Rossens mange ansigter

Stig Rossen spænder vidt i nyt show

Hele idéen til den nye koncert "Voices" opstod ved Tom Jones-koncerten i Horsens, afslører Stig Rossen.

Han stormer ind og hilser forpustet velkommen. Køreturen fra Nyborg tog længere tid end ventet, og han undskylder ventetiden.

 
De muskuløse arme spiler de ternede skjorteærmer ud, og det brintoverilte-farvede hår får ham til at ligne en toptrimmet russisk bjørn. Rødmosset og fornøjet som en slagterdreng skyder han sætninger afsted som små skudsalver. Hele tiden med glimt i øjet og en bemærkelsesværdig positiv udstråling.

For lige at starte ved begyndelsen stiller vi tiden tilbage til 1988.

- Det var dér, jeg kom på landkortet. Min "debut" blev Melodi Grand Prix tilbage i 1988, og den dag i dag tænker folk stadigvæk: "nå ja, det var ham. Det var der, det startede". Mens andre tænker: "Guuud, er det ham med det lille sjove hop",siger Stig Rossen og morer han sig højlydt over det efterhånden berømte hop.

- Jeg har bevæget mig inden for mange forskellige stilarter siden da, fortæller han. Men se engang på Melodi Grand Prix i dag. Det er ren kult! Det startede dengang, spøger han.
 

Drengedrøm

I disse dage opfører han de sidste forestillinger af "Chess" i Musik-teateret i Vejle. Mens han finpudser sit nye show "Voices", der om 14 dage skal betage horsensianerne.

- Det er en lille drengedrøm. En slags tributekoncert til de største af de store, forklarer Stig Rossen, som fik idéen under en forrygende koncert med et af idolerne.

- Faktisk fik jeg idéen i Horsens under Tom Jones-koncerten sidste år. Det var en utrolig oplevelse, når man, som jeg, er så vild med ham. Jeg sad tæt på scenen, og oplevelsen var fabelagtig. Efter koncerten var Stig Rossen ikke i tvivl. Han måtte lave en koncert, hvor han sang sine favoritsange. Derfor satte han sig ned med sin kone og diskuterede inspirationskilder.

- Vi kom frem til en håndfuld sangere: Nat King Cole, Frank Sinatra, Elvis Presley, Eric Clapton, Tom Jones og Stevie Wonder. De ligger spredt ud over de sidste halvtreds år og spænder meget vidt. Men de synger alle fantastisk. Mit mål bliver at synge tre sange af hver. Ikke nødvendigvis de mest kendte sange, men dem, der for mig betyder mest, understreger Stig Rossen.

Anekdoter

Selv om han bliver forhørt om, hvilke sange man kan forvente, røber han intet.

- Det er virkelig nogle fede sange, kan jeg godt love, siger han og kan ikke lade være med at bryde ud i spontan sang.

Stemmen brøler stadigvæk for fuld kraft, på trods af de tusindvis af koncerter det sidste tiår.

- Det er jo ikke sikkert lige dén her kommer, skynder han sig at tilføje efter en forsmag på Elvis-imitationen.

"Voices" bliver ikke en langtrukken affære uden afbræk, lover han.

- Jeg vil krydre showet med små anekdoter om kunstnernes liv. Måske fortælle nogle ting, som ikke alle kender til. Det skal være sådan, at når publikum drager hjem, føler de, at de har bevæget sig et andet sted hen på de to timer. De skal føle, at de har suset igennem et halvt århundrede.

Stevie er kongen

Alle kunstnerne behandler han med stor respekt og kærlighed. Men hvilken har betydet mest?

- Stevie Wonder er den største. Den første og den største, lyder det prompte svar. Han råder over en sublim sangteknik og formår desuden at skrive smukke sange. Hans talent er unikt. Både menneskeligt og kunstnerisk rummer han så meget integritet. At han så er blind vidner om, at handicap ikke nødvendigvis er en hæmsko, fastslår Stig Rossen.

- En af hans sange kender du garanteret ikke, siger han udfordrende.

Måske?, svarer jeg.

