Simon Staun
Foto: Simon Staun

Fremragende fødsel med genfødt Hempler

Jeg har deltaget i tre fødsler i mit liv: Ellen 7. april 2009, Ingeborg 20. november 2012 og Claus Hemplers "Kuffert fuld af sten" 27. april 2019. Det føltes i hvert fald som at overvære fødslen af et unikt væsen, da Hemplers første album på dansk, "Kuffert fuld af mursten", for første gang nogensinde præsenteres i kronologisk rækkefølge fra ende til anden på Tobaksgaarden.

Jeg skrev forleden i min seksstjernede albumanmeldelse, at det er det mest kompetent eksekverede danske album i et årti, og den fornemmelse forstærkes kun live, hvor de ni sange tilsammen skaber en fortælling med en dybde og et format, jeg har svært ved at komme i tanke om et dansk sidestykke til.

Dermed har jeg for første gang i mine snart 20 år som anmelder givet seks stjerner til samme musiker to gange inden for samme uge. Både album og koncert har ramt mig med en meteors kraft. Melankolien, selvironien, sarkasmen og de veldoserede referencer smelter sammen til et musikalsk fortættet landskab, som føles forførende og givende at opholde sig i.

Omtumlet af eufori

Claus Hempler er én af landets bedste mandlige sangere, og det klæder ham ubetinget at synge på sit modersmål. Det er umuligt at fremhæve alle de fortræffelige passager fra de ni nye sange, som han former lydefrit. Samtlige sange er læsset med sproglige genialiteter.

Som kærlighedssangen "Mig ovenpå dig, dig ovenpå mig" med det mesterlige omkvæd: Som om alt er let og intet skal forklares. Bare mig ovenpå dig og så dig ovenpå mig, mens de allerstørste spørgsmål bliver besvaret via små blink med øjet undervejs. Én gang for ja. To gange for nej".

Eller dette selvudleverende vers i "Vejen frem": "Jeg har meldt mig ud af klubben, jeg har sløset med min tid og mit husmandstalent. Mit mindreværd er kun overgået af en opblæsthed, der er støbt ind i cement. Og der er intet, du kan spørge om, der ikke for længst er taget notits af, målt og vejet, drejet og vendt".

Lad mig bare slå fast, at husmandstalentet aldrig har været mere iørefaldende og mindreværdet helt og aldeles unødigt.

Man skal være varsom med at slynge om sig med superlativer, når man stadig er omtumlet af eufori. Men jeg har svært ved at komme i tanke om et album med samme lyriske niveau som "Kuffert fuld af mursten", siden C.V. Jørgensen udsendte "Sjælland" for et kvart århundrede siden.

Monumental stemme

Det er i mine ører prisværdigt, at flertallet af sangene er fem-syv minutter lange. "Jeg drømmer om en sang", "Vejen frem" og "Lang lang dans" er ikke et sekund for lange, og selv om det kan være en kliché, nærmer man sig en næsten meditativ tilstand midtvejs i sangene. "Gammel travhest takker af" kunne bandet for min skyld godt strække endnu længere live, fordi det swinger med en nærmest hypnotiserende melodi.

Hypnosen hjælpes godt på vej af Hemplers monumentale stemme, der vel aldrig har lydt bedre end lørdag på Tobaksgaarden. Ja, han slægter Cohen på i tonation og diktion, men fraserer bedre end sit canadiske forbillede, som han flere gange kækt refererer til i sine tekster.

Allerede i andet vers af albumåbneren "Navnet er Hempler" lyder det: "Jeg synger hallelujah", så man ikke er i tvivl om, hvem den hyldest er møntet på. Mit hallelujah gjalder til gengæld for Hempler. Jeg får ikke provision af solgte koncertbilletter, men du vil fortryde det bittert, hvis du ikke hurtigst muligt får købt billet til en af de relativt få koncerter dette forår.

Ingen kører sololøb

Det er interessant, at besætningen live er helt anderledes end på album, men det er svært for alvor at brokke sig over et band bestående af Mika Vandborg, guitar, Mikkel Damgård, keyboard, Jesper Elnegaard, trommer, og Kasper Rasmussen, bas og keyboard.

Vandborg og Damgård stod aftenen forinden på et fyldt Store Vega i København, hvor de optrådte med Love Shop. Og netop Jens Unmack fra Love Shop er én af de få danske sangskrivere af samme kaliber som Claus Hempler.

Måske derfor har Vandborg og Damgård udsøgt forståelse for, hvornår de skal ligge og simre i baggrunden, og hvornår de skal give los.

Den karakteristik gælder faktisk for alle fire medlemmer. Ingen kører sololøb eller fjerner fokus fra Hemplers vokal. Jesper Elnegaard bruger whiskers og køller i sit perfekt afstemte spil, og Saybia-medlemmet Kasper Rasmussen er pletfri i både sit basspil og i sin korsang.

Det er ikke kun på "Kuffert fuld af mursten"-sangene, at alt går op i en højere enhed. De fem indledende numre sætter barren for en gennemført toppræstation, som rundes af med "Ride Upon the Storm", "Chainsaw Tongue" og "Chincilla". På sidstnævnte holder Claus Hempler tonen så længe, at de fleste andre sangere ville besvime af iltmangel.

"Practice Makes Perfect" hed én af aftenens første sange. Den sangtitel opsummerer aftenens koncert, hvor Hempler viser vejen frem med sange, andre kun kan drømme om at skrive.