Ordkamæleonens lidenskab

Peter Sommer elsker at gå på opdagelse i det danske sprog og vende tilbage med sproglige billeder til lydalbummet

I Peter Sommers verden bør man drage tilbage til barndommens landskab hele livet. For anskuer man sit liv i tilbageblikkets spejl, kan det besvare et af de mest påtrængende spørgsmål. Hvor er jeg nu?

Lige netop nu. En vinterdag grå som gennemsnittet gemmer Peter Sommer sig ved det ene hjørne bag et rundt bord på det klassiske københavnerværtshus "Byens Kro" i den mondæne del af hovedstaden. 

Anonym som bare pokker. Men alligevel mere Peter Sommer end de øvrige gæster kommer i nærheden af. Godt pakket ind i en strikket cardigan, et chikt rødt tørklæde og sine egne velformulerede sætninger inviterer han på et velskænket og generøst indblik i sit liv og en karriere, der har ændret sig mere markant, end skanderborgenseren havde drømt om.

- Jeg skal jo ikke pive over det. Det var jo det, jeg gerne ville. At hele Danmark kunne købe min plade i deres lokale pladebutik, siger Peter Sommer.

Ordenes kraft

Han definerer selv albummet "På Den Anden Side" som et almengyldigt, dansksproget album, som alle burde kunne forholde sig til. Lige som han selv har forholdt sig til sit forbillede Carsten Valentin Jørgensen.

- Jeg har lyttet så ekstremt meget til C.V. Jørgensen. Det var ham og hans vidunderlige måde at udnytte sproget, der fik mig sporet ind på at skulle skrive på dansk. Så det ville sgu da være mærkeligt, hvis ikke jeg havde taget lidt af hans måde at bruge sproget på til mig, erkender Peter Sommer, der ironisk nok stod bag sit første band Superjeg med en anden Carsten Valentin. Dog med efternavnet Lassen.

Den 30-årige skægstubtapetserede østjyde besidder ikke nogen forhåbninger om at forandre verden med sine sange. Han vil blot forandre sproget. Og hvis han derigennem forandrer verden, så er det fint med ham.

- Egentlig vil jeg bare gerne skubbe til det. Gøre folk opmærksomme på det og minde dem om ordenes kraft, siger Peter Sommer.

Den evige skanderborgenser synes ikke selv, han har ændret sig synderligt som person på trods af den buldrende succes og udflytningen til København. Men han indrømmer, at det påvirker hans liv, at han pludselig vinder priser og spiller for udsolgte huse.

- Lige som det påvirker ens liv at blive lam, slynger han ud med en mystisk naturlighed.

Lammet som teenager

Samtalen tager en yderst uventet drejning, da Peter Sommer kortlægger sit skæbnesvangre møde med et slagtilfælde, der gjorde ham delvist lam som 13-årig. I tre år var pubertetsknægten lam fra brystet og ned. En meget hård skæbne, der har sat sig spor synligt dybe uden at være bundløse.

Men miraklet skete gradvist. Langsomt gik det fremad. Lidt efter lidt fik han førligheden tilbage.

- I de tre år lavede jeg ikke andet end at læse og spille fodboldkampe inde i hovedet. Derfor var jeg lykkelig, da jeg igen kunne spille en rigtig fodboldkamp, husker PeterSommer.

Perioden har muligvis funderet den underliggende melankoli, som på trods af glimt i øjenkrogen sniger sig ind i hans tekstunivers.

Peter Sommer tøver dog lidt med at kalde sig melankoliker. For han rummer også en stor portion drengerøv. Men når drivkraften i det kunstneriske transportmiddel er tilbageblikket, kan det grangiveligt minde om sørgmodighed.

- Savnet fylder meget i mine tekster. Men jeg savner også utrolig meget. Jeg mindes især min barndom helt uden bekymringer. Bare løbe, lege og spille fodbold, mens Hjemisbilen bimlede forbi. Der var en lethed over livet dengang, konstaterer Peter Sommer.

Redningsplanken

Han virker dog ikke nedtrykt eller hæmmet af sit savn. Snarere inspireret. Og en smule taknemmelig over at have så meget positivt at tænke tilbage på, på trods af sin lange, momentane lammelse.

- Alligevel går jeg ofte rundt med en uforklarlig dårlig samvittighed, hvilket gør mig til et meget "tungt" menneske samtidig med, at jeg ser meget lyst og ubekymret på min fremtid, konkluderer PeterSommer.

