Simon Staun
PR-foto

Popdronningens pinlige dilemma

For tre dage siden blev den grimme ælling forvandlet til en flot svane i Parken. For to dage siden gik en ualmindelig smuk påfugl på scenen i den modsatte ende af landet. Men den smukke påfugl lavede så at sige en omvendt HCA. For hvor eventyret starter skidt og ender lykkeligt, så var Kylie Minogues "Showgirl" en diametral modsætning.

For det første passede så grandiost et sceneshow ikke til en hal, der med rette kunne kaldes for Nordeuropas største maskinhal. Ingen charme, masser af pølseboder og kæmpe reklameskilte for den lokale sparekasse og Fiat-forhandler. Det var ikke just værdige pendanter til glitrende kostumer, sprudlende laserfyrværkeri og festlige dansere af høj kaliber.

Sjæleforladt show

Allerede da aftenens hovedperson skridtede ind iført fjer og trompetfanfare, nåede det kvalmende højder. Især set i bakspejlet. For i øjeblikkets fascination kunne man jo ikke vide, at man to timer senere ville sidde tilbage med en flad smag i munden, der kunne stamme fra de franske hotdogs eller fadøllen, men som desværre kom fra det fuld-stændigt sjælforladte show.

Kylie Minogue var ellers som forventet så bjergtagende smuk, at jeg kunne have mejslet hendes navn i halgulvet med andet end min kuglepen.

Men, men, men. Når det er sagt, så faldt hendes skingre og nasale stemme gennem selvsamme gulv med et kolossalt brag.

Jeg havde mistænkt lydmændene for at være klar over det problem, da de efter få numre fyrede gevaldigt op for bassen i parcelhushøjttalerne som for at være sikre på, at de 7500 tilskuere i hallen på størrelse med Kerteminde by ville bekymre sig om noget andet.

Jeg konkluderede vemodigt efter de første tre sange, at Kylie aldrig havde stået på den scene uden de ben, det smil og den røv.

Havde hun vejet 20 kilo mere, været kalveknæet og skeløjet, så havde hun med sikkerhed end ikke fyldt den lokale bodega. Og det ville selv nordjyderne kalde for pinligt.

Omvendt HCA

Men sådan er showbizz. Og det var, hvad det var. Et stort anlagt show.

Uheldigvis et pompøst og mislykket et af slagsen. Kylie gjorde aldrig særlig meget for at sætte gang i sin egen fest, der fremstod som en dødssejler allerede, da den lagde fra kaj.

Kun enkelte gange råbte hun skingert ud til et publikum, der ikke just tog udfordringen op og skabte den stemning, de formentlig havde drømt om.

Og man kan ikke engang klandre hjemmepublikummet. Selv om de var i overtal, så var der jo tusindvis af Kylie-fans fra resten af landet. Og deres arme og hænder blev ikke ligefrem klappet i stykker. Faktisk har man på disse kanter set halvdårlige Lars Lilholt koncerter, hvor folk gik fem gange så meget amok, hvilket ikke siger så lidt endda.

Så for at lukke og slukke med endnu en genmodificeret HCA-metafor: Påfuglen fløj så smukt fra start, men så brækkede den vingerne og landede med et hult brag.

Tilbage på maskinhallens gulv ligger blot fem falmede fjer.