Simon Staun
Journalist og rejsenarkoman

Kashmirs svenske indskifter


Henrik Lindstrand har i syv år spillet guitar og keyboard i Kashmir. Selv kalder han sig en god lytter og en musikalsk altmuligmand

Da denne artikels pennefører skrev 2.g'er på visitkortet i 1994, var Kashmir dansk musiks store, nye håb. Det var især deres bud på nyskabende rock, der fik mig lullet ind i en permanent fascination af den eksperimenterende musik.

Derfor har de tre københavnske gutter Kasper, Asger og Mads siden vejet tungt i min hukommelse. Så tungt, at jeg blev helt konfus, da jeg forud for Kashmirs Open Air-koncert i Tusindårsskoven skulle snakke med et bandmedlem, der introducerede sig selv som Henrik i telefonen. 

Kashmirs guitarist, keybordkyndige og musikalske altmuligmand siden 1999, den svenskfødte Henrik Lindstrand, får ingen klokker til at ringe. Så undskyld herfra til dansk rockmusik og Kashmir.

Selv tager Henrik Lindstrand, hvis navn jeg altid vil huske, det ganske roligt. Faktisk lige så roligt, som da han blev indlemmet i Kashmir efter at have assisteret dem ved en række koncerter.

- Jeg havde boet i København i næsten fem år, før jeg hørte om Kashmir. De stod for en slags musik, som jeg næsten ikke beskæftigede mig med, da jeg studerede på Rytmisk Musikkonservatorium. Dengang handlede mit liv om jazzmusik, selv om jeg havde en forkærlighed for de fleste former for rytmisk musik, fortæller Henrik Lindstrand.

Han havde med andre ord aldrig forudset, at han ville havne i et rockorkester. Og slet ikke i et band, hvis første plader "Cruzential" og "Travelogue" kan kategoriseres som deciderede undergrundsplader.

- Det var først med "The Good Life" i 1999, at Kashmir for alvor slog igennem. Derfor fik de brug for et fjerde medlem, der kunne betjene et keyboard med mere, siger Henrik Lindstrand.

Malede i nye farver

Den svenske indskifter er overbevist om, at hans musikalske baggrund har bidraget til skabelsen af et andet udtryk i bandet.

- Som ny mand med både et personligt og klangligt overskud, fordi jeg spiller et akkordinstrument, kan jeg male med en masse nye farver. Det har påvirket Kashmirs lyd og måske hjulpet bandet i en periode, hvor de søgte nye veje og manglede inspiration, forklarer Henrik Lindstrand.

Det er meget sjældent, at han har fornøjelsen af at akkompagnere de tre andre medlemmer til sangene fra de første to albums.

- Efter de to første plader fik Kashmir en markant anderledes spillestil, så de gamle hits som "Jamie FameFlame" og "Vote 4 Dick Taid" passer ganske enkelt dårligt ind i vores nuværende sæt. Kashmirs natur som orkester består netop i at være meget fremadrettet. Vi er hele tiden i bevægelse og søger nye udtryksformer til hver plade. Det er bestemt ikke, fordi vi ikke vil kendes ved fortiden, vi har bare meget sjældent de gamle sange på vores agenda, siger Henrik Lindstrand.

Han kalder det for ekstremt vigtigt, at Kashmir konsekvent præsenterer den identitet, som de har lige nu.

- Vi er temmelig langt fra at være et "greatest hits band", og det tror jeg, publikum har accepteret. Netop fordi den evige fornyelse konstant er med til at forfine vores lyd og dermed holde sammen på bandet, konstaterer han.

Bowie gav en hånd

Fansenes vedholdende drøm om at opleve David Bowie på scenen deles ikke overraskende af Kashmir selv.

- At David Bowie medvirker på sangen "The Cynic" er helt fantastisk. At opleve ham spille vores musik sammen med os på scenen, ville betyde, at alt gik op i en højere enhed. Vi er stadig i dialog med ham, så hvis alt flasker sig, så tror jeg helt sikkert, det vil ske en dag. Vi skal i hvert fald nok få det passet ind i vores program, understreger Henrik Lindstrand.

Selv om David Bowies og det andet medvirkende ikon, Lou Reeds, navne giver de fleste musikentusiaster gåsehud, så har deres bidrag ikke resulteret i en international supersællert.

- Det betød langt mere på det personlige plan, da Bowie sagde ja til at synge, end på det kommercielle. Det var en god journalistisk vinkel, men vi har ikke solgt flere plader eller fået nemmere adgang til radiostationer. I mine øjne er "No Balance Palace" så helstøbt et album, at det også ville have fungeret fremragende uden bidragene fra Bowie og Reed, siger Henrik Lindstrand.

Bedøvende MTV

Ifølge Henrik Lindstrand henter Kashmir meget inspiration i politiske forhold uden dog at være et politisk band.

- Vi har ingen tydelige statements, men gør os mange tanker omkring de tilstande, som vi har i Danmark for tiden. Derfor håber vi, at vores musik kan være med til at vække nogen, så de ikke sover ind til den overfladiske og bedøvende ligegyldige musik på MTV og i radioen. Det får de unge til at miste fantasien, og overordnet ser jeg det som kulturens og musikkens rolle at skubbe til folk, så de opdager nye sider af livet, siger den 31-årige musiker.

Han har også måttet sande, at hans egne tanker søger nye græsgange, efter han har rundet de 30.

- Man får et andet forhold til livet og døden, fordi man er i en periode, hvor man både bliver forælder og mister sine forældre. Man finder ud af, at alt har en begyndelse og en afslutning, og det påvirker os meget som gruppe og ikke mindst Kasper Eistrups tekster, fortæller han.

Det er aldrig nogen let opgave at skulle beskrive sine egne forcer. Men Henrik Lindstrand går med vanlig svensk ydmyghed til opgaven.

