Simon Staun
PR-foto

Morello i front for modstandsbevægelsen

Det kan godt være, du ikke kender navnet Tom Morello. Men du kender formodentlig lyden af ham. I knap tre årtier har den amerikanske guitarist stået bag en musikalsk revolution, som ikke er hørt magen til, siden Jimi Hendrix gik bersærk på sine strenge.

Tom Morello kan få de seks strenge på sin Fender eller Gibson til at lyde som en skinger politisirene, en blafrende helikopter eller en syg pickup på en pladespiller. Og vigtigst af alt er han mesterlig i disciplinen at kreere ultra-aggressive riffs, som har udgjort fundamentet i de hårdtslående rockbands Rage Against the Machine, Audioslave og i dag Prophets of Rage.

Den 54-årige musiker fik idéen til gruppen Prophets of Rage under den seneste præsidentvalgkampagne i USA. Den revolutionært tænkende og erklærede antikapitalist konkluderede, at venstrefløjen havde behov for et talerør, uanset om Hillary Clinton eller Donald Trump indtog Det Hvide Hus.

- Mange tror fejlagtigt, at Prophets of Rage blev dannet, fordi Trump blev præsident. Det er ikke tilfældet. Jeg blev så skræmt af trumpismen allerede under valgkampen, at jeg følte mig forpligtet til at komme med et modsvar. Det var ikke nok at sidde derhjemme og hælde galde ud på Twitter og Instagram. Hvorfor kæmpe på den front, når vi i stedet kunne skabe en helt anden form for gennemslagskraft ved at kombinere Rage Against the Machine, Public Enemy og Cypress Hill til én stor hårdtslående enhed? Derfor ringede jeg til rapperne Chuck D og B-Real, der straks sagde ja til at være en del af modstandsbevægelsen, siger Tom Morello.

Medlemmerne fra tre af de mest toneangivende politisk motiverede grupper fra 80'erne og 90'erne er på rekordtid blevet en frygtindgydende musikalsk molotov-cocktail. Bandet er ikke opkaldt efter Rage Against the Machine, men derimod Public Enemy-sangen "Prophets of Rage" fra albummet "It Takes a Nation of Millions to Hold Us Back" fra 1988. Et album Tom Morello kalder et mesterværk.

- Jeg og de andre medlemmer i Rage Against the Machine var og er kæmpefans af Public Enemy og Cypres Hill. De to hiphop-gruppers lyd har i høj grad formet hjørnestenen i Rage Against the Machine. Det er sjovt at tænke tilbage på, at B-Real var med i musikvideoen til "Killing in the Name" i 1992. Og at Public Enemy var det første band, som tog Rage Against the Machine med på turné og var med til at sparke vores karriere i gang. Vores fælles historie strækker sig mange år tilbage, og det er herligt, at vi er endt med at være med i samme band. Hvis jeg kunne have udformet mit absolutte drømmeband i begyndelsen af 90'erne, ville det se præcis sådan her ud, siger Tom Morello.

En mur af racisme

Der findes formodentlig ikke noget band i hele verden, som er så åbenlys i sin foragt for præsident Trump. Man kan høre på Tom Morellos stemme, at han forbander Trump. Navnet udtales med et misbehag, som gør det fysisk ondt på tungen at udtale navnet.

- Hver eneste aften, Prophets of Rage står på scenen, er vores primære mål at give Trump den største fuckfinger, vi kan. Når vi synger "unfuck the world", handler det om, at vi under koncerterne forsøger at skabe den verden, vi gerne vil leve i. En verden, hvor mennesker med enhver hudfarve, etnicitet og religion er velkommen. Alle kan blive aktive i vores modstandsbevægelse. Alle er velkomne til at hylde budskabet i sangene og vildskaben i moshpitten (*), siger Tom Morello.

Han understreger dog, at man sagtens kan gå amok til en Prophets of Rage-koncert og være for Trump.

