De ansigtsløse rockstjerner
Carpark North vil kendes på deres musikalske færdigheder - ikke deres udseende
Carpark North er lige så jyske som Brenderup-trailere søndag formiddag på landevejen mellem Skive og Århus. Alligevel tøver de ikke med at kalde sig rockstjerner.
- Vi begynder efterhånden at føle, at vi hører hjemme i Superligaen. Det gjorde vi faktisk allerede efter det første album. Men med "All Things To All People" skulle vores position gerne blive cementeret, håber Morten Thorhauge.
- Da vi udsendte den første plade, fik vi så meget medvind, at vi allerede efter få ugers hysteri fik status af at være Danmarks band nummer et. Så for at være helt ærlig, så har vi ikke været uheldige med hverken tidspunktet for gennembruddet eller pressens omfattende omtale, siger Lau Højen.
- Jeg tror, at al den hype omkring os skyldes, at vi fra starten af har haft et markant publikum fra undergrunden, supplerer Søren Balsner.
Uanset tidspunkter, held og stjernetegn, så har Carpark North knoklet som gale og været superseriøse i al den tid, de har spillet sammen.
- Vi har ikke fået en skid foræret, udbryder Lau.
- Jeg synes da egentlig også, at vi er ret fede, griner Søren.
- Det er som om, at musikken markedsfører os og ikke omvendt. Ikke forstået sådan, at vi gemmer os. Vi har bare ikke behov for at blive kendt på vores ansigter. Derfor er vi heller ikke en del af den første musikvideo "Human". Altså ud over at vi spiller musikken ik', fortæller Morten.
Selv om det er fantastisk med 60.000 skrigende mennesker foran sig til en festivalkoncert, så starter trioen deres anden tour der, hvor eventyret begyndte.
- Von Hatten i Randers var et af de steder, som troede på os, før vi slog igennem. Derfor indleder vi den nye tour netop der. Men sådan en face to face koncert kan også være det allerfedeste, fordi de kan blive så intense, konstaterer Lau.
Kollektiv sangskrivning
Selv om egoerne er vokset betragteligt, glemmer trioen altså ikke, hvem der bakkede op de første svære år.
- Det med de store egoer kommer nok mere til udtryk i vores sangskrivning, hvor vi altid synes, vores egen løsning er den bedste, forklarer Søren.
- Derfor er et album en meget lang proces for os, selv om vi fungerer som et kollektiv, hvor den ene skriver et vers, den anden et omkvæd og den tredje tilføjer en eller anden instrumental variation, siger Morten.
Når bølgerne går højt og deres kunstneriske klinger krydses, minder de derfor hinanden om, hvad der medvirker til deres uforbeholdne succes.
- Når alt kommer til alt, er det, vi er bedst til, at være forskellige. Det erkender vi og forsøger at bruge den viden i musikalsk øjemed, forklarer Lau.
En født klassiker
På "All Things To All People" mener gruppen selv, at de træder ud over kanten. Der, hvor man kan ryge mod afgrunden og brække halsen.
- Vi synes selv, at vi har foretaget nogle modige skridt for at skille os ud. Men dette album repræsenterer også en hel anden periode i vores liv, hvilket gerne skulle kunne høres, siger Søren.

PR-foto.
- En af mine venner, der selv spiller musik, hørte albummet den anden dag. Han kiggede bare på mig og sagde: "Det bliver en klassiker", fortæller Morten stolt.
Målet med pladen, ud over at skaffe smør på brødet, har netop været at udvide deres musikalske rum.
- En ambition, som er lykkedes til fulde, konstaterer Lau og tilføjer, at de ikke har været bange på noget tidspunkt. Spændt måske. Men ikke bange.
Og fremtiden skræmmer dem heller ikke med sine mange forventninger og klassificeringen som et superliga-band.
- Selv om vi spiller i den hjemlige superliga, inspireres vi naturligvis af utallige udenlandske bands. Det finurlige er blot, at en masse hjemlige bands påvirkes af os. Det er sgu lidt sjovt at læse, når nye bands udtaler, at Carpark North er deres musikalske forbillede, griner Søren.
- Men sådan er det at være rockstjerne, slynger Lau ud uden at tænke mere over ordlyden.
Den bemærkning hænger lidt i luften. De tygger alle på den.
- Det er vel det, vi er. Vi lever af at spille rock, vi har masser af fans. Ergo er vi rockstjerner, filosoferer Morten.
