Oversætterens sangmalerier

Kenneth Thordal oversatte South Park til dansk - nu oversætter han sine tanker til sange

Kenneth Thordal er blevet kaldt mange ting i sit liv. Senest har en kulturjournalist kaldt ham en derangeret punkrocker. Det lyder svulstigt. Lidt syret og sejt. Men når man har med en af Danmarks verbale skarprettere at gøre, så skal man være på mærkerne, før man smider tilfældige højtravende ord i spalterne.

- Jeg tjekker lige efter i min ordbog. Hmmmm. Derangeret betyder noget, som er i elendig forfatning. Så jeg tror ikke, det var det, journalisten mente. Men jeg synes faktisk, det er meget fedt, at han bruger disse maleriske ord. Fonetisk lyder det godt. Det kan selvfølgelig blive for meget, når han kalder mig en punker i elendig forfatning, for det er bestemt ikke sådan, jeg ser mig selv, griner Kenneth Thordal. 

Retfærdigvis har han dog været punker. Og børnehavepædagog. Og fluefisker. Og bistandsklient. Men det hører fortiden til.

Lige nu ser den genopstandne sanger sig selv som en midaldrende, midtvejsagtig mand, der til efteråret fylder 40 år og kan se lige langt frem og tilbage på livet.

Blasert sortseer

Man har også kaldt ham den sorte mand. En dyster titel for et menneske, der bestemt ikke anser sig selv for et stykke omvandrende melankoli.

- Havde jeg været filmmager eller forfatter, så kunne jeg bedre forstå det. Men jeg tillader mig blot at synge om andre ting end dem i intimsfæren. Og når musikken er omverdensbevidst, så kan det hurtigt blive opfattet som enormt kritisk, sort og kynisk. Men indrømmet, konflikter er gode dramaturgiske virkemidler, når man gerne vil skrive om andet end at holde kæresten i hånden. Og det fortolker nogen så, som om jeg er sortseer, hvilket jeg så causerer lidt over i sangen "Sort", siger Kenneth Thordal.

Idéen til sangen fik han efter en Rasmus Nøhr-koncert, som alle andre end ham flippede helt ud over.

- Han virkede enormt charmerende, men de der glade sange virkede bare ikke på mig. Så det sorte handler i virkeligheden mest om min manglende evne til at tænde på den slags ting. Jeg er nok lidt blasert. Lidt bornert og reserveret, eller hvad fanden man nu vil kalde det, siger Kenneth Thordal.

Han tilføjer dog i samme åndedrag, at det ikke skal forstås sådan, at alle hans sange er utrolig dybsindige eller handler om en helvedes masse.

- Det er bare mine personlige, sproglige malerier. Og lige som et billede kan en tekst jo være abstrakt funderet. Jeg blev bare nødt til at hive teksterne et niveau op for at kunne holde ud at stå på en scene og samtidig føle, at det var berettiget, erkender Kenneth Thordal.

Mediernes dengse

Til trods for, at han med succes har givet sine tekster en ansigtsløftning, så har han ikke opnået den samme popularitet blandt cd-køberne som eksempelvis Peter Sommer, ovennævnte Nøhr og Mikael Simpson. Til gengæld har han fået en markant dækning i stort set samtlige dagblade.

- Det er så vanskeligt at forklare, hvorfor nogen slår bredt igennem og andre ikke gør. Jeg har selv været tæt på mange gange, og har man talent, så skal det nok ske, konstaterer, Kenneth Thordal, der især har fået stor ros for sit sporskifte fra engelske til danske sprogskinner.

Årsagen er såre simpel ifølge ham selv. Han har blot forstået, at lytterne nemmere kan forholde sig til teksterne, når de udspiller på Istedgade eller på Rådhuspladsen frem for Piccadilly Circus eller Oxford Street.

- Det er et kunstgreb, der virker efter hensigten. Opmærksomheden intensiveres, hvis du selv kender stedet. At jeg vælger dansk, skyldes i høj grad også, at man bedre kan tillade sig at ødelægge sproget. Man kan skide på det hele og sige: "Sådan gør jeg". Det er langt sværere på engelsk, fordi man ikke har så let ved at vurdere, om resultatet holder, vurderer Kenneth Thordal.

En anden dimension

Samtidig har publikum lettere ved at vurdere, om Thordals sproglige fiksfakserier holder, og han kan mærke øget opmærksomhed omkring sine dansksprogede sange.

- Med en klar diktion så fordobles opmærksomheden, hvis man synger på dansk. Hvis det er på engelsk, så skal det fandeme være godt spillet, det skal fandeme været godt sunget, og det skal fandeme være nogle ekstremt gode melodier, før det holder. For teksterne fanger folk ikke halvdelen af. Heller ikke de, der taler godt engelsk. Det ryger bare igennem ørene. På dansk får du dermed en helt anden dimension med og begynder ikke at sidde og tale om sin øl med sidemanden. Folk lytter, forklarer Kenneth Thordal, der også skriver "oversætter" på sit curriculum vitæ.

- Jeg oversætter så lidt som muligt, for jeg vil helst stå på en scene. Men der skal også smør på brødet. Desuden er det heller ikke billigt at bo på Østerbro med bil og to små børn, puster manden, hvis navn er fast inventar efter South Park-rulleteksterne.

Destillerede tekster

Oversættelse for ham er et håndværk på linje med en snedker. Han har konstant brug for at finde hurtige løsninger, når ordene skal slibes til eller omformes. Eller måske genopfindes, som han blandt andet gjorde det i Eminems film "8 Mile".

- Det har smittet enormt meget af på min måde at skrive sange på. Hvor andre bruger flere uger på en en-kelt sang, så knalder jeg dem typisk af på et par timer. Det er et spørgsmål om teknik og sikkert også en meget praktisk og uimponeret tilgang til faget, fordi jeg har siddet mange år og skrevet på akkord, konstaterer Kenneth Thordal.

På den måde er det ikke altid de bedste ting, der har taget længst tid, indrømmer han. Men en ting, der hørbart har forandret sig mellem hans to plader, er antallet af metaforer.

- På min første plade "11 Salmer Fra Bunden Af Havnen" kunne man næsten blive søsyg af alle de billeder, der hele tiden poppede op. På albummet "Skåret ud i pap", ja, det siger måske sig selv, er det hele forenklet lidt. Måske hænger det sammen med, at man forsøger at destillere sine tekster, jo ældre man bliver. Men det enkelte kan altså også være pissesvært, det må man ikke glemme, påpeger Kenneth Thordal.