Simon Staun
Foto: Michael Bager

Elegant Englishman på Engen

Hvorfor ikke fejre junis sandsynligvis eneste sommerdag med en optræden lige så tændt som de talrige grill overalt på Fyn? 
 
Sådan må Sting have tænkt inden koncerten på Engen i Odense, hvor der var rigeligt med plads til at danse og se hovedpersonen og de øvrige aktører på scenen, selv om der ikke er storskærm som til Leonard Cohen-koncerten. 
 
Lyden er stort set upåklagelig og styrkemæssigt tilpas både helt tæt på og 50 meter fra scenen. Stings stemme står helt præcist og potent i centrum af åbningsnummeret "All This Time", selv om vinden ind imellem river lidt i nuancerne. 
 
Sting synger lige så insisterende på "Every Little Thing She Does Is Magic", og man fornemmer straks, at publikum har den samme holdning til Stings udskejelser på både basstrenge og stemmebånd. 
 
Til stor ærgrelse diskede han ikke op med "Englishman in New York" til koncerten i Falconer Salen i februar. Den får Odense i en lækker jazzet udgave med skøn saxofon, der ligger konstant bagved det legendariske omkvæd. Sangen handler om at være sig selv, uanset hvad. Et omkvæd, der bliver sunget rørende smukt af publikum. 
 
Både Sting og band virker bedre spillende end i marts. Lidt mere fokuserede og med en bedre intern forståelse, der betyder, at selv de få svage numre står såre solidt. 
 
"Demolition Man" er en anarkistisk melodi, der byder på en hel anden dynamik end den afdæmpede popsang "Seven Days". Man hører tydeligt rebellen og den 30 år yngre Sting synge sangen, der muligvis har givet navn til Zirkus Nemos "Smadremand". 
 
Strålede igennem 
 
En kvinde ved siden af mig udbryder, at Sting sikkert er så slank, fordi han får så forbandet meget sex. Det er svært at vide, men sikkert er det, at enhver mand over 60 år, der kan brøste sig af en lignende krop og stemmepragt, alt andet lige må være en smule tilbedt. 
 
Hans version af "Hung My Head" er intens og tankevækkende, selv om publikum ikke helt tager den til sig. Det gør de til gengæld med "Message in a Bottle", der får hovedparten af de 8000 publikummere til at sende stemmerne med Stings flaskepost. 
 
Han behøver dog ikke sende noget "SOS", for publikum er i den grad villige til vokalt at hjælpe den 62-årige brite, der for vild på sin cykeltur mod Engen tidligere på dagen. Det var heldigvis den eneste gang, han kom ud af kurs torsdag. 
 
Når man har haft stor succes både som medlem i The Police og efterfølgende været storsælgende solist i tre årtier, må det være en umulig opgave at vælge sange til og fra. Alligevel skuffer det lidt, at han som i Falconer slutter det ordinære set med de halvtamme "The Hounds of Winter", "The End of the Game" og "Never Coming Home". 
 
De indleder en snakkekoncert flere steder på Engen, hvor publikum først genfinder roen til ekstranumrene, hvor "Every Breath You Take" er hvert et åndedrag værd især på grund af de forbløffende rosværdige lydforhold og en stjerne, der glimtede igennem til sidste sørgmodige strofe.