God, bedre, Belli

Særklasse: Den gamle ulv bed fra sig under en akustisk åbenbaring

Det er kun anden gang, hr. Belli præsenterer "Sange fra blomstersengen" for et livepublikum. Derfor kalder han det med rette for verdenspremiere, hvilket arrangørerne fra Tobaksgaarden med rette kan være stolte af.

Den amerikanske countrysanger Johnny Cash nåede inden sin død sidste år at fortolke en bunke formidable engelsksprogede sange, hvilket må have overbevist Peter Belli om, at han skulle driste sig til et lignende forsøg med udgangspunkt i den danske sangskat. Det var et klogt valg. Og forhåbentlig når Belli at gribe fat i yderligere en bunke danske klassikere, inden ulven har hylet for sidste gang.

Menuen, han disker op med i Assens, er primært anretninger fra sine to akustiske albums krydret med enkelte velvalgte klassikere fra hans eget bagkatalog. At fremhæve højdepunkter er næsten en skam, for der er faktisk kun tale om de gode og så de rigtig gode sange. Men alligevel skiller enkelte sig ud og fortjener lidt ekstra ros. For når Belli som udgangspunkt har valgt og vraget mellem kollegernes bedste sange og tilmed tilført dem sit eget særpræg, så kan det ganske enkelt kun blive forrygende godt.

Som god rødvin

Kasper Eistrup, forsangeren fra Kashmir, har skrevet nummeret "I stjerners sted" specielt til Belli, der kvitterer med at videreformidle den så blændende smukt, at man kun kan lukke øjnene og knibe sig selv i armen.

Lars Hug's "Elsker dig for evigt" troede jeg ikke kunne leveres i bedre indpakning end originalen. Det kan den. Hvis ikke man på et tidspunkt får gåsehud under denne sang, så har man sandsynligvis siddet med slukket høreapparat eller tredobbelt, ulden undertrøje. Jeg må i hvert fald lægge blokken fra mig og tørre en anonym tåre væk fra øjenkrogen.

Under hele koncerten bakkes Belli op af Niels Ole Thorning bag tangenterne samt Lars Skjærbæk og Søren Koch med strengespil af høj klasse. De behersker alle deres instrumenter, så det er en ren fryd. Men det skal understreges, at aftenens i særklasse bedste instrument er Peter Bellis vokal, der akkurat som en god rødvin modnes og blot bliver endnu bedre med alderen. Lidt hæs jo. Men fandens god.

Unik bryllupsdag

Et nygift ægtepar har taget turen helt fra Aalborg, og de får med garanti en bryllupsdag, de sent vil glemme. Peter Belli tilegner en sang kun til dem, og den handler ganske overraskende om kærlighed. Præcis som størstedelen af de andre sange, der sagtens kan kaldes halvsentimentale, men i Bellis varetægt burde omdøbes til helfænomenale.

Han har nemlig formået at tage velkendte strofer, forenkle dem og alligevel være i stand til at fremføre dem med så meget nerve og indlevelse, at hvert eneste ord lyser op som neonskilte i nattemørket.

Skousen og Ingemanns "Herfra hvor vi står" bugter sig af sted med enormt chillum- og syng med-potentiale, hvilket naturligvis bliver bemærket både fra scenekanten og tilskuerrækkerne, der efterhånden synger, fløjter og klapper velvilligt med.

En anden af de gamle hippier, Henrik Strube, har skrevet det dejlige omkvæd: "Hold om mig, bliv ved, hold fast i, hvor godt det ku' blive". I aften er jeg overbevist om, at det ikke bliver ret meget bedre, ligegyldigt hvor godt publikum holder fast.

Peter Belli kan derfor forlade det sydfynske efter en koncert, der så langt fra kan betegnes som endnu en dag på kontoret. Der var små kommunikationsfejl og enkelte uforberedte host undervejs, men det er langt fra omstændigheder, der kan ændre ved det faktum, at Peter Belli kørte med sangklatten, hvilket tre gange stående ovationer i sandhed understreger.