Han hiver den karakteristiske soul-funk stemme frem fra struben og hele den flisebelagte foyer runger af vellyd: "She's a Miss Beautiful Supreme, a girl that others wish that they could be. If there's seven wonders of the world, Then I know she's gotta be number one..."

Han fik ret. Jeg kender den ikke, og hans selvsikre smil indikerer, at han bare elsker sangen "Ebony Eyes".

Godt koncept

Stig Rossen håber naturligvis på succes. Specielt hans idé med at fremføre sange fra så vidtfavnende idoler volder ham kvaler.

- Jeg glæder mig til at se, om konceptet holder. Det forlanger meget af publikum. Fordi de skal rumme så mange forskellige indtryk. Men de får Stig Rossen for alle pengene, garanterer han.

Han kan simpelthen ikke lade være at dele ud af sin stemmegave. Favoritsangen står Tom Jones for: "Never gonna fall in love" brager ud mellem de affarvede skægstubbe.

- Jeg har fået mange opfordringer på ønsker, men sangene ligger fast. Næste år laver vi måske "Folkets favoritter", hvem ved, spekulerer Stig Rossen.

Elsker Horsens

Til det nye show er Horsens Ny Teater lige på grænsen størrelsesmæssigt. Alligevel vil Stig Rossen til byen.

- Jeg bliver nostalgisk i Horsens Ny Teater. Jeg elsker at optræde der, fordi publikum er kræsne, men retfærdige, og de værdsætter det, man laver. Det er et virkelig intimt teater, og derfor er det kun naturligt, at showet gæster Horsens.

Snakken ryger hen på Stig Rossens utallige fremførelser af "Les Misérables". Hen ved 1500 gange har han snart givet sin version af Jean Valjean. Hvordan kan man holde til det, spørger mange sikkert sig selv.

- Jeg faldt i søvn efter 750 shows af "Les Misérables", ryger det ud. Ikke bare sådan lukke øjnene lidt. Dyb søvn. Måske kun et par sekunder, men det føltes som en evighed, gyser han. Det blev en brat opvågnen på flere plan. Det fik mig til at standse op og tænke over tingene. Og jeg indså, at hvis jeg skulle fortsætte i denne branche, så måtte der ske noget.

I forsøget på at komme trivialiteten til livs udviklede Stig Rossen sit eget regelsæt. Et regelsæt der forhindrer, at man går i stå, hvis man udfører trivielt eller rutinepræget arbejde.

- Jeg holder omkring 100 foredrag årligt om min livsfilosofi. Det handler primært om, at man ikke bare kan lire den af. Sjælen skal med, understreger Stig Rossen bestemt.

- Nu kan jeg spille den samme rolle 1000 gange i træk, uden det gør noget.

Modne fans

Stig Rossens fans findes i alle aldre. Men overvægten af beundrerne har holdt kobberbryllup.

- Mange af mine faste fans er modne kvinder. Der er ikke noget hysteri, men en gang imellem oplever jeg en genert kvinde, der lige hiver mig til side i Brugsen og siger: "uh, hvor er jeg altså glad for din nye cd". Det er dejligt uden at blive for meget, konstaterer han.

Hans popularitet ryger op og ned som stemmen i en arie.

- Interessen svinger meget, men især efter tv-optrædener som i "Rejseholdet" og "Hit Med Sangen" kommer utrolig mange lige hen og hilser, fortæller Stig Rossen.

Stemmen roser de næsten altid.

Topkarakter

Men hvilken karakter giver han sin egen sangstemme?

- Fra naturens side 9 med pil opad. Måske 10. Men min force er min indlevelse og fortolkningsevne. Andre har flottere teknik og toner, men qua mit skuespil ryger jeg helt op i toppen. Noget højere end 10, tilføjer han med latter i stemmen.

- Jeg kan få folk til at lytte. Nogle rammes af en tekst, som de aldrig har hørt før. For eksempel "Masser af succes". I stedet for Kim Larsens bralren hører de teksten: "Men om natten, når lyset brænder ud og alt bli'r stille, er du ene, åh så ene..."

Det løber mig koldt ned ad ryggen. Stemmen er lav, men intens. Han fik igen ret. Teksten slår benene væk under mig, og forhåbentlig gør den også det den 9. maj på Horsens Ny Teater.