Jeg ved ikke, hvad de puttede i vandet i
Bergen, da Sissel Kyrkjebø voksede op.
Men hun må have fået et eller andet
himmelsk drikkelse fra en overnaturlig
kilde. Den 39-årige sanger, der har boet
halvdelen af sit liv i Danmark, er så slående
smuk, at det brænder i øjnene. Som
en forening af de drømmende, dansende
nordlys over Norge og den spektakulære
sommersol skabt over havene rundt
om Danmark.
Det er uprofessionelt at stirre, men
når man sidder en halv meter væk, er
det ganske enkelt naturstridigt ikke at
smugkigge sig skeløjet. Heldigvis handler
dette portræt ikke om udseende, men
om den nordiske tone, som har formet
Sissel Kyrkjebøs karriere, siden hun som
blot niårig begyndte at synge i kor.
- Den nordiske natur har altid været
min inspirationskilde, og det skinner
igennem i mine sange. Derfor har det
været spændende at turnére i USA, hvor
de fleste ikke forstod essensen af det, jeg
sang, fordi de aldrig har oplevet vinter,
forklarer Sissel Kyrkjebø.
Hun måtte derfor synge, så publikum
kunne fornemme snefnuggene fylde luften
på en vakker sommeraften, som hun
kalder det med sit danskpåvirkede norske
modersmål.
- Den magiske stilhed, som sne skaber,
var der mange af tilhørerne, der aldrig
har oplevet. Derfor skulle de fornemme
det gennem min sang, og det er præcis
det, jeg ønsker. At jeg kan give noget af
mig selv og trække på min inspiration
fra Skandinaviens natur, siger Sissel
Kyrkjebø, der i USA følte, hvordan det
var at være et ukendt ansigt.
- Derovre er jeg jo en nål i en høstak,
hvilket kan være sundt at prøve. Alligevel
blev albummet ”Northern Lights”,
der blev optaget ved to koncerter på tvkanalen
PBS, en ret stor succes, fortæller
Sissel Kyrkjebø.
Temaet til koncerterne var de fire
årstider, så det nordiske lys skal ikke forveksles
med nordlys, selv om det er oplagt.
- Det er hele det nordiske lys, det refererer
til, understreger Sissel Kyrkjebø.
Danmark er smukkest
Ofte har Sissel Kyrkjebø stået på scenen
med åbne øjne og set de endeløse vidder
i Vestnorge foran sig. Alligevel understreger
hun, at hun ikke betragter sig
selv som et decideret naturbarn.
- Alle børn vandrer jo i bjergene i Norge,
så jeg er ikke speciel på det punkt.
Men jeg kan sagtens erindre følelsen
af at have været på fjeldet om vinteren.
Fornemmelsen af at komme derop kunne
leve helt til foråret, fortæller hun og
lyser op ved tanken.
Hun har ikke nogen favoritårstid men
bliver efter eget udsagn bjergtaget hver
gang, alt forandrer sig.
- Både når det bliver sommer og vinter,
tænker jeg: ”Gud, det var sådan her,
det var”, fortæller Sissel Kyrkjebø og tilføjer,
at efteråret i Bergen faktisk minder
meget om Danmark med al
dets regn.
Og mens snakken handler om
nedbør, klæber støvregnen til
de grå bilmasser på motorvejen
uden for vinduerne på Hotel Hilton
i Kastrup. Selv sportsvognene
ser triste ud, og inden for kan man
næsten mærke, hvordan gråheden
overmander én og slår de sidste
minder om sommer til vådt pindebrænde.
Sissel Kyrkjebø synes, det er flot.
- Efteråret er da fantastisk i Danmark.
Og det passer, at Danmark er et
yndigt land. Hele året. Når jeg kører ude
på landet om sommeren, tænker jeg, at
det er det smukkeste land i verden. Og
så har Danmark det mest fantastiske lys
på grund af havene omkring det, forklarer
Sissel Kyrkjebø, der også har rosende
ord til flere af sine danske kolleger.
Blandt andet Sort Sol, som hun samarbejdede
med for syv år siden.
Det var sangen ”Elia Rising” på albummet
”Snakecharmer”, Sissel Kyrkjebø
skulle medvirke på, og hun husker stadig
oplevelsen.
- Steen Jørgensen har en fantastisk
stemme, og det var en vældig oplevelse
at optræde sammen med Sort Sol på
Roskilde Festival efterfølgende, husker
Sissel Kyrkjebø.
Der er ikke nogen, hun umiddelbart
ikke kunne finde på at fortolke eller
samarbejde med. Hvis melodien var god
nok, kunne hun sagtens finde på at synge
Ace of Base, som hun hørte et fremragende
covernummer med for nylig.
- Jeg har fortolket adskillige nordiske
sangskrivere og samarbejdet med flere
forskellige kunstnere end mange af mine
nordiske kolleger. Placido Domingo,
Neil Sedaka, Warren G., José Carreras og
altså Sort Sol. Jeg kan ikke fremhæve nogen
af de mange bands og sangere, jeg har
samarbejdet
med
frem for
andre. Hver
gang har været
anderledes, fordi
man begynder fra
bunden. Alle har været
udfordrende, men jeg husker
især, da jeg skulle indspille
sammen med Sort Sol, fordi de jo
var et rent kultband, fortæller Sissel
Kyrkjebø, hvis positivitet smitter af som
kridt på en tavle.
Hemmelige drømme
Det er dog indimellem svært at hedde
Sissel Kyrkjebø. Hun har altid været
fremmelig karrieremæssigt, og da hun
var 16 år henvendte hun sig til et langt
ældre publikum. En skavank hun stadig
døjer med, selv om hun konstant forsøger
at forny sig og flytte grænser.
- Det var mere udtalt, da jeg var yngre,
fordi mine sange var langt mere modne
end dem, andre på min alder sang. Nu
Nordens
lys
over
Sissel
er det
rart at synge til folk på min egen alder,
selv om jeg har en meget bred appel.
Men jeg har også oplevet, at jeg blev interviewet
til norsk P4 i forbindelse med
en ny plade, hvor de ikke ville spille sange
fra den, fordi det ikke passede ind i deres
”rotationsprincip”. Journalisten måtte
ringe til chefen midt i en julefrokost for
at spørge om lov til at spille et nummer,
fortæller Sissel Kyrkjebø, mens hendes
øjenbryn
afslører hendes
holdning til den
slags.
Den form for censur
så hun gerne forsvinde.
Men en drøm vil
hun ikke kalde det.
- Jeg har mange drømme, men
jeg vil ikke sige hvilke. Jeg er meget
overtroisk, så jeg tror ikke, de går i opfyldelse,
hvis jeg nævner dem. Men det
vigtigste er jo, at man i det hele taget har
dem, konkluderer Sissel Kyrkjebø hemmelighedsfuldt.