- Vi har ikke nogen til at stå ved indgangen og tjekke, hvor man ideologisk befinder sig. Der er ikke noget spørgeskema eller en litmus-test. I hele min karriere har jeg fornemmet, at man sagtens kan være tiltrukket af et bands lyd, selv om man er hamrende uenig i dets budskaber eller politiske overbevisning. Jeg er sikker på, at mange har hørt Rage Against the Machine uden at tilhøre den yderste venstrefløj. De kunne bare godt lide aggressiviteten, mine guitarsoloer eller noget helt tredje. Alle er velkomne til Prophets of Rage. Men jeg vil advare om, at man risikerer at blive klogere undervejs, siger Tom Morello og ler.

Kernen i en Prophets of Rage-koncert er Rage Against the Machine-sange. Men der spilles også flere numre fra gruppens selvbetitlede debutudgivelse fra 2017.

- Jeg fornemmer, at en sang som "Living on the 110" er blevet taget godt imod. Især af det amerikanske publikum, som ved, at den handler om at være hjemløs. Hvilket ufatteligt mange mennesker er i USA. I Europa er det især sangen "Legalize Me", som tager kegler. Den er et toægget sværd, fordi den både handler om legaliseringen af marihuana - et emne som ligger B-Reals hjerte nær - og legaliseringen af immigranter, som søger mod USA og Europa for at få et bedre liv. I stedet for at blive mødt af forståelse og næstekærlighed, hamrer de ind i en mur af racisme, konstaterer Tom Morello.

Lukrerer på frygt

Mens det er blevet en folkesport i Europa at hade i Trump, understreger Tom Morello, at vi måske også skal vende blikket indad.

- Trump er let at gøre grin med af mange grunde. Men prøv lige at se rundt omkring i Europa, hvor præsidenter og statsledere på samme måde lukrerer på frygt og fremmedhad. Der findes tilsvarende store europæiske firmaer, som gør uoprettelig skade på miljøet præcis som Trump. Når folk i USA stemmer på Trump, gør de det af stort set samme årsager, som europæerne har for at stemme på højrefløjspartier. Det handler i høj grad om den neoliberale økonomi, der har efterladt millioner fra arbejderklassen og mellemklassen uden job. De udgør en yderst frugtbar jord for racistiske og populistiske politikere, som vil misbruge deres utilfredshed, siger Tom Morello, der efterhånden har talt sig fra varm til rødglødende.

Han fortæller, at USA's største problem ikke er illegale mexicanere, og at Europas ditto ikke er afrikanske eller mellemøstlige flygtninge.

- Kernen i den vestlige verdens problemer er hverken mexicanere eller muslimer. Men derimod, at det økonomiske system grundlæggende er uretfærdigt. Det ironiske i den sammenhæng er, at Rage Against the Machines sange fra begyndelsen af 1990'erne i høj grad omhandler det problem. At jagten på eller manglen på penge skaber krige. Det er måske én af grundene til, at publikum stadig går komplet amok, når vi spiller "Killing in the Name" og "Bulls on Parade", siger Tom Morello.

Kronisk optimist

Rage Against the Machine og Public Enemy var bannerførere i 1990'erne, når det kom til at motivere og aktivere unge til at tage kampen op mod det etablerede politiske system. Og kæmpe for en mere lige verden. Resultatet er ikke overvældende.

- I de knap 25 år, der er gået, siden Rage Against the Machines storhedstid, er racisme, økonomisk ulighed og dybe sociale skel desværre ikke blevet mindre. Faktisk har miljøet det værre i dag end dengang. Vi er dybest set pretty fucked. Ikke desto mindre er jeg stadig optimist, fordi jeg fornemmer, at næste generation vil skabe en mere retfærdig og anstændig verden, siger Tom Morello.

Prophets of Rage har i kraft af sine medlemmers historik let ved at komme til orde og sætte en dagsorden. Sådan forholder det sig for meget få politisk motiverede bands i dag, fordi de sjældent får opmærksomhed eller spilletid på de kommercielle radiostationer.

