Pianist - ikke pensionist

Benny Andersen er femoghalvfjerds og forrygende fit for fight

Svantes far og Snøvsens onkel fylder snart 76 år. Det fatter man ikke, når han begejstret fortæller om sine mange gøremål, der omfatter musikalske krumspring i Letland, endnu en digtsamling på trapperne og en forestående dansk turné, der både drejer inden om Klejtrup og København. Selv føler han sig i absolut topform. Altså lige på nær en smule slidgigt, som han ikke vil ynkes for.

PR-foto.

- Mon ikke jeg fortsætter, til jeg er over 80 lige som Bent Fabricius Bjerre? Ingen af os gider jo sidde og trille tommelfingre, selv om vi skulle være pensionister for længst. Men det er jo ikke nødvendigvis sådan, at folk i vores alder sidder hjemme ved telefonen og venter. "Hvorfor er der aldrig nogen, der ringer mere?", tuder Benny Andersen sarkastisk.

Han nyder stadig livet som "stjerne", og fanbrevene fylder endnu så meget i hans postkasse, at han har "hyret" sin nye kone som sekretær, så hun kan holde styr på de mange hilsener.

- Jeg har faktisk slet ikke tid til at være pensionist. Og heldigvis har jeg et job, hvor jeg selv planlægger, hvad der skal ske. Mit bryllup sidste år har dog også betydet, at jeg fik tilført en del energi. Så jeg er fit for fight så at sige, fortæller den kunstneriske altmuligmand.

Plads til grin

Den kommende turné, der bringer hr. Andersen og hans tro følgesvend Povl Dissing forbi Odense, er en hyldest til hans forrige hustru, hvis mellemnavn var Rosalina.

- Min nye hustru havde det i begyndelsen svært med nogle af de sange, som jeg har skrevet til Rosalina. Men efterhånden har hun ikke bare affundet sig med det, men fået et meget afslappet forhold til det. Måske skyldes det også, at jeg snart udgiver en digtsamling, hvor jeg har skrevet flere digte til hende, smiler Benny Andersen.

I dag taler de frit med hinanden om deres afdøde ægtefæller.

- Mens andre går uden om, som var det den varme grød, så skrår vi lige igennem, siger Benny Andersen.

Han anser koncerten for en form for mindeplade, der bestemt er en munter affære.

- Den er utrolig livsbekræftende, hvilket er helt i Rosalinas ånd. Ikke noget med at sidde og græde, der skal være plads til nogle gode grin, slår Benny Andersen fast.

Ikke nogen hyggeonkel

Publikum til Andersens og Dissings koncerter har tidligere været meget modent. Men deres optræden til et vist royalt bryllup har givet en del nye unge fans.

- Vi har oplevet, at flere unge og sågar børn begynder at komme til koncerterne, hvilket jeg har undret mig lidt over. Jeg tror ikke udelukkende, det skyldes, at vi spillede til kronprinsebrylluppet. For jeg har snakket med en del unge gennem tiden, der har hørt, læst eller sågar skrevet stil om Svante. Så der må være et eller andet appellerende i hans person, der tiltaler folk i alle aldre, konstaterer Benny Andersen.

Apropos alder, så kalder mange af disse unge fans i selvsamme stile Benny Andersen for prototypen på en morfar eller hyggeonkel.

- Det kan da være meget hyggeligt, men det er sådan, at mange danskere bedømmer Svante ud fra sangen om kaffen, der er klar. På den måde bedømmer de også lidt min person. Og desværre som en hyggeonkel. Men hør nu her, Svantes viser og historien om ham er jo altså ret mørk. De overser titlen "Svantes lykkelige dag". I ental. Han havde kun den ene lykkelige dag, hvilket virkelig siger noget om, at han langt fra var nogen hyggeonkel. Og jeg kan da godt hygge mig. Men folk, der kender mig ved, at der bestemt også er andre kræfter på spil. Og at jeg har været gennem mørke tider, hvilket er baggrunden for meget af det, jeg skriver. Som jeg siger: "Humoren har altid en mørk kontur, som får den til at træde tydeligere frem", siger Benny Andersen.

Noget andet, der irriterer ham, er, når man kun læser hans tekster med det ene øje.

- Da jeg sammen med Johannes Møllehave skrev "Det skal mærkes, at vi lever", hvor vi sad to mænd og talte om vores afdøde hustruer, om sorg, død og smerte, der blev det kaldt en hyggesnak i medierne. En hyggesnak! Derfor er min opfordring, at man altid læser med begge øjne og hører med begge ører for at fange hele budskabet. Derfor opfordrer jeg også publikum til at være ekstra opmærksomme til vores koncert i Odense. Er de det, så garanterer jeg for en helt uforglemmelig oplevelse, lover Benny Andersen.

Ping-pong effekt

Til trods for, at han har flere turnéer i benene end de fleste danske kolleger, så glæder han sig til igen at optræde med det norske blæserensemble Brazz Brothers.

- Det er så fornøjeligt og spændende at spille med dem, fordi vi konstant inspirerer og smådriller hinanden. Der sker altid nye skægge ting med dem på scenen, og jeg tror godt, publikum kan mærke, at vi har det sjovt indbyrdes, vurderer Benny Andersen.

Sidst han stod på en scene med de fem norske blæsere, var i april, hvor anmelderne kappedes om at smide flest stjerner efter aktørerne. Især en af overskrifterne gjorde indtryk på Benny. "Himmelsk" havde et dagblad slet og ret kaldt koncerten.

- Selv om Povl og jeg har skabt vores musik gennem mange år, så tilfører Brazz Brothers vores musik et jazzet præg, som hiver det hele en tand op. Selv synes jeg, at det er helt vidunderligt. De har heldigvis stor respekt for mine tekster og ord generelt, hvilket jeg sætter stor pris på som digter. Samtidig giver de et musikalsk tilskud med en opfindsomhed og rigdom, som smitter af på både Povl og mig. Det er en ping-pong effekt, som endnu ikke har resulteret i en kedelig koncert, forklarer Benny Andersen.

22. september 2005