. Og mere til. Således er det ikke kun trommestikker og signeret skind, der bliver kastet ud til publikum. Efter en solo rækker Michael Poulsen sin guitar til en knøs helt i front.
 
- Den er din nu! Jeg mener det, det er din guitar, brøler Michael Poulsen i mikrofonen, mens publikum tiljubler generøsiteten.
 
Den gestus matcher godt den generelle fornemmelse af, at Volbeat igen har rigtig meget at give publikum. Og til de mange, der mener, at gruppen er blevet for poleret, for mainstream og for metal-"poppet", så tag ind og oplev Rob Caggiano, før dommen fældes. Så kan man for alvor snakke om en gudbenådet "Guitar Gangster".