- Jeg kender bunkevis af politiske bands inden for både rock, folk og hiphop. De ligger ikke øverst på hitlisterne, men det betyder ikke, at de ikke eksisterer. Jeg har et pladeselskab, Firebrand Records, hvor det politiske element er en grundsten i musikken. Jeg synes ikke, at spørgsmålet er, hvorvidt de politiske bands er forsvundet. Men hvorfor de ikke promoveres på samme måde som bands, der beskæftiger sig med andre knap så væsentlige emner, siger Tom Morello.

Det spørgsmål begynder han selv at svare på.

- Hvorfor synger så mange bands om piger, biler og romancer, når verden er på den anden ende? Det er rendyrket eskapisme. Vi har ikke brug for ansvarsforflygtigelse, men i langt højere grad brug for et kulturelt modsvar på alle de uretfærdigheder, som foregår kloden rundt. I den sammenhæng vil Prophets of Rage gerne gå forrest, siger Tom Morello.

Vil udforske kemien

Selv om Prophets of Rage har fået skudt i skoene, at lyden er for identisk med Rage Against the Machines, mener Tom Morello, at man sagtens kan høre, at han og de to andre medlemmer fra Rage Against the Machine har udviklet deres spil.

- Vi har blandt andet udgivet fire albummer sammen i Audioslave sammen med Chris Cornel, hvor vi havde en helt anden tilgang, selv om vi naturligvis stadig var de samme musikere. Jeg stræber altid efter at spille på en måde, jeg ikke har gjort før. I Prophets of Rage har jeg en enorm frihed, og jeg føler ikke noget pres i forhold til at skulle bevise, hvad jeg kan som guitarist. Mit fokus er i høj grad at udforske kemien i netop denne konstellation og se, hvor det kan føre os hen. Vores mål denne sommer i Prophets of Rage er blandt andet at trænge endnu dybere ned i materialet fra de tre grupper, vi udspringer fra, siger Tom Morello.

Mens han taler om kemi, kommer han også ind på den treenighed, han udgør sammen med bassisten Tim Commerford og trommeslageren Brad Wilk.

- Når man taler om, hvorfor Prophets of Rage fungerer så godt live, handler det i høj grad om Tim, Brad og Tom. Vores unikke makkerskab. Allerede til den allerførste øver for 27 år siden - inden nogen havde tænkt tanken om Rage Against the Machine - lød vi præcis, som vi gjorde på den første plade. Vi skabte en lyd, som kunne mærkes i samtlige organer. Det er ikke kun publikum, der bliver ramt af vildskaben og kraften. Jeg går sgu stadig fuldstændig amok, når vi spiller sammen, siger Tom Morello.

Rage lever videre

Det er påpeget af mange, at ingen af rapperne i Prophets of Rage kan fremmane samme maniske galskab som rapperen Zack de la Rocha, der stod i spidsen for Rage Against the Machine. Men Tom Morello mener, at Chuck D og B-Real er fuldfede afløsere.

- Én af de største udfordringer i Prophets of Rage har været the rage-ificationen af Chuck og B-Real. Men det er lykkedes, fordi Chucks lave basstemme og B-Reals tenor-rap komplementerer hinanden perfekt. Jeg synes, de tilsammen skaber den helt rigtige vibe, som betyder, at sangene fra Public Enemy og Cypress Hill-kataloget smelter optimalt sammen med Rage Against the Machine-numrene, siger Tom Morello.

Han ser frem til igen at skulle turnere i Europa, hvor Prophets of Rage blev overvældet over modtagelsen i 2017.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at der ville stå så mange 17- og 18-årige til koncerterne. De var ikke engang født, da Rage Against the Machine var på toppen. Det understreger, at der er nogle få bands, som transcenderer generationskløfter og lever videre. At Rage Against the Machine er ét af de bands, gør mig umådelig stolt, konstaterer Tom Morello.

(*) "moshpitten" er en rundkreds e.l., hvor koncertgængere hopper ind i hinanden på en voldsom måde.