- Jeg tror, jeg er en god lytter. Kommunikation er jo alfa og omega i et band, så det kræver store ører. En anden af mine forcer som "den nye mand" er mine mange funktioner. Jeg spiller på tangentinstrumenter, glockenspiel og guitar, så jeg udfylder mange roller og er lidt en musikalsk altmuligmand, konstaterer Henrik "Henke" Lindstrand.

Henkes hattrick

Hans øgenavn er ikke overraskende relateret til den svenske fodboldspiller Henrik Larsson.

- Som hold er Kashmir stærkere end Barcelona, men jeg ved ikke, om jeg er lige så god på en scene, som Henke er på en fodboldbane. Men forhåbentlig er Kashmir en dag lige så kendt som ham, håber Henrik Lindstrand.

Hans brændende facination for fodbold er ikke til at lægge skjul på. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at Henrik Lindstrand på forhånd har sikret sig, at Kashmir ikke spiller på de dage, hvor de gul- og blåblusede kæmper i Tyskland.

- Hvis vi går videre og skal spille finalekampe en aften, hvor vi spiller på en festival, så er der kun ét at gøre. Så må de rykke festivalen lidt, siger Henrik Lindstrand, der allerede har scoret hattrick for Kashmir med pladerne "Home Dead", "Zitilites" og "No Balance Palace".
AnmeldelserReportagerPortrætter
 

Artikler
A Kid Hereafter - Et bevidst fuck up
Alphabeat - Popstjerne er en sjov leg
Angu - Vagtmandens vendepunkt
Annette Bjergfeldt - Verden morser
Arrested Developement - Tilbage på sporet
Basix - Der må klappes
Benny Andersen - Pianist - ikke pensionist
Benny Holst - 23 års ventetid slut
Bigbang - Norges rockeksplosion
Blue Van - En varevogn fyldt med rock
Bryan Rice - Populær på rekordtid
Bubber - Badekarsvandet er frosset
Camille Jones - Stilmæssige spredehagl
Caroline Henderson - Kærlighedens tråd
Carpark North - De ansigtsløse rockstjerner
Carpark North - Eksistensen er truet
Chris Cornell - Fra Soundgarden til Skriget
Clemens - Den intellektuelle gadedreng
D-A-D - Et kobbel glubske ulve
D-A-D - Rockklubbens revanche
Dr. John - Doktoren vil dø i New Orleans
Dune - Succesfuld virkelighedsflugt
Figurines - At gøre en god figur
Floor Is Made Of Lava - Rockudbruddet
Francis Rossi - Francis Fucking Rossi
Frank Hvam - Fra kold fisk til varmt egern
Funch - Bandet, der spiller for godt
Hans Theessink - Fingersnild hollænder
Hans Østergaard - Udvandreren
Hatesphere - Den sindssygt normale kvintet
Hellacopters - Sidste flyvetur med kliken
Høgni Lisberg - Kamæleonen fra Leirvik
I Am Bones - Angsten for tomrum
Ibrahim Electric - Amok uden Absinth
Infernal - Drømmen om dramadisco
Ingrid Hoffmann - Den argentinske drøm
James Morrison - Pludselig strømmer tårerne
Jesper Hempler - Stadig Tuff Enuff
Joe Bonamassa - Det store hvide håb
Johannes Langkilde - Hyggepianisten
Julie Maria - Storsamler af livsindtryk
Kaizers Orchestra - Musik for de mentale
Kashmir - Den svenske indskifter
Kenneth Thordal - Heldigt frinummer
Kenneth Thordal - Oversætterens malerier
Kings of Leon - Kongerne spiller højt spil
Kissaway Trail - Det svære underspil
Kissaway Trail - Succesfuldt stævnemøde
Laura Mo - I skovens dybe, stille Mo
Lonnie - Poptøsen blev en rockmama
Martin - Mit liv er rigtig fedt
McNulty - Bowies lydtrold på dansk visit
Michael Falch - Falchen letter til Neil Young
Mick Rogers - En seksstrenget karriere
Monster Magnet - Bogcyklon fra galaksen
Naja Storebjerg - Blod, sved og maling
Nicole Atkins - Outsider fra sorgens by
Paul Potts - Kul eller diamant
Peter AG - Hadede lyden af sin stemme
Peter Sommer - Et rigtigt menneske
Peter Sommer - Ordkamæleonens lidenskab
Rock Nalle - Nalle på bjerget
Roger Glover - Deep Purple døde næsten
Roger McGuinn - Drømmen om en guitar
Rumpistol - Skudt i elektronisk musik
Sandmen - Venskabet skinner igennem
Setting Son - Den nedstigende sky søn
Sissel Kyrkjebø - Nordens lys over Sissel
Spleen United - Det nye årtusinds toner
Steen Valde - At kysse døden med tungen
Stereophonics - Et årti i solen
Stig Rossen - Rossens mange ansigter
Stine Michel - Stilhed er den største luksus
Teitur - Den færøske iltmaske
Teitur - Transatlantiske Teitur
The Bad Plus - Sabbath i kyndige hænder
The Blue Van - En varevogn fyldt med rock
Thomas Dybdahl - Den uskolede stemme
Tim C - Guitaren er the right one
Tracy Chapman - Drømmer om revolution
Travis - Verdens mest bittersøde band
Vestbyen - Voldsom, vovet & vidunderlig
VETO - Twin Peaks-lyd fra twilight zone
Volbeat - Rock'n'roll-cocktail med metalsmag
Volbeat - Ultimativ respekt
Walter Trout - Forhadt af Blues-Taliban
Wolfmother - Retrokometer blev rockstjerner
Yoav - Enmandsband & Verdensborger

De Berejstes Klub