Selv om det er 45 år siden, glemmer Peter Andreas
Gjerluff Nielsen aldrig, hvordan han for første gang
optog og hørte sin egen stemme på en båndoptager
i 1963. Han havde købt den fantastiske maskine for
at kunne lytte til sit første kassettebånd med Four
Jacks og deres fortræffelig vokaldyder på klassikeren
”Mandalay”.
- Jeg husker helt tydeligt, da jeg hørte min egen
stemme. Det var så mærkeligt, og jeg kunne slet ikke
finde ud af, hvordan jeg skulle reagere. Senere kom
jeg til at hade lyden af min egen stemme, fortæller
Peter A.G. Nielsen.
Siden erfarede han, at rigtig mange sangere slås
med samme problem som ham: At de simpelthen
ikke kan affinde sig med lyden af deres egen stemme.
Det skisma har dog ændret sig de seneste år, og
for at understrege det begynder Peter A.G. spontant
at synge brudstykker fra ”Mandalay”. Højstemt og
ærefuld kaster han sig over andet vers: ”Hvisker palmesuset
ikke, synger templets klokker ej”.
- Den måde at synge på har været en enorm inspiration
for den måde, vi bruger stemmerne på i Gnags.
Vi forsøger på samme måde at male ordene i en naturalistisk
farve. Når man synger ”klokker”, ”stjerne”
og ”tårer”, skal det lyde som netop det. Det var det,
jeg blev så glad for at opdage, da jeg hørte ”Mandalay”
første gang, fortæller Peter A.G. Nielsen.
Historisk maskine
Han kan sagtens huske, hvordan han og storebroderen
Jens G. Nielsen eksperimenterede med båndoptageren,
når de lavede sjove stemmer og pruttelyde.
- Vi pjattede jo som alle andre drenge. Men på sin
vis var der tale om en historisk begivenhed, da båndoptageren
kom. Aldrig før havde mennesket i det omfang
haft mulighed for at høre sig selv. Og desværre
brød jeg mig så ikke om lyden af min egen stemme de
første 50 år, konstaterer Peter A. G. Nielsen.
Først i en moden alder begyndte han at synge frit,
selv om publikum og fans skulle have troet noget andet.
- Det er kun inden for de seneste år, at jeg er begyndt
at skide på, om jeg kan lide min egen stemme.
Tidligere har jeg holdt mig stramt til melodien, hvilket
er sket på bekostning af nuancerne. Derfor er det
en langt bedre løsning at lære at leve med sig selv hen
ad vejen, siger Peter A. G. Nielsen, hvis stemmeleje
afslører, at den lærdom ikke nødvendigvis kun gælder
hans stemmebånd.
Kirken hjalp
En af årsagerne til Peter A. G. Nielsens forligelse
med sin stemme skal findes i de danske kirker. Ikke
at han er blevet nyreligiøs, kirkerummet er bare et
af de få steder, hvor der er legitimt at synge med helt
sit eget næb.
- Jeg kan godt lide at synge i kirken nu. Da jeg var
ung, syntes jeg, det var pinligt. Men efterhånden har
jeg lært at synge mere og mere frit, netop fordi jeg
har givet mig selv lov i kirken.
Tidligere har jeg altid været melodisanger
og ikke fraseret, fordi
jeg ikke har haft vovemodet. Nu er jeg
mere fri og har derfor genfundet glæden
ved at synge eller i hvert fald acceptere tingenes
tilstand, siger Peter A.G. Nielsen.
Dårlige skitser
Gnags seneste plade ”Dr. Legepladsen” er den første
plade efter Peter A.G. Nielsens opgør med sin stemme.
Og den første efter ” Skitsernes Drøm” fra 2003,
der med hans egne ord desværre blot var skitser.
- Gnags havde været helt nede efter Wigwam-kollapset,
hvor al branchens råddenskab smed grus i
maskineriet. ”Skitsernes Drøm” var vores forsøg på
at komme hurtigt i sadlen igen. Det eneste positive
er, at titlen på en måde retfærdiggør albummet, ler
Peter A.G. Nielsen.
Det var efter det album, at bandet for alvor skulle
beslutte, om de ville fortsætte. Og i givet fald hvordan.
- Jeg spekulerede meget på, hvad jeg kunne tilbyde
i den her branche og kom til den beslutning, at jeg
SKAL det her. Derfor konkluderede Gnags i samme
ombæring, at vi var bedst til det, vi altid har lavet. Vi
skulle blot gøre det på en ny måde. Og hvis det er
sjovt for én selv, er det typisk også livgivende og inspirerende
for andre, forklarer Peter A.G. Nielsen.
Sange kan være monstre
Selv om forsangeren ikke føler, at han nogensinde
er blevet nedgjort på grund af sine vokale evner, har
han erfaret, at sange er nemme at pille ned og latterliggøre.
- Sange rummer jo enormt meget vovemod. Det er
en satsning på samme måde, som det er sætte børn i
verden. Det kan jo vise sig at være et monster, siger
Peter A.G. Nielsen med dramatiske armbevægelser.
”Dr. Legepladsen” har et grundlæggende tema om
at være det, man siger. Derfor har anfører A.G. og
resten af holdet tilstræbt, at musikken også efterlevede
det.
- Alle instrumenter er indspillet sammen. Det liv,
som de skaber sammen, kan ikke slukkes. Man kan
ikke bare lave samlebåndsarbejde og putte liv i bagefter,
lige som man ikke kan lave otte interviews per
dag. Jeg vil have tid nok og vise respekt, fortæller Peter
A.G. Nielsen.
Syv gode år
Og det med respekten og tiden understreger han
i den grad. Den time, der var sat af til interviewet,
mere end fordobles. Peter A.G. Nielsen viser bybilleder
fra København på sit digitale lommekamera,
fortæller om sine mange interessante øjenåbnende
vandreture i hovedstaden samt om den korte periode,
hvor han forlod Gnags i slutningen af 1960’erne,
fordi stemmen gik i overgang, og han og sto