- Gu' er vi så, brøler parkeringsvagterne i kor.


Alphabeat - Popstjerne er en sjov leg
Angu - Vagtmandens vendepunkt
Annette Bjergfeldt - Verden morser
Arrested Developement - Tilbage på sporet
Basix - Der må klappes
Benny Andersen - Pianist - ikke pensionist
Benny Holst - 23 års ventetid slut
Bigbang - Norges rockeksplosion
Blue Van - En varevogn fyldt med rock
Bryan Rice - Populær på rekordtid
Bubber - Badekarsvandet er frosset
Camille Jones - Stilmæssige spredehagl
Caroline Henderson - Kærlighedens tråd
Carpark North - De ansigtsløse rockstjerner
Carpark North - Eksistensen er truet
Chris Cornell - Fra Soundgarden til Skriget
Clemens - Den intellektuelle gadedreng
D-A-D - Et kobbel glubske ulve
D-A-D - Rockklubbens revanche
Dr. John - Doktoren vil dø i New Orleans
Dune - Succesfuld virkelighedsflugt
Figurines - At gøre en god figur
Floor Is Made Of Lava - Rockudbruddet
Francis Rossi - Francis Fucking Rossi
Frank Hvam - Fra kold fisk til varmt egern
Funch - Bandet, der spiller for godt
Hans Theessink - Fingersnild hollænder
Hans Østergaard - Udvandreren
Hatesphere - Den sindssygt normale kvintet
Hellacopters - Sidste flyvetur med kliken
Høgni Lisberg - Kamæleonen fra Leirvik
I Am Bones - Angsten for tomrum
Ibrahim Electric - Amok uden Absinth
Infernal - Drømmen om dramadisco
Ingrid Hoffmann - Den argentinske drøm
James Morrison - Pludselig strømmer tårerne
Jesper Hempler - Stadig Tuff Enuff
Joe Bonamassa - Det store hvide håb
Johannes Langkilde - Hyggepianisten
Julie Maria - Storsamler af livsindtryk
Kaizers Orchestra - Musik for de mentale
Kashmir - Den svenske indskifter
Kenneth Thordal - Heldigt frinummer
Kenneth Thordal - Oversætterens malerier
Kings of Leon - Kongerne spiller højt spil
Kissaway Trail - Det svære underspil
Kissaway Trail - Succesfuldt stævnemøde
Laura Mo - I skovens dybe, stille Mo
Lonnie - Poptøsen blev en rockmama
Martin - Mit liv er rigtig fedt
McNulty - Bowies lydtrold på dansk visit
Michael Falch - Falchen letter til Neil Young
Mick Rogers - En seksstrenget karriere
Monster Magnet - Bogcyklon fra galaksen
Naja Storebjerg - Blod, sved og maling
Nicole Atkins - Outsider fra sorgens by
Paul Potts - Kul eller diamant
Peter AG - Hadede lyden af sin stemme
Peter Sommer - Et rigtigt menneske
Peter Sommer - Ordkamæleonens lidenskab
Rock Nalle - Nalle på bjerget
Roger Glover - Deep Purple døde næsten
Roger McGuinn - Drømmen om en guitar
Rumpistol - Skudt i elektronisk musik
Sandmen - Venskabet skinner igennem
Setting Son - Den nedstigende sky søn
Sissel Kyrkjebø - Nordens lys over Sissel
Spleen United - Det nye årtusinds toner
Steen Valde - At kysse døden med tungen
Stereophonics - Et årti i solen
Stig Rossen - Rossens mange ansigter
Stine Michel - Stilhed er den største luksus
Teitur - Den færøske iltmaske
Teitur - Transatlantiske Teitur
The Bad Plus - Sabbath i kyndige hænder
The Blue Van - En varevogn fyldt med rock
Thomas Dybdahl - Den uskolede stemme
Tim C - Guitaren er the right one
Tracy Chapman - Drømmer om revolution
Travis - Verdens mest bittersøde band
Vestbyen - Voldsom, vovet & vidunderlig
VETO - Twin Peaks-lyd fra twilight zone
Volbeat - Rock'n'roll-cocktail med metalsmag
Volbeat - Ultimativ respekt
Walter Trout - Forhadt af Blues-Taliban
Wolfmother - Retrokometer blev rockstjerner
Yoav - Enmandsband & Verdensborger