Hans teori er, at han opfatter sit liv retroperspektivt. Således bedyrer han, at livet anno 2005 først er akkumuleret, når han bliver 50.

- Måske skal jeg bare have en periode på mindst et årti for at fatte, hvad der skete på tidligere stadier i mit liv. Jeg vil dog ikke kalde det langsomtopfattende. Nærmere særdeles eftertænksom, understreger PeterSommer.

Når de filosofiske livsanskuelser kræver så lang tid i systemet, er det bydende nødvendigt at have en kanal til at få alle indtrykkene og tankerne ud. Det har sangeren fået. Men først inden for de seneste år.

- Før jeg fik gang i mit sangskriveri anede jeg ikke, hvordan jeg skulle få afløb for alle mine tilbageblik. Musikken var min redning. Det var vejen ud af noget, jeg ikke vidste, hvad var, erkender Peter Sommer.

Mens vi sidder og taler. Eller snakker om man vil, stopper Peter Sommer ind imellem op. Så lader han fingrene få en pause fra de røde Kings og lader dem danse henover mobiltastaturet. For inde bag de venlige, blå øjne popper der hele tiden idéer op. Så mens en ny omgang fadøl finder vej gennem lokalet, sidder han og sender sms'er til sit eget nummer. Ellers risikerer han at glemme dem.

Enkel som et mantra

- Her er én fra i formiddags: "Virkeligheden tilbage i hovedet igen". Den kommer garanteret ikke til at lyde sådan i en sang, men nu glemmer jeg den ikke, forsikrer han.

Han studser lidt over sin egen besked og tilføjer med et selvsikkert grin: "Den her er måske ikke speciel genial. Men det kan den godt blive".

En af hans største forcer er, at han tror på sin egen, hvis ikke genialitet, så i hvert fald kvalitet.

- Det er selvfølgelig ikke alle mine sange, der bliver fantastiske. Men hvis man arbejder intenst, så har man ind imellem en heldig hånd. For mig kan en sang let blive for konstrueret. Så jeg tilstræber en vis hurtighed og naturlighed i forhold til sproget, fortæller PeterSommer.

Til trods for, at han får mere og mere rutine, bruger han længere og længere tid på sangene. Engang kunne han skrive en sang på et kvarter. Nu skal de igennem langt flere filtre. Men resultatet bliver til gengæld også bedre, vurderer han selv.

- Sangen "Halvleg" er min egen favorit på mit nye album. Jeg kom med en udgave, der var meget guitarbaseret til producentenHenrik Balling, der fandt en helt ny påklædning til den. Lige pludselig var det, som om et plus et blev til fem. Den er så smuk og enkel nu. Som et mantra. Sådan en "vaaaauv-oplevelse", forklarer Peter med store, jyske armbevægelser.

Skabe sit eget sprog

At kæle for det danske sprog har længe været Peter Sommers store lidenskab, hvilket to en halv times samtale på det kraftigste bevidner. Han jonglerer med ordene, som var de små farvede bolde og griber dem igen i en helt anden rækkefølge, uden at farverne flyder sammen. De står blot endnu mere tydelige efter hans kyndige og effektive berøring.

Han elsker nye konstruktioner, sjove formuleringer og selvopfundne metaforer, der konstant vokser ud fra hans tankers livmor. I dag sker det ofte i selskab med sig selv. Tidligere var det i fællesskabet med gutterne, at fantasien brød gennem lydmuren.

- Nogle af de gange, hvor jeg har oplevet en ekstrem nyskabelse og en fantastisk drejning af sproget, har været på festivaler sammen med fire kammerater. Tro mig, når fem gutter er pikkelstive 24 timer i døgnet fire dage i træk, danner de deres helt egen jargon. Nye vendinger og finurlige ord opstår i et væk, forklarer Peter Sommer.

Han formår dog også at opfinde simple sætninger med dybe meninger og flikke dem sammen til en bevægende sang uden at skulle ligge i telt og drikke hjernen ud i dagevis. Når det sker, oplever han en fascinerende glæde, som han kun kan sammenligne med én ting.

- Det er ligesom med sex. Når jeg har fået en rigtig god sang ud af kroppen, så slapper jeg bare af. Jeg lægger hovedet på hovedpuden og ligger helt stille og bare nyder øjeblikket. Lige dér, der rummer jeg den fornemmelse, der driver mig frem, smiler Peter Sommer.